Her kan du finde inspiration i kommunernes konkrete arbejde med DK2020-indsatserne.
95 kommuner er indgået i det frivillige DK2020-samarbejde, hvilket tydeligt viser kommunernes ambitionsniveau på klimaområdet. KL følger kommunernes vigtige arbejde med klimaplanerne nøje, og vil gerne være med til at facilitere dialog mellem kommunerne og hjælpe dem i at gå fra plan til handling. Én af KL's indsatser for at understøtte vidensdelingen er dette DK2020-inspirationskatalog, hvor kommunerne deler deres erfaring med en selvvalgt case, for at agere springbræt for andre kommuners klimaindsatser på området.
Via nedenstående faner kan du blive inspireret af cases om konkrete indsatser i de kommuner, som har en godkendt klimaplan fra deres kommunalbestyrelse samt modtaget blåstempling af CONCITO og C40.
Se KL's oversigt over de væsentligste indsatser fra kommunernes godkendte klimaplaner samt oversigtsark m. eksempler på konkrete reduktioner.
Hvad enten du har spørgsmål, kommentarer, eller noget du vil dele med KL eller kommunerne, kan du sende en mail til os.
Gennem initiativet 'Møbelcirklen' i Randers kommune sættes der spot på både opkvalificering og kompetenceudvikling af ledige ved at reparere, restaurere og give nyt liv til møbler fra kommunens bygninger og arbejdspladser til billigt internt videresalg.
Foto: Klimaworkshop i Frederikshavn med borgere. Kreditering: Frederikshavn Kommune
Efter værftslukninger og større virksomhedslukninger i det maritime erhverv stod Frederikshavn Kommune ved årtusindskiftet med ca. 7.000 ledige medarbejdere fra det konventionelle sorte fag – og kommunen skulle have en ny plan for beskæftigelse.
Det såkaldte ’Energibyen Frederikshavn’ blev etableret tilbage i 2007, da det nuværende Frederikshavn Kommune blev til efter kommunalreformen. Dér begyndte Frederikshavns eventyr i vedvarende energi (VE), og med særlig vægt på kommunens erfaring på energiområdet var Frederikshavn i 2019 blandt de første 20 kommuner, som indtrådte i DK2020-samarbejdet. I 2030 er visionen, at Frederikshavn Kommune er baseret på 100% vedvarende energi.
I 2006 blev området foreslået som base-demonstratorium for vedvarende energiteknologier ved årets Energy Camp. Dén mulighed tog kommunen gladelig imod i form af kompetenceudvikling og muligheden for at flytte medarbejdere fra konventionelle sorte fag til andre fagområder, særligt inden for vedvarende energi. Frederikshavn Kommune er fortsat en kommune med demografiske udfordringer, hvorfor kommunen arbejder aktivt for tiltrække grønne erhverv. ”Energi og recycling” er et af kommunens større vækstspor, hvor der er fokus på erhvervsudvikling, vækst og øget beskæftigelse på området.
Som myndighed har kommunen i opstartsfaserne på nye projekter mulighed for at stille krav til virksomhederne om at benytte fagligt dygtige lokale hænder, f.eks. rørlæggere, montører og andre lokale kompetencer, til arbejdet. Erfaringen siger nemlig, at med involveringen af lokale virksomheder skabes mere opbakning til klimatiltagene og energi-projekterne. Og når der så opstår udfordringer på området, er løsningen at finde i dialogen, mener chefkonsulent i Frederikshavn Kommune, Bahram Dehghan. For at komme i mål med både vækstmål, borgerønsker og målsætningerne i klimahandlingsplanerne skal der skabes en dialog om, at alle har en rolle at spille i at løse klimakrisen og en forståelse for, at alle er i samme båd. Dermed er det et spørgsmål om kommunikation, forståelse og om at skabe løsninger i fællesskab, der fungerer både for kommunen, borgerne og klimaet.
"Vi skal være et team, der skaber forståelse: internt i egen organisation, hos kommunalpolitikerne og ikke mindst for vores borgere" Bahram Dehghan, chefkonsulent i Frederikshavn Kommune
I DK2020-regi er borgerinddragelsen et vigtigt element. Det betyder, at kommunernes klimaplaner ikke bliver blåstemplet af C40 og CONCITO, hvis kommunen ikke har en plan for, hvordan borgerne inddrages i nye projekter. Men nogle energiudviklingsprojekter lander lettere end andre. ”Løsningen på dette har i Frederikshavn været, at kommunen har bevæget sig væk fra den rolle, man nemt gror fast i - nemlig at spille myndighed og være dén, som siger ’det må du gerne, og det må du ikke”, fortæller Bahram Dehghan, chefkonsulent i Frederikshavn Kommune.
