Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Kursus

Temadag: Hvordan skaber du en god forhandling?

Mange anser forhandling for at være en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin, men sådan behøver det ikke at være. Hver gang der skal samarbejdes om en hensigtsmæssig løsning, hvor parternes interesser er forskellige, er der tale om en forhandling. En god forhandling er kendetegnet ved et fornuftigt resultat opnået på en effektiv måde med bevarelse af gode varige relationer. Det er også tilgangen i KL’s temadag om interessebaseret forhandling.

Indhold

    Temadag: Hvordan skaber du en god forhandling?

    Formålet med temadagen er at give deltagerne teoretiske og praktiske færdigheder til at forhandle. Temadagen består således af teori, praktiske eksempler, drøftelser med deltagerne og øvelser.


    Indhold

    • Grundlæggende teori om forhandlingsteknik, herunder forberedelse, gennemførelse og opfølgning af en forhandling.
    • Praktiske øvelser.
    • Opmærksomhedspunkter i forhold til at udarbejde aftaler og referater
    • Diskussion af forhandlerroller, stil og etik, samt teknikker til målopfyldelse og imødegåelse af krav.
    • Muligheder, fejl og begrænsninger ved forhåndsaftaler og individuelle lønaftaler.


    Hvorfor en temadag

    Mange chefer og ledere har deltaget i forhandlinger, mens andre står overfor opgaven. Kurset retter sig både mod ledere med en vis forhandlingserfaring, mod de ledere, der har den første forhandling foran sig og HR-konsulenter. Forud for større forhandlingsopgaver kan en temadag skærpe fokus på opgaven og give et fælles sprog på tværs i organisationen, hvilket ud over ny læring også vil give grundlag for en efterfølgende sparring og erfaringsudveksling både med hensyn til proces og resultater.


    Tid og sted

    Den 30. april 2024
    KL­-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S.


    Pris

    Kr. 2.875 kr. + moms
    Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret i at komme.


    Tilmelding

    Tilmeld dig temadagen her
    Sidst opdateret: 7. marts 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk