Caseanalyse: 10 tidsbesparende teknologier med dokumenteret effekt
Der er stor efterspørgsel efter kommunale cases med dokumenterede effekter, og derfor sætter KL i en denne analyse spot på 10 teknologier, der frigør tid og ressourcer i kommunerne – og som hjælper medarbejdere med at løse deres opgaver på nye måder.
Velfærden er under pres. Der er både mangel på arbejdskraft og økonomiske ressourcer, hvilket gør det vanskeligt at løfte de kommunale velfærdsopgaver. Teknologi og digitale løsninger er et centralt greb til at afhjælpe udfordringen, idet brug af de rette teknologiske og digitale virkemidler kan bidrage til at frigøre tid og løse opgaverne mere effektivt. Dette er også omdrejningspunktet i den nye fælleskommunale digitaliseringspolitik ”Gentænk velfærden”.
KL opfordrer til at genbruge, dele og kopiere de digitale løsninger, der allerede giver værdi i kommunerne. Ved bedre vidensdeling og fælles hjælp kan vi undgå at genopfinde den dybe tallerken og i stedet høste gevinsterne fra modne teknologier og systemer, andre kommuner allerede har i brug.
Derfor har KL i samarbejde med Deloitte udarbejdet en ny caseanalyse med 10 eksempler på digitale løsninger og teknologier, som har en dokumenteret effekt i form af frigivet tid og/eller ressourcer til mere velfærd i kommunen.
Caseanalyse - Tidsbesparende teknologier med dokumenteret effekt.pdf
De 10 cases er udvalgt ud fra, at de 1) har skabt resultater og frigivet tid i kommunen, og 2) at disse effekter kan dokumenteres. I caseanalysen er det endvidere forsøgt at vise en bred vifte af forskellige typer af teknologier og digitale løsninger. Hvor nogle teknologier vil være bekendte eller allerede implementeret i egen kommunen, så kan et indblik i andre kommuners implementering være med til at understøtte den fulde gevinstrealisering – derudover vil andre teknologier være nye og forhåbentlig inspirerende.
Blandt casene findes fem fysiske og fem digitale løsninger, og eksemplerne spænder bredt fra velfærdsteknologiske løsninger på sundheds- og ældreområdet til automatisering af administrative opgaver ved brug af AI - se et overblik i figur 2.
Kataloget er ikke et udtømmende overblik over gode digitaliseringstiltag i kommunerne, men et udpluk – der er med andre ord gode, kommunale løsninger, som ikke er medtaget i denne sammenhæng. KL deler gerne andre gode eksempler, så skriv til KL, hvis I har en digital løsning med dokumenteret effekt, som andre kommuner kan få gavn af.
Flere kommuner peger på, at det ofte er en udfordring at følge op og opgøre effekter, når de implementerer teknologier og digitale løsninger. Den manglende opfølgning skyldes dels ressourcemangel og dels at det opleves som vanskeligt at indsamle den nødvendige data, der gør det muligt at opgøre effekterne. Derfor har caseanalysen fokus på at vise teknologier og digitale løsninger, hvor der er dokumenteret effekt – ligesom det for hver af casene er beskrevet hvordan effekterne er beregnet. Forhåbningen er at disse beregninger kan tjene som inspiration til, hvordan kommuner kan opgøre effekter af teknologi og digitale løsninger.
Derudover indeholder caseanalysen også inspiration og viden om, hvordan kommunerne kan arbejde med at måle effekterne af en teknologi eller digital løsning – se bilag A i caseanalysen.
Caseanalysen fokuserer desuden på, hvordan kommunerne er lykkedes med at komme i mål og opnå den ønskede effekt. Med andre ord: Hvad har været de organisatoriske forudsætninger for succes? Her peges der på 6 forudsætninger, som kommunerne har oplevet som centrale for, at udviklingen af deres digitale løsning blev en succes – se figur 1 og læs en dybdegående beskrivelse i caseanalysen.
Figur 2. Seks centrale forudsætning for at opnå succes med digitale løsninger
I denne udgave af nyhedsbrevet Råderum kan du blive klogere på to af casene i kataloget, der begge vedrører løsninger på ældre- og sundhedsområdet. Det drejer sig om:
Træningsapp til rehabilitering
I 2021 implementerede Kerteminde Kommune et nyt træningsforløb med brug af en træningsapp, som i første år har haft 104 borgere tilknyttet, hvoraf 78 borgere har gennemført forløbet. I forhold til borgernes oprindelige udgangspunkt før træningsforløbet, havde borgerne gennemsnitligt forbedret deres fysiske formåen og samtidig reduceret deres forbrug af hjemmeplejeydelser med 27 timer årligt, svarende til over 2000 timer samlet set.
Læs artiklen "Træningsapp til rehabilitering>"
Datadrevet planlægning
Helsingør kommune har siden 2021 anvendt en datadrevet model til ruteplanlægning i hjemmeplejen. Modellen sammenholder medarbejderfremmøde, transport og antal daglige indsatser til at finde kommunens leveringsgrad. Via modellen og tilhørende grafiske visualiseringer, kan kommunen planlægge sig til den mest omkostningseffektive løsning samtidig med, at borgerne sikres kontinuitet, og medarbejderne ikke overbelastes.