Opfordringen fra Frederikshavn er derfor, at kommunerne i højere grad bør påtage en facilitator-rolle og være samarbejdspartner – både internt i egen organisation, med de lokale virksomheder og ude hos borgerne. Rollen som facilitator indebærer at være brobyggeren og den, der kan forklare de gode synergieffekter fra et udviklingsprojekt - f.eks. hvilke slags nye arbejdspladser et nyt VE-projekt i kommunen vil kunne medføre, eller give borgerne en idé om, hvor meget tiltaget kan reducere af emissioner. Netop her står kommunen stærkt ift. de andre aktører i et udviklingsprojekt. Der er mange segmenter i kommunen, der skal omfavnes - lige fra ældre til børnefamilier – og fra højtuddannede til ufaglærte. Dét kræver, at man skal kunne formidle tiltagene på en måde, som giver mening for alle, og uden at være belærende.
”Det er et indsatsområde, der er kommet for at blive – vi kan ikke nå vores klimamål uden borgerne” Bahram Dehghan, chefkonsulent i Frederikshavn Kommune
I Frederikshavn Kommune har de derfor høstet erfaring med borgerdeltagelse gennem grønne borgergrupper - herunder ’grønne ambassadører’, som deltagerne i borgergruppen Min Energiby også kaldes, og gennem Ungeklimarådet. De grønne ambassadører er et frivilligt korps, der møder andre borgere i øjenhøjde i projekter, så Frederikshavn Kommunes mål om at være baseret på 100% vedvarende energi i 2030 kan nås.
Borgergruppen er drevet af lokale ildsjæle, som engagerer sig i dialogen med deres medborgere og er med til at afmystificere projekternes påvirkning på området, og hvordan det kan gavne området. Bahram Dehghan forklarer uddybende, at dét, at det er borgerne selv, der åbner dialogen om klimatiltag, skaber en langt bedre forståelse for fællesskabet, og er derfor et stærkt redskab for kommunen.
De Grønne Ambassadører blev i sin tid skabt gennem annoncer i lokalavisen og på Facebook, med invitationer til faste, månedlige møder hvor borgere i alle aldre har mulighed for at give sparring til projekterne, og lufte eventuelle bekymringer og ønsker. Kommunen kvitterer med kaffe, kage og en god ostemad over de aktuelle emner på dagsorden. Ambassadørernes forudsætninger for at deltage er helt individuelle: Der er både plads til dén som blot møder op og giver idéer, mens andre har muligheden for at lave research på kommende emner, og aldersgrupperne spænder bredt. Ungeklimarådet er fra 9.klasse og ældre klassetrin i gymnasiet, og drives af unge, som ønsker et mere bæredygtigt samfund. Ungeklimarådet er initiativførende til spændende lokale projekter og kampagner, og hjælper med at sprede budskabet om bæredygtighed til andre unge. Ungeklimarådet har blandt andet arrangeret store arrangementerne på Frederikshavns skoler såsom tøj-bytte-dage, madspildskonkurrencer, quiz om affaldssortering mm.
Der er sikret et kommissorium for de to borgergrupper, og det er lykkedes at allokere 50.000 til borgergruppen og yderligere 50.000 til kommunens Ungeklimaråd, som skaber initiativer kommunen kan bakke op om. Borgergrupperne har vist sig at være en succes i kommunen, og særligt de unge går ambitiøse til værks for at løse klimaproblemstillingerne. Indsatsen er dog ikke uden udfordringer, hvorfor Bahram Dehghan understreger, at der skal læggers kræfter i inddragelsen, og at kommunen skal være klar på at drible bolden i mål.
1. Organisering: Sørg for at der sker en organisering i projekterne på en uformel måde, men med kommunen med for bordenden som facilitator.
2. Sikre lokal opbakning: Involver borgerne så tidligt som muligt, og sørg for at give en begrundelse for hvorfor tiltaget er nødvendigt, og hvorfor det bliver udført på den tænkte måde.
3. Ét vigtigt råd ifm. udarbejdelsen af enkelte reduktionstiltag: Tag højde for sandsynliggørelsen og finansieringen af tiltag. Dét som tiltrækker finansieringen, er når der er teambuilding omkring projekterne. Skab samarbejde med nøgleinteresse, og sikre investorer som også ser mening i tiltagene.
Hvis du vil vide mere om VE og borgerinddragelse, og hvordan de borgerrettede indsatser styrker Frederikshavn Kommunes DK2020-klimaplan, kan du kontakte chefkonsulent i Frederikshavn Kommune og Energibyen, Bahram Dehghan (BADE@frederikshavn.dk). Du kan også finde lignende cases i Kommunernes Klimakort.
Fra grøn overfladebehandling til systematisk indlejring af klima i den kommunale drift. Middelfart Kommune har fra 2021 valgt at vurderet klimaaftrykket i kommunens budgetlægning og sagsfremstillinger for at sikre ambitiøs målopfyldelse på klimaområdet: ”Klimakrisen kan ikke bare løses i Teknik og Miljø – der skal langt mere til”, siger klimachef Morten Westergaard fra Middelfart Kommune.
