Gå til hovedindhold
Integration
Arrangement
Nyhed

Integrationstræf 23: Få ledige udstillerstande tilbage

At være udstiller på Integrationstræf giver enestående muligheder for at dele viden, blive inspireret og netværke med landets kommuner. Og din virksomhed eller organisation kan stadig nå at komme med!

17. okt. 2023
Farveblyanter i forskellige farver

Indhold

    Erfaringer fra tidligere års Integrationstræf har vist, at både udstillere og deltagere har stort udbytte af at dele viden, indsigter og idéer med hinanden.

    For udstillerne giver en stand på Integrationstræf en unik mulighed for at komme i dialog med mulige, fremtidige samarbejdspartnere. Udstillerne har med andre ord lejlighed til at komme ud over rampen med budskaber og idéer over for vigtige aktører på integrationsområdet. En udstiller på et af de tidligere Integrationstræf beskrev sit udbytte på følgende måde: ”Det giver os en mulighed for at få delt den viden vi har på området og samtidig få en god dialog med praktikere på området, som jo har fingeren på pulsen”.

    Igen i år deltager der på Integrationstræf en række spændende udstillere, der på forskellige måder arbejder med integrationsindsatsen.

    En række virksomheder og organisationer har allerede lagt billet ind på en stand til Integrationstræf 23. På træffet kan du derfor se frem til at møde og komme i snak med:

    ·         Dansk Flygtningehjælp

    ·         De Danske Sprogcentre

    ·         Floraorganisationen

    ·         Folkekirkens Migrantsamarbejde

    ·         Hjemrejsestyrelsen

    ·         Røde Kors

    ·         Oasis Rehab

    ·         Styrelsen for International Rekruttering og Integration

    Skal din virksomhed eller organisation også have mulighed for at formidle jeres budskaber og nå ud til mulige samarbejdspartnere? Der er stadig få ledige stande på træffet. Find mere information og tilmeld en stand på denne side.

    Du kan også stadig nå at tilmelde dig som deltager på Integrationstræf 23. Se programmet og tilmeld dig på denne side.