Gå til hovedindhold
Ældre

Webinar: Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje – Hvad kan din kommune få ud af at uddanne specialsygeplejersker i borgernær sygepleje?

KL inviterede til webinar den 8. februar 2024 om specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Webinaret havde til formål at oplyse om specialuddannelsen og give viden om, hvilke kompetencer specialuddannelsen bidrager med og hvad det forudsætter, at have en sygeplejerske på specialuddannelsen.

Indhold

    Baggrund for webinar

    Specialuddannelsen i borgernær sygepleje blev etableret i 2018, og i september 2023 startede hold 6. Der er derfor gode erfaringer der er relevante at dele om at have sygeplejersker på specialuddannelsen og med, hvordan de tilegnede kompetencer omsættes og understøtter opgavevaretagelsen i kommunens borgernære arbejde. 

    Webinarets indhold 

    Under webinaret var der oplæg fra: 

    • Inge Jekes fra Kalundborg Kommune om deres erfaring med specialuddannelsen og de kompetencer sygeplejerskerne tilegner sig, samt hvad det kræver af kommunen før, under og efter specialuddannelsen 
    • Dorthe Boe Danbjørg, Dansk Sygeplejeråd, om behov og betydningen af efter- og videreuddannelsesmuligheder i kommunerne 
    • Winnie Seidelin, Københavns Kommune, om Ankerkommunefunktionen og arbejdet med tilrettelæggelsen, der omgiver at have sygeplejersker på specialuddannelsen 
    • Professionshøjskolerne om indhold og information om specialuddannelsen, samt hvilke færdigheder og kompetencer indenfor borgernær sygepleje uddannelsen giver. 

    Se eller gense webinaret om specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje

    Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at se slides fra oplægget. Se kontaktoplysninger nedenfor.

    Sidst opdateret: 3. maj 2024

    Kontakt

    Konsulent

    Mia Hansen Mandau

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3315

    E-mail: mhma@kl.dk