I november 2020 vedtog Middelfart Kommunes byråd, at kommunen skulle være CO2-neutral i 2050, og allerede i 2030 skal kommunens drivhusgasudledning være reduceret med 70% i forhold til niveauet i 1990. At have klima på dagsorden er ikke en ny opgave for Middelfart Kommune: Allerede i forbindelse med kommunesammenlægningen gik de i gang med klimaarbejdet, og fik hurtigt forankret klimaarbejdet i byrådet. Ifølge klimachef Morten Westergaard var lanceringen af DK2020-projektet alligevel en mulighed for at revidere kommunens strategiske energi- og klimaplan, da projektet opfordrede til, at man så udover Teknik & Miljøs ressortområde – og satte fokus på vigtigheden i klimaledelse, governance og inklusion.
”Grøn omstilling er i vores optik ikke en tillægsopgave - det er en omstillingsopgave” Klimachef i Middelfart Kommune, Morten Mejsen Westergaard
Middelfart Kommune gør brug af tre metoder til at sikre, at klima og bæredygtighed bliver en integreret del af hele kommunens virke og at kommunen når de klimamål man har forpligtet sig til gennem DK2020: Klimaaftryk i budgettet, klima og bæredygtighed i sagsfremstillinger, og klima og bæredygtighed som en del af medarbejdernes udvikling.
Når klima gøres til en systematisk del af budgetplanlægningen, opnår man, at klimahensynet indlejres i alle arbejdsområder, som kommunen beskæftiger sig med – om end det er på skoleområdet, kultur- og fritid eller i byggeprojekter. På denne måde flytter klimadagsorden ud fra det tekniske område, og bredes ud til alle dele af forvaltningen, som skal indarbejde klimavurderinger af alle budgetforslag. Derudover har man i Middelfart Kommune tilført en pose penge, som er øremærket til at indgå partnerskaber og opstart af mindre projekter for at sikre realiseringen af den kommunale klimaaftale fra november 2020. Det mener Morten Westergaard er helt essentielt for klimaledelsen, da man derved undgår den årlige problemstilling ved budgetlægningen:
”Ellers render man ind i det samme problem hvert år ved budgetlægningen, hvor man sidder og slås: Skal pengene gå til børnene, de ældre, de handicappede eller hullerne i vejene?”.
For at få klima og bæredygtighed ind i driften, blev der i byrådet truffet beslutning om, at vægte klimahensyn i alle politiske sagsfremstillinger. På den måde sikres det, at man i alle sager stiller spørgsmålet: Hvad har den her sag af konsekvenser for klima og bæredygtighed? Ifølge Morten Westergaard, bidrager klima- og miljømæssige konsekvenser med en ekstra dimension i de politiske drøftelser i byrådssalen. Derudover er det med til at skabe et vedvarende fokus på problemstillingerne for byrådet – og det har skærpet byrådspolitikernes interesse for emnet.
I Middelfart Kommune taler man om klimaledelse som ”formåens opbygning”, hvilket bl.a. inkluderer træning og kurser til kommunens embedsmænd, for at de forstår de klima- og miljømæssige konsekvenser af tiltag, der præsenteres for byrådet. Det har også sat sig aftryk i medarbejderudviklingen, fordi klimakompetencer i dag er en del af både medarbejder- og lederudviklingssamtaler (MUS og LUS).
”Ikke alt der tæller kan tælles, og ikke alt som kan tælles tæller” Klimachef i Middelfart Kommune, Morten Mejsen Westergaard
Selvom den systematiske indlejring af klima i den daglige drift ikke kan måles i CO2-ækvivalenter, vurderer kommunen stadig at det giver anledning til at arbejde videre af den vej. Det er jo Ifølge Morten Westergaard er det jo ikke alt, der tæller, som kan tælles, og ikke alt som kan tælles, tæller”. Kommunen vægter derfor bæredygtig uddannelse af sine embedsmænd højt, så de er bedre rustet til at forstå tallene og vigtigheden af klimahandling.
Derfor, som et led i den såkaldte formåens opbygning, er der i kommunen fokus på at få indlejret klima i pensum og læring – selvom det ikke kan opgøres i tal på et regneark. Klimachefen vurderer nemlig, at forståelsen fremmer handling:
”De drivhusgastal, som vi får andre steder fra, havde vi aldrig opnået, hvis vi ikke var begyndt at arbejde sådan her – hvis vi ikke havde forståelsen. Derfor prøver vi at arbejde med en inkluderende tilgang”.
