Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Kursus

Ledelse med data

Data er blevet en naturlig del af arbejdet i enhver organisations topledelse, men er vi dygtige nok til at bruge data til ledelsesopgaverne? Mere data giver ikke i sig selv bedre beslutninger. Det er vigtigt som leder at kunne stille de rette krav til, hvordan data bringes i spil i beslutningsprocesser.

Indhold

    Data rummer et formålsparadoks

    Skal organisationens data anvendes eksplorativt, eller kan vi formulere de præcise vidensbehov og hypoteser, som data skal svare på? Der er mange faldgruber ledelsers anvendelse af data, hvor kognitive bias i beslutningsprocesserne kan risikere at udfordre en hensigtsmæssig brug af data. Dette kursus er for kommunale ledere, der er nysgerrige på, hvordan ledelsen og organisationen mere bevidst får mere værdi ud af data.

    Hvad kan du forvente? 

    Kurset giver dig refleksioner over de fem vigtigste temaer, som skal være afklaret for, at data giver værdi for beslutningsprocesserne.'

    • Datastrategi – arbejder I med data ud fra en push eller pull tilgang. Hvordan balanceres indsigter fra explainable, explorative & experimental analytics?

    • De forskellige generationer af Business Intelligence & Analytics – fra dokumentation til optimering. Hvordan aktiverer digitalisering jeres data til organisationsforandringer?

    • Det er ikke nok, at jeres jurister har styr på GDPR. Den nye trend er ansvarlighed. Hvordan operationaliserer I dataetik, sådan at I bruger data mere hensigtsmæssigt?

    • De nye vidensbehov – økonomitallene er fortsat vigtige, men der dukker nye temaer op f.eks. klima, diversitet, retfærdighed, sikkerhed – hvordan etableres et analytisk beredskab?

    • Fra politiske visioner til taktisk operationelle nøgletal – data er ikke bare noget der skal tælles, data skal også fortælles – datastorytelling er oversete disciplin i ledelsesinformation!

    Kurset tager afsæt i international teori på området og praktiske eksempler. 

    Underviser er Jacob Jensen, analysechef ved Syddansk Universitet og ekstern lektor i faget datadrevet forretningsanalyse ved Aarhus Universitet School of Business and Social Science. Jacob Jensen er desuden kursusleder på KL’s kursus i Datakonsulentens værktøjskasse, og foredragsholder i en række nationale og internationale sammenhænge om data & analytics.

    Tid og sted

    Kurset udbydes på to forskellige datoer:

    22. januar 2024 fra kl. 9.00–16.00 i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S.

    eller

    3. september 2024 fra kl. 9.00–16.00 Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.

    Målgruppe

    Chefer og ledere samt BI- og datakonsulenter.

    Pris 

    Pris: 2975,- + moms. 

    Tilmelding

    Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

    Den 22. januar 2024 - Tilmeld dig her
    Den 3. september 2024 - Tilmeld dig her
    Sidst opdateret: 17. maj 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk