Gå til hovedindhold
Økonomi
Råderum

Råderumsugen 2022

For første gang blev Råderumsugen afholdt fra d. 14.-18. november 2022. Tak for en rigtig god uge. Her kan du finde slides fra ugens arrangementer.

Indhold

    Med budgetlægningen for 2023 i mål peger blikket mod budgetlægningen for 2024. Økonomiaftalen for 2023 bar præg af stramme økonomiske rammer, og der er ikke forventninger til, at de kommende økonomiaftaler vil medføre et øget økonomisk råderum til kommunerne. Derudover bliver kommunernes økonomi yderligere presset af stigende energipriser og inflation.

    Kommunerne har derfor en stor opgave foran sig. Der skal skabes råderum til at håndtere de store, komplekse udfordringer, der præger den kommunale sektor såsom arbejdskraftsmangel, demografiske ændringer, udgiftsvækst på socialområdet og ikke mindst stigende priser. Samtidig er der fortsat behov for råderum til lokale prioriteringer, herunder initiativer, der bidrager til udvikling og vækst i de enkelte kommuner.

    Dette kalder på en høj grad af innovation i de enkelte kommuner, videndeling på tværs af kommunerne og inspiration udefra. Dette vil KL gerne understøtte, og netop derfor afviklede KL for første gang Råderumsugen 2022 fra d. 14-18. november.

    Sidst opdateret: 23. februar 2024