Denne tilgang taler ind i kommunens ønske om en holistisk tilgang til klimahandling, som inddrager aktører på forskellige niveauer og arbejdsområder. De tre metoder til at få klima ind i den daglige drift kommer ikke af sig selv: Morten Westergaard fortæller, at der kom mere fokus på klima i kommunen, fordi der blev gjort plads til klimaeksperimenter og at der i organisationen er en åbenhed omkring at der kan stilles spørgsmålstegn ved forskellige problemstillinger. Arbejdsmetoden i Middelfart har været, at man skal kravle før man kan gå– og at der skal være plads til at begå fejl før man når succes. Morten pointerer derudover, at alle danske kommuner besidder noget unikt. Derfor bør fokus være på mangfoldigheden og dét der gør den enkelte kommune unik.
”Vi skal måske ikke insistere på at ensrette alle kommuner, så man gør tingene på nøjagtig samme måde, men i stedet give noget mere handlefrihed eller incitament til at finde ud af, hvor vi virkelig kan rykke på det her område. Man skal have mulighed for at finde plads og finde fødder og hvile på nogle af de succeser, man allerede har”.
Opfordringen fra Middelfart er derfor, at man skal have modet til at omstille nogle ting, stille spørgsmål og gøre op med et eventuelt nulfejlsgen, så man tør være mere eksperimenterende med sine klimatiltag og sikre en kontinuerlig eksponering for problemstillingerne i klima og bæredygtighed.
Du kan bl.a. også læse denne artikel fra januar 2021 på KL.dk: Middelfart Kommune forankrer klima i budgetlægningen eller kontakte klimachef Morten Westergaard på morten.westergaard@middelfart.dk eller finde lignende cases i værktøjet Kommunernes Klimakort
I Assens Kommune har man arbejdet aktivt med skovrejsning og vådområdeprojekter i mange år. ”Assensmodellen” har skabt merværdi gennem indsatsen ved at inddrage relevante aktører tidligt i processen og kan være til inspiration for andre kommuner.
I 2010 tog Assens Kommune initiativ til at besøge andre kommuner, som havde succes med vådområdeprojekter. Siden da har kommunen haft fokus på at lave skovrejsnings- og vådområdeprojekter, der er forankret i brede samarbejder. Tilgangen er blevet døbt ”Assensmodellen”, og her er fokus på aktørinddragelse og medejerskab i højsædet. I projekterne samarbejder kommunen blandt andet med lodsejere, forsyningsselskaber, Landbrugsstyrelsen, virksomheder, oplandskonsulenter og landbrugsorganisationer – og der er meget at vinde på projekterne. Ifølge Klimarådets analyse af kulstofrige lavbundsjorder, er udtagning eller vådlægning af lavbundsjord et væsentligt og omkostningseffektivt tiltag mod målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledning i 2030. Assens Kommune har med Vision 2030 – Med Vilje og Hjerte ambitioner om at være foran regeringens mål for den grønne omstilling i 2030. Kommunens Klimastrategi 2020-2050 beskriver de nuværende og kommende indsatser – og nye vil løbende komme til.
Assens er en landkommune med et relativt stort areal. Skovrejsning og vådområdeprojekter er derfor oplagte virkemidler i kommunens klimaindsats. I dag har kommunen gang i 15 vådområde- og lavbundsprojekter og har allerede afsluttet fem. Vådområder er også vigtige for klimatilpasningsarbejdet, da de kan tilbageholde vand i tilfælde af kraftig nedbør. Dermed reduceres risikoen for oversvømmelser i fx byer, hvor det ofte medfører høje skadesomkostninger. Projekterne kan altså både være forebyggende ved at reducere drivhusgasudledningen og bidrage aktivt til klimatilpasningen. Desuden omfatter projekterne som oftest en jordfordeling, hvor man samtidig søger at opfylde lodsejernes ønsker i form af fx arealer med bedre dyrkningsforhold. Beregningsmæssigt satser Assens Kommune på at kunne reducere med 17.751 tons CO2e i 2030 ved at udfase dyrkning af kulstofrig landbrugsjord og gennemføre skovrejsningsprojekter. Det svarer til en reduktion på 4 pct. af den samlede udledning i Assens Kommune som geografisk område på 436.685 tons CO2e/år (2017).
Den såkaldte ”Assensmodel” hviler på principper som respekt og ydmyghed, hvor medejerskab fra alle aktører ses som centralt for projektets succes. Ved opstart af forundersøgelsen inviteres alle lodsejere til et møde, hvor kommunen tager afsæt i lodsejernes kendskab til området og eventuelle udfordringer med afvanding mv. Ved mødet deltager også en jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen, der har indsigt i arealtilskud mm. Det er vigtigt, at kommunen ikke har lagt sig fast på nogen løsninger før, det enkelte projekts opstartsmøde afholdes: Mulighederne afsøges i fællesskab, og lodsejerne mødes med respekt og ydmyghed overfor projektets betydning for deres arealer. Det giver mere ejerskab, forståelse og tillid – både til projektet og til projektejeren – når der ikke ligger et helt projekt klar, men at interessenter i stedet inddrages tidligt og gennem hele processen.
