Landsdelenes vækst og produktivitet siden finanskrisen
Formålet med dette analysenotat er at vise fordelingen af produktion i landsdelene, fordelt på forskelle i beskæftigelse målt ved præsterede timer og produktivitet. I notatet belyses også udviklingen i produktion og produktivitet siden finanskrisens start.
Analysens hovedkonklusioner:
- Produktivitetsvæksten er ikke gået i stå i Danmark. Efter en svag udvikling omkring finanskrisen har væksten i timeproduktiviteten ligget på ca. 1,5 pct. om året i højkonjunkturen der fulgte.
- Produktion og værdiskabelse per indbygger er klart højest i København og omegn. Pendlingsmønstre forklarer en del, men produktiviteten er også højere, særligt i Københavns omegn.
- Koncentrationen er steget – København og omegn udgør en større andel af dansk økonomi, end i 2006. Det afspejler stigende urbanisering, hvor byerne og især København har stået for væksten i beskæftigelse. Væksten i produktivitet har dog også været over landsgennemsnittet.
- Forskelle i den overordnede branchesammensætning forklarer ikke meget af produktivitetsforskellen på tværs af landet. Ændringer i sammensætningen forklarer også kun ganske lidt af udviklingen.
- En meget produktiv industribranche medvirker til det høje produktivitetsniveau i Københavns omegn. Dette er ikke mindst trukket af medicinalindustrien, som i 2019 havde en timeproduktivitet, der var mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for industrien.
- Koncentration af vækst og beskæftigelse er i høj grad drevet af beskæftigelse med videregående uddannelser. Stigningen i beskæftigede med LVU matcher omtrent faldet i beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse.
