Gå til hovedindhold
Nyhed
Arrangement
Integration

Integrationstræf 23 - Se det endelige program

Det endelige program for Integrationstræf 23 er på plads, og du kan se frem til at høre en lang række spændende oplægsholdere.

27. okt. 2023
Farveblyanter i forskellige farver

Indhold

    Integrationstræf 23 løber af stablen den 20. november i Odense, og i løbet af dagen vil flere spændende oplægsholdere dele deres perspektiver på temaet ”Sammenhængskraft i en foranderlig tid”. Du kan blandt andre se frem til at høre:

    -       Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der vil dele en række budskaber vedrørende integrationsindsatsen.

    -       Ukraines Ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, der vil give sit perspektiv på situationen i Ukraine og sine visioner for ukrainerne i Danmark.

    -       Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, der vil fortælle om udviklingerne og potentialerne i beskæftigelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund.

    -       Lektor ved Københavns Universitet, Karen-Inge Karstoft, der vil præsentere resultaterne fra en spritny rapport om de ukrainske flygtninges trivsel.

    Midt på dagen vil et fagligt panel af eksperter fra erhvervslivet, civilsamfundet, kommunerne og uddannelsessektoren desuden reflektere over udfordringer, pointer og anbefalinger i arbejdet med at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

    Se det fulde program her.

    Du tilmelder dig Integrationstræf 23 på dette link, hvor du også finder det fulde program og praktisk information om træffet.