Assens Kommune evaluerer derefter hvordan lodsejernes input, viden og idéer kan understøtte projektets formål med kulstof- og/eller kvælstofreduktion samtidig med, at de løser flest mulige af lodsejernes udfordringer. Dernæst planlægges endnu et møde, hvor kommunen fremlægger forskellige løsningsforslag, så lodsejeren fortsat kan være med til at påvirke den samlede projektidé.
Udover kvælstof- og kulstofreduktioner er der mange andre positive afledte effekter af udtagning af lavbundsjord, etablering af vådområder og skovrejsning. I Assensmodellen afsøges yderligere projektpartnere for at sikre, at så mange borgere og interessenter som muligt får udbytte af projekterne. I et bynært vådområdeprojekt, rakte kommunen ud til en lokal skole og børnehave før etableringen af vådområdet, for at inddrage institutionerne i, hvordan de kunne drage fordel af projektet. Skolen og børnehaven ønskede sig et madpakke- og formidlingssted til dagsture og undervisning. Derfor blev udfaldet af projektet også en træplatform på 60 m2 med bord/bænkesæt, som nu benyttes af både skolen og børnehaven. I samme projekt blev der også etableret afgræsning med kvæg og en 2,5 kilometer lang trampesti rundt i området, som i dag er kendt som rosé-ruten i lokalområdet. Alt i alt sikrer projektet et større sammenhængende naturområde, naturpleje, rekreative oplevelseselementer, ejerskab og lokal afsætning af lokalt produceret kød. Ved at inddrage relevante aktører tidligt i processen, sikrede kommunen at flere borgere kunne drage fordel af projektet – og dermed skabte projektet mere end bare kvælstof- og CO2e-reduktioner.
Projekternes succes og indgåelse af klimapartnerskaber mellem kommunen og lokale aktører har affødt pressedækning og skabt en sneboldeffekt. Lokale virksomheder kontakter nu selv kommunen for at indgå i lignende projekter.
Climate Action Planning-frameworket, der benyttes i DK2020 kan på den måde være med til at skabe et fælles sprog og mobilisere aktører. Projekterne øger også borgernes bevågenhed om kommunens klimaaktiviteter og engagerer både borgere og virksomheder i klimakampen. Gunilla Ørbech fra Assens Kommunes klimasekretariat lægger vægt på, at indsatser skal bruges aktivt i formidlingen og, at det er vigtigt at afsøge og etablere samarbejde, opbygge relationer og se mulighederne undervejs. Gunilla Ørbechs vigtigste råd er, at tage kontakt til andre mere erfarne kommuner, inddrage relevante aktører på kryds og tværs og etablere brede samarbejder:
”Jeg ville starte med at ringe til en anden kommune med mere erfaring. Og så ville jeg tage fat i områdets førende landbrugsorganisation og den lokale oplandskonsulent. Både for at relations-opbygge og snakke om mulighederne. Samtidig skal man have fat i en jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen, for de er eksperter i de tilskudsspørgsmål, som lodsejerne typisk stiller meget tidligt. Et andet vigtigt råd er jo at afsøge mulige projektpartnere. Hvem kunne synes, det her er en god idé, og hvem kan ellers få noget ud af det? Det kan være det store vandcenter i Odense, og det kan være den lille børnehave... Hvis vi skal bruge penge her, kan vi lige så godt bruge dem bedst muligt.”
Du kan læse mere om lavbundsjordprojekterne i Assens Kommune her.
Målrettet information om energitjek til private boligejere i Helsingør Kommune har vist sig at være et vigtigt værktøj for at opnå kommunens mål om nuludledning af CO2 i 2045. Ifølge kommunen har skræddersyet rådgivning og direkte kommunikation gennem e-Boks til boligejere med lave energimærker været to fluer med ét smæk: Resultatet var både reduktioner i kommunens CO2-regnskab og en økonomisk gevinst til boligerne.
I sin DK2020-plan har kommunen fokus på, at energiforbruget i boliger skal være reduceret med mindst 10 pct. i 2030 og at alle olie- og gasfyr skal konverteres til vedvarende energikilder inden 2030.
Begge indsatser er essentielle at gennemføre for at opnå kommunens klimamål. Men begge indsatser forudsætter også handling fra boligejerne, derfor har kommunen de sidste tre år arbejdet på at målrette tilbud om energitjek til private boligejere. I arbejdet har kommunen benyttet onlineportalen Boliganalysen, der har bidraget med at identificere boliger med størst reduktionspotentiale. Det har givet kommunen mulighed for at sende tilbuddet om energitjek direkte til de netop de boligejere, der ville have mest effekt af at tilmelde sig energitjekket.
Helsingør Kommune indførte tilbage i 2018 at private boligejere kan få tilskud til et energitjek af deres bolig, for at få blik for, hvor der er energiforbedringer at hente. Helt præcist betyder det, at boligejeren får en uvildig energirådgiver på besøg, der rådgiver dem om skræddersyede renoveringsmuligheder og alternative opvarmningsformer af deres bolig. Derudover kan rådgiveren komme med anbefalinger til ekstra tiltag, som vil kunne sænke energiforbruget. Efterfølgende er det op til boligejeren selv at realisere de anbefalede tiltag.
