Gå til hovedindhold
Teknik og miljø
Trafik og veje

Havne

Havnene spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Der er en lang række energiaktiviteteri havnene ligesom forsyningsleddet mellem land og vand spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og den erhvervsmæssige udvikling.

Indhold

    Erhvervshavnene er også omdrejningspunkt for mange andre erhvervsaktiviteter og spiller en rolle for den omkringliggende økonomi. Havne er derfor en vigtig del af kommunernes erhvervsmæssige udvikling, men også et vigtigt element i byudviklingen, hvor der udvikles på bynære havnearealer.

    Erhvervs-, forsynings-, og udviklingsmæssigt spiller de danske erhvervshavne en vigtig rolle. Det kommunale ejerskab og involvering er naturlig og nødvendig i forhold til den langsigtede planlægning og de meget store investeringer, der er lagt i de danske erhvervshavne.  

    Færger

    Danmark hænger sammen med broer og færger. Danmarks kystlinje er i alt næsten 8.600 km lang og øriget Danmark har en lang række beboede øer. Det er et ønske, at det skal være muligt at bo på en række af disse øer. Mobilitet og sammenhæng forudsætter derfor færgedrift. Der er i alt 66 færger i almindelig indenrigsdrift i Danmark. De besejler tilsammen i alt 50 forskellige ruter både til øerne men også som genvejsfærger. En stor del af dem er ejet af kommunerne.

    I KL's udspil om en styrket lokal indsats for at fremme CO2-reduktionen i kommunerne fra januar 2020, foreslog KL som én ud af 48 konkrete anbefalinger, at der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases.

    I to politiske aftaler fra 2021 afsatte Folketinget i alt 285 mio. kr. til grøn omstilling af færgerne. Det kan bidrage til at nedsætte kommunens klimaaftryk. Kontorchef i Center for Klima og Erhverv, KL, Sara Røpke og chefkonsulent Nete Herskind, KL, skriver i denne artikel fra Teknik & Miljø, hvordan den politiske aftale kan være med til at sikre mere bæredygtig kommunal færgedrift. 

    Sidst opdateret: 27. oktober 2023

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Nete Herskind

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3465

    E-mail: nehe@kl.dk