EU

Den fortsatte krig i Ukraine og den nye krig i Mellemøsten har gjort, at verden er blevet endnu mere urolig. EU har reageret ved at præsentere en samlet front og igangsat en gennemgang af EU’s forsvarspolitik.

Særligt på grund af krigen i Ukraine, har EU i 2023 fortsat arbejdet med at blive uafhængig af russisk energiforsyning. Det nye energieffektivitetsdirektiv er vedtaget, og direktiverne for vedvarende energi og bygninger forventes at blive forhandlet færdige i 2023. Kommunerne vil komme til at mærke disse nye direktiver, fordi de bl.a. stiller krav til energieffektivisering og energirenovering i kommunernes bygninger.

EU’s kommende udvidelse

EU lægger nu op til en større udvidelse. Det er planen, at vi på sigt skal gå fra at være 27 medlemslande til at være 36 – hvoraf Ukraine er et af dem. Det er en omfangsrig proces, og noget vi følger fra KL’s side, fordi det kan medføre ændringer i EU’s traktater. 

Naturgenopretning

På miljøfronten har forhandlingerne om en forordning om naturgenopretning fyldt meget i EU. Den sætter en ramme for genopretning af EU’s natur og biodiversitet og vil derfor have indflydelse på en lang række områder, som administreres af kommunerne, fx Natura2000-områderne. Der er også flere krav til grønne områder i byerne. 

KL har særligt arbejdet for, at kravene til grønne områder i byerne blev mere fleksible og lettere for kommunerne at implementere. KL har sammen med en række kommuneforeninger fra andre EU-lande arbejdet for at påvirke Europa-Parlamentet og Ministerrådet og det gør, at KL kan bakke op om det endelige resultat, der vil være med til at fremme udviklingen af grønne områder i byerne, men på en måde der giver mere råderum til kommunernes implementering i det lokale miljø.

Kunstig Intelligens

På den digitale front har forhandlingerne om EU’s forordning om kunstig intelligens fyldt meget, og det lykkedes i slutningen af 2023 endelig at lande en aftale. Der har været et stort pres fra virksomheder, interesseorganisationer og offentlige myndigheder for at lande en aftale, så der kunne blive sat nogle rammer for udviklingen og brugen af kunstig intelligens i Europa.

Det har først og fremmest været vigtigt for KL, at der kom en aftale inden valget til Europa-Parlamentet og den nye mandatperiode, så kommunerne fik et sæt spilleregler at forholde sig til. Kunstig intelligens forventes at komme til at spille en nøglerolle i fremtidens velfærd. Vi ser blandt andet et stort potentiale for kommunerne i at anvende kunstig intelligens på tværs af velfærdsopgaverne. Det har derfor været vigtigt for KL, at det endelige udspil gav offentlige myndigheder mulighed for at udvikle og arbejde med kunstig intelligens. Nu går arbejdet så i gang med at gennemgå teksten og få overblik over, hvor kommunerne står henne ift. den nye fælles EU-lovgivning. 

Det leder os frem til, hvad vi kan forvente at se i 2024. Der bliver ekstra travlt frem mod valget i foråret til Europa-Parlamentet samt udpegning og høringer af kommissærer til den næste Kommission. KL er i fuld gang med at blive klar til at arbejde med det nye Europa-Parlament og den nye Kommission. Derfor er vi ved at udvikle nye EU-pejlemærker frem mod 2030. De skal understøtte vores interessevaretagelse i EU og sikre, at vi kan spille ind med skarpe og konkrete holdninger i EU’s arbejde.  

Formand for KL’s Internationale Udvalg, Erik Flyvholm (V), Lemvig