For at sikre mest klima for pengene og målrette energitjek til de boliger, hvor der er størst forbedringspotentiale, besluttede Helsingør Kommune i efteråret 2020 en ny strategi for kommunikationen omkring energitjekket: Nu blev invitationerne sendt direkte i e-Boks til ejerne af boliger med lave energimærker (E, F og G). Derudover modtog boligejere i boliger bygget før 1969 også tilbuddet, da de er bygget før, der blev indført energikrav i bygningsreglementet.
Den direkte form for kommunikation forstærkede kontakten til boligejeren. Henvendelsen skete ved brug af Boliganalysen, som er et værktøj som er udviklet af bl.a. KL, Realdania, Energistyrelsen og Middelfart, Høje-Taastrup, Fredensborg og Lolland kommuner. Formålet med Boliganalysen er, at kommuner nemmere kan målrette oplysninger om energibesparelser til boligejere i kommunerne. Borgerne får et link til en side, hvor der står specifik information om deres bolig og den økonomiske afskrivning og CO2-reduktionspotentialet ved forskellige tiltag i boligen.
”Ved at bruge Boliganalysen, og at sende tilbuddet direkte til boligejere med størst reduktionspotentiale, blev det meget mere konkret for boligejerne at se potentialet i energiforbedringerne, og det blev meget lettere at tilmelde sig energitjekket. ”- Gitte Larsen
Med den ændrede kommunikationsstrategi lykkedes det derfor at øge efterspørgslen på energitjek - endda så langt ud over kapaciteten, at kommunen i dag arbejder med en venteliste på energitjek. Det blev tydeligt for kommunen, at lysten til at få foretaget et energitjek og være en del af kommunens klimaindsats i høj grad var til stede blandt kommunens borgere, og at det der manglede, var viden om mulighederne. På sigt vil kommunen gerne også inddrage borgere, der har takket ja til energitjekket og gennemført energirenoveringer, i informationskampagner: Dermed øges forståelsen for hvad energirenoveringer er, og boligejerne kan inspirere hinanden. På den måde kan der skabes ringe i vandet, så endnu flere boligejerne kan blive en aktiv del af kommunens klimaindsats.
”Det blev altså tydeligt for kommunen, at lysten til at få foretaget et energitjek og være en del af kommunens klimaindsats i høj grad var til stede, og at det der manglede, var viden om mulighederne.”
Helsingørs gode råd til andre kommuner er derfor, at kommunikationen skal målrettes til borgere, med størst reduktionspotentiale fra start. Derudover anbefaler Helsingør Kommune at gå efter mulighederne for at slå flere fluer med et smæk. De gjorde det selv, ved at gøre skræddersyet information tilgængeligt for alle borger i målgruppen. For selv den gruppe, der vælger ikke at tage imod tilbuddet om et energitjek, læser faktisk det materiale, kommunen sender ud. Derfor supplerer Helsingør Kommune nu tilbuddet om et energitjek med en invitation til en række borgermøder, hvor alle borgere kan stille spørgsmål til forskellige ordninger og puljer.
På baggrund af kommunens erfaringer med energitjekket, er Helsingør Kommune gået et skridt videre, og er nu med i et Grøn Bolig pilotprojekt, som fokuserer på at accelerere klima- og energirenoveringen.
Hvis du ønsker at vide mere om Helsingør Kommunes indsats med energitjek, er du velkommen til at kontakte koordinator for klimasekretariatet i Helsingør Kommune, Gitte Larsen på gilar@helsingor.dk.
Kreditering: Ole Olsen
I Fredericia Kommune er der tradition for at samarbejde med det lokale erhvervsliv, og derfor var det naturligt at inddrage kommunens virksomheder i udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne. I kommunen tænker man klimaarbejdet ind i eksisterende partnerskaber – til fordel for både klimaet, kommunen og virksomhederne.
Da Fredericia Kommune påbegyndte udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne, så de, at industrien i kommunen skulle være et fokuspunkt, fordi det er der, det største reduktionspotentiale er. DK2020-rammeværket kunne her bruges til at hjælpe med at styrke koblingen mellem CO2-reduktion og andre fokusområder som sundhed, inklusionsdelen samt merværdier.
