IKU-værktøj
IKU – Indikator for Konkurrenceudsættelse – indgår officielt i debatten om offentlig-privat samarbejde som et mål for, hvor mange af de kommunale opgaver, der bliver konkurrenceudsat. Helt korrekt sætter IKU’en værdien af de opgaver, som private virksomheder løser for kommunerne, tillagt værdien af opgaver, som kommunen selv har “vundet” ved udbud, i forhold til værdien af de kommunale opgaver, som private kan løse – i alt fald i teorien.
KU er konkret en brøk, der defineres således:
Sum af kommunernes brug af private leverandører + vundne kontrolbud x 100
Sum af udbudsegnede opgaver
IKU’en opgøres på baggrund af regnskabstal og detaljeringsgraden er dermed bestemt af den autoriserede kontoplan. Dette betyder, at der er beregninger på henholdsvis hovedkontoniveau, hovedfunktionsniveau og funktionsniveau – for den enkelte kommune og for landet som helhed.
Ved brug af KL’s IKU-værktøj kan den enkelte kommune finde sine egne IKU-tal og dermed se, hvor der konkurrenceudsættes mest og hvor der evt. er potentialer for yderligere konkurrenceudsættelse. Kommunen kan også sammenligne sig med andre kommuner i forhold til konkurrenceudsættelsesgrad.
Nederst på siden kan du se et eksempel fra Greve Kommune på, hvordan IKU’en kan anvendes i en afdækning af potentialer og benchmarking.
Det er godt at være opmærksom på, at IKU’en, som navnet antyder, blot er en indikator og ikke et perfekt mål for hverken kommunernes samarbejde med private virksomheder eller konkurrenceudsættelsen af kommunale opgaver. Dette kan du læse mere om i indlægget ”IKU – in indikator” nedenfor.
Sidst opdateret: 2. april 2024