Folkeskolekonferencen
KL afholder Folkeskolekonference den 25. september 2024 på Comwell Kolding. Målgruppen for KL's årlige Folkeskolekonference er forvaltningen og skoleledere. Yderligere information om tilmelding og program vil blive opdateret på denne side.
Den politiske aftale om folkeskolen, indgået den 19. marts 2024, har lagt fundamentet for en række ændringer i folkeskolen.
Folkeskolekonferencen er et forum, hvor skoleledere og forvaltninger kan mødes for at diskutere og hente inspiration til implementeringen af den nye politiske aftale. Konferencen vil fokusere på flere nøgleområder, herunder fagfornyelse og elementer i udskolingen. Derudover vil børne- og undervisningsministeren give indblik i de politiske overvejelser bag aftalen.
KL's Folkeskolekonference tilbyder et rum for inspiration og idéudveksling for forvaltning og skoleledere, med målet om at sætte en ny retning for folkeskolen.
Tilmeldingen åbner den 29. maj
- 25. sep. 2024
- 08.00 -16.30
- Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
- Kommunale deltagere betaler 2.180 kr. + moms. Ikke-kommunale deltagere betaler 2.390 kr. + moms. Der er særlige forhold for udstillere