Fredericia er en industrikommune med store virksomheder: Industrien står for over halvdelen af kommunens CO2-udledning, særligt på grund af olieraffinaderiet, som står for 45% af kommunens samlede udledning. Denne udledning stammer hovedsageligt fra virksomhedernes anvendelser af olie eller naturgas i produktionen. Målene er en 30% reduktion i CO2-udledningen fra de energitunge virksomheder i kommunen, og at 85% af de fossile brændsler i produktionsvirksomhederne omstilles til vedvarende energi. Business Fredericia, der er kommunens erhvervsorganisation, har etableret Energi- og Klimaforum, der er et virksomhedsnetværk, som kommunen deltager i med flere medarbejdere. Netværket har til formål at bidrage med indfrielsen af målsætningerne om en grøn omstilling af virksomhederne, og dermed positionere Fredericia Kommune som førende indenfor energi og klima, og sikre gode vækstbetingelser for kommunens virksomheder. Kommunen kunne gennem netværket slå ”to fluer med et smæk”, da netværkets fokus på energi og klima netop ville imødekomme arbejdet med DK2020, hvorfor kommunen også engagerer sig i det allerede etablerede netværk.
I 2019 udarbejdede Fredericia Kommune en ny bæredygtighedsstrategi, Fredericia for Verdensmålene, som på mange måder har været overlægger for arbejdet med DK2020. Strategien blev blandt andet udarbejdet med afsæt i en omfattende inddragelsesproces med borgere, virksomheder og forsyningsselskaber, som blev inviteret til møderækker, borgerdialogmøder i forbindelse med udvalgsmøder, folkehøring og workshops i den lokale idrætshal. Indsigterne derfra blev inddraget i udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne, og man byggede DK2020-arbejdet ovenpå eksisterende initiativer og samarbejder i stedet for at opfinde den dybe tallerken på ny.
I det føromtalte Energi- og Klimaforum etablerede man arbejdsgrupper, der understøtter målene i DK2020-klimahandleplanen. Der er f.eks. nedsat arbejdsgrupper om omdannelse af biomasse til grønne bio-olier og grønne brændstoffer til industriens transport, intelligente energisystemer og en arbejdsgruppe om etableringen af en brintfabrik (PtX) ved kommunens raffinaderi. Kommunen har sammen med Business Fredericia god erfaring med samarbejder med erhvervslivet fra andre erhvervsindsatser, bl.a. via et Advisory Board for DanmarkC transport og logistik med repræsentanter fra de lokale virksomheder med fokus på at forbedre rammevilkårene for transport- og logistikklyngen.
Arbejdet med DK2020 blev dermed konkret forankret i partnerskaber med erhvervslivet, og kommunen forsøger at tænke processen holistisk og facilitere samarbejdet, så alle drager fordel af indsatserne. I Fredericia Kommune er samarbejdet ofte møntet på at se og præsentere fordelene ved indsatserne, og de synergier, det kan afføde.
Anja Schaumburg, der er chefkonsulent med særligt fokus på erhvervsudvikling og projektleder på Fredericia Kommunes DK2020-arbejde, opfordrer til, at man bygger ovenpå de partnerskaber, der allerede er etableret og til at tænke det sammen med andre processer og indsatser. Det kan være alt fra at tænke det sammen med kommunens erhvervsudvikling, med udviklingen af arbejdspladser og efteruddannelse af maskinmestre og akademikere, så der er kvalificeret arbejdskraft til omstillingen af virksomhederne, til at væve det sammen med kommunens arbejde med verdensmålene. Anja Schaumburg understreger også værdien af DK2020-klimahandleplanerne som en paraply, der samler indsatserne – og så mener hun, at kommunen som facilitator og initiativtager er et af de bedste redskaber til at indfri DK2020-ambitionerne:
”Det handler i høj grad om at bygge videre på de samarbejder, man har, men i virkeligheden handler det også meget om at gribe knoglen og ringe til virksomhederne. Det handler jo om at lave de rigtige koblinger og se de brede snit. Mange af de store virksomheder trækker selvfølgelig foran i den grønne omstilling, så vores rolle er at få det til at brede sig som ringe i vandet og få det bredt ud – og det er der vores facilitatorrolle komme ind i billedet. Vi bygger videre på, at vi har haft en god dialog i forvejen, og det er nyt, at vi tænker processerne sammen i klimaarbejdet. Der er en stor styrke i DK2020-klimahandleplanerne som en hat, der samler indsatserne.”
Hvis du vil vide mere om, hvordan partnerskaber og inddragelse har styrket Fredericia Kommunes DK2020-klimahandleplan, kan du læse klimahandleplanen eller kontakte Chefkonsulent Anja Schaumburg på mail: anja.schaumburg@fredericia.dk.
Kreditering: Økolariet
I Vejle Kommune formidler man bæredygtighed og DK2020-indsatserne på en aktiv og underholdende måde, der skal give bor-gerne lyst og redskaber til at ændre deres adfærd. Kommunen satser på langsigtede løsninger og på Økolariet tænkes og formidles klima-krisen både lokalt og globalt.
I 2003 etablerede Vejle Kommune Science-Centret Økolariet, hvor alle borgere gratis kan lære om bæredygtighed gennem sjove og interaktive oplevelser. Midt i Vejle Centrum ligger Økolariet, der hvert år tiltrækker næsten 100.000 gæster, hvilket omtrent er det samme som indbyggertallet i hele kommunen. Økolariets udstillinger handler om klima og bæredygtighed, fordi missionen er at uddanne gæsterne til at træffe bæredygtige valg.
