Klima og miljø

Den grønne omstilling og klimatilpasning er i stor grad fysiske forandringer af byer, hvor veje graves op for at lægge fjernvarmerør. Af landskaber, hvor solcelleparker og vindmøller træder mere frem. Og for den enkelte boligejer, der skal have dræn om huset, og hvor gasfyret skal erstattes af varmepumpe eller fjernvarme. Kommunerne spiller en vigtig rolle i denne omstilling som myndighed, facilitator og ejer af forsyninger. 

Mere vedvarende energi på land på vej 

I december 2023 landede regeringen aftalen om vedvarende energi på land. 32 områder til mulige energiparker blev udpeget. Aftalen har skabt megen debat, både i KL og generelt i alle landets kommuner. Klima- og Miljøudvalget har spillet konstruktivt ind med at få skabt de bedst mulige rammer for energiparkerne. Det er positivt, at der på flere måder er blevet lyttet til kommunerne, men der er også flere elementer, som skal afklares nærmere. 

Den kompensation, der ligger i aftalen, vurderer KL ikke er nok til at sikre stærk lokal opbakning – og det er afgørende med lokal opbakning til energiparkerne, hvis vi gerne vil have mere vedvarende energi op.

Udvalget vil derfor i 2024 fortsat arbejde for at holde regeringen op på, at den skal sikre gennemsigtige processer, afklare væsentlige usikkerheder, understøtte kommunernes arbejde for lokal opbakning og ikke mindst skabe et sikkert fundament for opstilling af vedvarende energi i kommunerne. 

Også regeringens nationale energikrisestab, NEKST, har udvalget spillet vigtige pointer ind til. For det er vigtigt med et stærkt kommunalt aftryk i de anbefalinger, som kommer januar 2024, både med henblik på at fremskynde udfasningen af gasfyr og for at få opstilling af vedvarende energi op i tempo.

Første skridt til bedre klimatilpasning

I efteråret 2023 kom den første nationale Klimatilpasningsplan 1 – en af, må vi formode, flere planer. Der er gode takter i den første plan – herunder særligt, at vi nu endelig får mulighed for at håndtere højtstående grundvand, og at der skal laves bedre modeller for, hvordan udgifterne skal fordeles mellem parterne. 

Men der er fortsat meget at arbejde videre med – herunder bedre muligheder for finansiering og mere sammenhængende lovgivning. Stormfloden i oktober ødelagde fx folks boliger og sommerhuse, kommunale veje, havneanlæg og lystbådehavne mv. Så der er i den grad behov for en bred vifte af finansieringsmuligheder til både kommuner og private klimasikringer.  

Behov for debat om fremtidens kollektive mobilitet

Mobilitet er basis for borgernes velfærd. At man kan transportere sig, er en forudsætning for et aktivt liv. Passagertallet i den kollektive transport har været støt faldende gennem mange år, og tendensen er forstærket under og efter corona. 

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på den kollektive mobilitet i hele landet, herunder kommunernes og regionernes ejerskab af trafikselskaberne. I KL mener vi, at vi står ved en skillevej for den kollektive transport. Der er brug for en bred debat om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, og den agter vi at spille ind i. For os handler det om, at vi sætter det lange lys på og tager bestik af, at færre danskere tager bussen, flere tager bilen, og nye transportformer skyder frem. 

Og en lang række andre emner…

Derudover er der indsatser og forandringer på en lang række af Klima- og Miljøudvalgets områder. Udvalget har derfor også været optaget af udtagning af lavbundsjorde, konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren, kommende producentansvar på emballage, beskyttelse af drikkevand, ødelæggelser mod naturen, rammerne for byggesagsbehandlingen og meget mere. 

Formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Birgit Stenbak Hansen (A), Frederikshavn