Gå til hovedindhold
Nyhed
Integration
Ukraine

Webinar om ukrainske børn, der er kommet uden forældre

Røde Kors og KL inviterer kommuner og andre interesserede til webinar den 27. februar om ukrainske børn, der er i Danmark med en ledsager, som ikke har forældremyndigheden.

25. jan. 2024
Pige med ukrainsk flag på strand

Indhold

    Omkring 1.000 ukrainske børn er kommet her til landet uden deres forældre, men med en anden voksen ledsager eller alene. Røde Kors og KL ønsker med webinaret at udbrede kendskabet til børnenes og ledsagernes rammer og vilkår, samt at dele erfaringer med kommuner om modtagelse og integration af børnene.

    Programmet

    Programmet byder på følgende oplæg:

    • Information om de nyeste ændringer af særloven for ukrainere, herunder det nye tilskud til ledsagere v. Sara Lindberg, KL.
    • Børnenes vej fra ankomst til asylcenter til opholdstilladelse og modtagelse i kommunen. Fokus er på repræsentanternes rolle og samspillet med Røde Kors om midlertidige forældremyndighedsindehavere v. Maja Rettrup Mørch og Niels Svankjær Christiansen, Røde Kors.
    • Familieretshusets håndtering af sager om midlertidige forældremyndighedsindehavere, forventninger til kommunernes indstilling, herunder afdækning af regelmæssigheden af kontakt til forældremyndighed v. Anne Fink, Familieretshuset.
    • Københavns Kommunes erfaringer med arbejdet med mindreårige ukrainere uden forældre.
    • Esbjerg Kommunes erfaringer med arbejdet med mindreårige ukrainere uden forældre. 

    Derudover lægger vi op til, at deltagerne kan dele deres erfaringer med og spørgsmål til arbejdet med denne målgruppe.

    Målgruppe

    Webinaret er for kommunale ledere og medarbejdere samt andre interesserede organisationer, frivillige m.fl.

    Tid og sted

    Webinaret afholdes den 27. februar kl. 14-16 på Teams. Webinaret er gratis. Tilmelding er nødvendig og kan foretages på linket nedenfor:

    Tilmeld dig her

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Sara Glahder Lindberg

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3149

    E-mail: sgl@kl.dk