Økolariets skoletjeneste underviser ca. 15.000 folkeskoleelever om året og er derfor en vigtig brik i kommunes mål om at nå ud til så mange unge borgere som muligt. I undervisningsforløbene undervises der blandt andet i FN’s Verdensmål med afsæt i naturen og produktionen i Vejle Kommune, og der undervises i, hvilken betydning vores madvaner har på både klimaet og biodiversiteten. På den måde kobles de store, globale udfordringer til de lokale og kommunale vilkår.
Økolariet har netop i år bygget en ny udstilling om lokale og globale klimaudfordringer, der henvender sig til alle aldre. Formidlingen omkring klimakrisen og hvilke indsatser kommune og borgere i fællesskab kan sætte i gang, fylder således meget i forvaltningen og står centralt i Vejle Kommunes DK2020-klimahandleplan. Klimahandleplanen indledes f.eks. med 20 gode råd til, hvordan borgerne kan reducere deres egen CO2-udledning. Derfor er Økolariet også blevet et væsentligt redskab i den grønne omstilling og til at indfri Vejle Kommunes klimamålsætninger. Vejle Kommune har en lang tradition for at facilitere og understøtte det lokale engagement og den erfaring bygger kommunen videre på i DK2020-arbejdet.
Økolariet er Vejle Kommunes vindue udadtil, og udstillingerne giver borgerne mulighed for at se, hvad det faktisk er, kommunen foretager sig på klimafronten. Det er med til at inspirere borgerne til selv at tænke bæredygtigt og nedbringe deres CO2-udledning. Økolariet har fokus på, at man ikke kun kan tænke den grønne omstilling ind i et lokalt eller kommunalt perspektiv, men at man er nødt til at tænke klima, bæredygtighed og forbrug i en global kontekst. I udstillingerne er der ofte fokus på, hvordan de små ændringer i hverdagen kan være med til at gøre en forskel og på at skabe en forståelse for det komplekse problem, klimaforandringerne udgør. I klimaudstillingen beskriver en familie, hvordan de har reduceret deres klimapåvirkning ved at tage et nyt klima-initiativ hver måned – som inspiration til andre, der gerne vil gøre en forskel.
Uddannelse og adfærdsændringer kan dog ikke måles 1:1 i kommunens klimaredskab. Ikke desto mindre oplever Vejle Kommune og Økolariet, at formidling og uddannelse har en konkret effekt. Uddannelsen af skolebørnene gør dem til borgere, der engagerer sig i klimaet. De er lærelystne, og de suger til sig af information om, hvad klimaforandringerne er, og hvordan de kan gøre noget ved det – særligt fordi udstillingerne er sjove og interaktive. Formidlingen til de voksne sætter samtidig fokus på, at selv små initiativer gør en forskel, og på Økolariet kan de mærke, at det rykker noget. Foruden de konkrete ændringer og det øgede engagement, medvirker det også til, at flere borgere støtter op om kommunens klimaplan og til at nedbringe modstand mod konkrete tiltag og indsatser. Noget som potentielt indeholder den største CO2-reducerende effekt, fordi den grønne omstilling ikke kan gennemføres uden, at borgerne bliver påvirket. Hvis borgerne forstår, hvorfor forandringerne sker og bakker op om, hvordan omstillingen gribes an, kan man opnå meget store resultater.
Derfor er der i Vejle Kommune en tro på, at fokusset på formidling og uddannelse kan betale sig på den lange bane.
Alle kommuner kan gøre noget, hvad angår formidling og uddannelse af borgerne – også hvis man ikke har et Science Center. Meget af det, der opnås gennem Økolariet, kan også opnås på anden vis. Økolariets leder, Niels Nørgaard, lægger vægt på, at det handler om at påvirke udviklingen på alle leder og kanter, om at se muligheder frem for begrænsninger og om at gøre DK2020 og klimakampen sjov:
”Det handler om at være proaktiv, tænke i aktiviteter og skabe noget. Langt de fleste kommuner har for eksempel tomme lokaler. Lav en udstilling! Vis borgerne, hvad det er, kommunen går og laver – og så gør det for guds skyld en lille smule sjovt. Vi skal jo lave de små ændringer sammen, og det gør vi bedst ved også at tænke udenfor kommunes egne mure og prøve at påvirke borgerne til selv at tage ansvar for de små forandringer – for det gør en stor forskel. Og det er blandt andet det, vi kan opnå gennem god og underholdende formidling.”
Hvis du vil vide mere om Økolariet, og om hvordan formidling af bæredygtighed styrker Vejle Kommunes DK2020-klimaplan, kan du kontakte Økolariets leder, Niels Nørgaard, på nieno@vejle.dk.
