Store forskelle imellem kommunernes forbrug på genoptræning og forebyggelse

De store forskelle på kommunernes forbrug på genoptræning og forebyggelse er i høj grad et udtryk for forskellige prioriteringer kommunerne imellem. Men udgiftsspredningen kan også være et udtryk for forskelle i kommunernes organisatoriske indretning og effektivitet – og kan inspirere til nærmere analyse i kommunerne.

Det kommunale træningsområde

Formålet med genoptræning er at sikre, at borgerne efter et træningsforløb kan vende tilbage til hverdagen på den bedst mulige måde, fx efter et længere sygdomsforløb. For borgere i arbejde er genoptræning med til at sikre fastholdelse eller tilbagevenden til arbejde, og genoptræning er desuden med til at forebygge og udskyde kommunens borgeres behov for ydelser i den kommunale omsorgspleje.

Genoptræning er således en vigtig del af den kommunale sundhedsindsats - og kommunerne brugte i 2022 ca. 2,8 mia. kr. på området.

Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven fra sygehusene i 2007, har området været i markant vækst. Genoptræningsområdet følger den generelle udvikling på sundhedsområdet, hvor opgaverne flytter fra det specialiserede sundhedsvæsen til det nære sundhedsvæsen.

Store forskelle imellem kommunernes udgifter

På funktion 04.62.82 der vedrører kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning – viser regnskabstallene for 2022, at de 10 kommuner der har de største udgifter på træningsområdet, i gennemsnit har udgifter på 4.838 kr. pr. 67+ årige, mens de 10 kommuner der har færrest udgifter til træningsområdet, i gennemsnit har udgifter på 1.195 kr. pr. 67+ årige.

Den store forskel i udgiftsniveauet er ofte et udtryk for forskellige prioriteringer i kommunerne. Men forskellene er også et billede på, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne organiserer genoptræningsområdet, og hvor meget træningsområdet koster i de forskellige kommuner.

Udgiftsspredningen på området viser, at der findes muligheder for at skabe en effektiv organisering af træningsområdet. Et eksempel på en kommune der har arbejdet med at sikre en effektiv træningsenhed, er Frederikssund Kommune – der også er en af de kommuner der har et relativt lavt forbrug på genoptræning pr. 67+ årige i kommunen. Frederikssund Kommune har de senere år blandt andet haft fokus på følgende tiltag:

• Aktiv brug af data på træningsområdet – med henblik på planlægning og styring af driften. På baggrund af historiske træningsdata arbejder træningsenheden med at effektivisere bookingopgaven ved at afsætte faste træningstider til de enkelte specialer.
• Øget brug af digital understøttet genoptræning. Frederikssund Kommune tilbyder særligt hofteborgere digital selvtræning i eget hjem. Det giver borgerne et fleksibelt træningsforløb, og sparer medarbejderressourcer uden at gå på kompromis med træningskvaliteten. Ved et digitalt træningsforløb, er borgerne på træningsenheden 2-3 gange - suppleret med korte opfølgninger pr. telefon for at sikre træningskvaliteten og imødekomme eventuelle behov for opfølgning.
• Fokus på holdtræning – med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af de trænende terapeuters ressourcer – har Frederikssund Kommune fokus på at etablere selvtræning, så vidt det er muligt og meningsfuldt for borgernes træningsforløb.
• Fleksibel sygdomsdækning. I forbindelse med sygdom blandt medarbejderne i træningsenheden er der fokus på at fastholde borgernes træningsbookinger – ved at tilknytte borgerne til et relevant alternativt hold eller til en individuel træning der udvides til at omfatte mere end en borger. 

Der findes således en række velfærdsteknologiske redskaber og organisatoriske tiltag der kan øge effektiviteten i kommunernes træningsenheder.

Nedenstående figur viser hvor stor spredning der er imellem kommunernes udgifter til genoptræning.

Kilde: Økonomi- og borgerdata fra FLIS. 

Sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunernes arbejde med forebyggelse omhandler patientrettet og borgerrettet forebyggelse.

Patientrettet forebyggelse

Igennem den patientrettede forebyggelse arbejder kommunerne med at forhindre, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom.

Blandt ældre har op mod halvdelen en kronisk sygdom, og hver fjerde lider af mere end én kronisk sygdom. Vi lever generelt længere, og det har stor betydning for, at stadig flere får kroniske sygdomme. Sygdommene kan dog i vid udstrækning forebygges, ikke mindst ved ændringer i borgernes livsstil.

Borgerrettet forebyggelse

Borgerrettet forebyggelse - forebyggelse til raske borgere – handler hovedsageligt om forebyggelse indenfor de 4 risikofaktorer – rygning/tobak, fysisk inaktivitet, uhensigtsmæssig kost og alkohol.

Rygning, fysisk inaktivitet og for meget alkohol har en markant negativ betydning for folkesundheden. Desuden kan en betydelig del af muskelskeletlidelserne forebygges ved at undgå fysisk inaktivitet, overvægt og rygning

Der er således gode grunde til at kommunerne bør prioritere sundhedsfremme og forebyggelse.

Udgiftsforskelle i kommunerne

På funktion 04.62.88 – der vedrører udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse - viser data fra FLIS, at de 10 kommuner, der har de største udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse, i gennemsnit har udgifter på 2.945 kr. pr. 67+ årige, mens de 10 kommuner der har færrest udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse, har udgifter på 222 kr. pr. 67+ årige.

Der er således en markant forskel på udgiftsniveauet kommunerne imellem. Denne forskel kan også ses af nedenstående figur, der viser en stor spredning imellem de enkelte kommuners udgifter på dette område.

Spredningen i udgifter bør tages med et forbehold – spredningen kan være udtryk for forskellige prioriteringer i kommunerne – men der kan også være organisatoriske forklaringer på hvordan kommunerne har indrettet deres forebyggelsesindsats – og derfor også hvor udgifterne konteres.

Det er dog relevant at overveje, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres i den enkelte kommune – herunder også hvordan området er organiseret og effekten af indsatserne.

Nedenstående figur viser hvor stor spredning der er imellem kommunernes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse.

Kilde: Økonomi- og borgerdata fra FLIS. 

Se data for din egen kommune

Du kan sammenligne din egen kommunes forbrug til genoptræning eller sundhedsfremme og forebyggelse med landsgennemsnittet i nedenstående rapport.