Vækst og produktivitet

Sammenfatning af hovedtendenser

• Produktiviteten har det godt i Danmark. Niveauet er blandt de højeste i OECD – opgjort i købekraftskorrigerede størrelser er den danske timeproduktivitet fjerdehøjest. Udviklingen siden tiden op til finanskrisen har tilmed været bedre i Danmark end i de øvrige vesteuropæiske lande, bortset fra Irland og Island, og bedre end i USA.
• Den gode produktivitetsudvikling har været særlig vigtig, fordi der samtidig ikke har været en samlet fremgang i det præsterede antal arbejdstimer i perioden. Den velstandsfremgang, der er opnået i Danmark i perioden, er altså kommet fra produktiviteten.
• Udviklingen i produktivitet og særligt beskæftigelse har været meget forskellig på tværs af landsdelene. Mens København by og omegn har haft en stor vækst i både beskæftigelse og produktivitet, og Østjylland det samme i et mindre omfang, har de øvrige landsdele alle oplevet et faldende antal arbejdstimer og typisk mere moderate vækstrater i produktiviteten. Udviklingen har koncentreret den økonomiske aktivitet i Danmark, så den i højere grad er samlet omkring København og (i et beskedent omfang) i Østjylland.
• Udover den geografiske koncentration, så er de danske job også blevet koncentreret på de lidt større arbejdspladser. Færre arbejder i dag på arbejdspladser, med 2 til 19 ansatte, mens flere arbejder på større arbejdspladser. Branchemæssigt har der været klar tilbagegang i landbruget og andre primære erhverv, samt i industrien som helhed. Nedgangen er blevet modsvaret af en fremgang i serviceerhvervene.
• Flere danskere arbejder udenfor deres bopælskommune, og afstanden der i gennemsnit pendles, er blevet større. Denne tendens opbløder til dels den geografiske koncentration af den økonomiske aktivitet, da områder hvor der er forsvundet job fortsat er beboet af indbyggere med job – disse pendler nu blot længere væk, til en anden kommune. Den største frekvens af pendlere ud af kommunen findes omkring de større byer – særligt København.