Høringssvar: Ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven

KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven (adgang til indkomstregistret ifm. dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) med frist for afgivelse af bemærkninger den 23. november 2023.

Lovforslaget indeholder en række ændringer, hvor KL’s kommentarer særligt knytter sig til følgende:

• Adgang til indkomstregistret ifm. dedikeret vejledning
• Ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering.

KL har ingen bemærkninger til fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af udrejsefrist samt til de tekniske justeringer vedr. tydeliggørelse af regler og praksis for forlængelser af opholdstilladelser.

Adgang til indkomstregistret ifm. dedikeret vejledning

Med lovforslaget foreslås det, at der gives hjemmel i repatrieringsloven §5 til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for vurderingen af, hvilke personer der er omfattet af målgruppen for en dedikeret vejledningssamtale.

KL kvitterer for, at UIM forsøger at finde løsninger på de administrative udfordringer, kommunerne oplever med at identificere målgruppen for den dedikerede vejledning. KL finder det positivt, at kommunerne nu får hjemmel til at tilgå Indkomstregistret, og dermed lovliggør udsøgningen af målgruppen. Som KL tidligere har rejst overfor UIM og Hjemrejsestyrelsen, så handler denne adgang ikke blot om et behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere borgere, der måtte være i målgruppen for at modtage en dedikeret vejledning. Det er reelt set en forudsætning for, at kommunerne kan udsøge målgruppen.

KL vil gerne påpege, at der, på trods af adgangen til Indkomstregistret, fortsat er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at udsøge målgruppen for den dedikerede vejledning. Mange kommuner oplever fortsat udsøgningen som administrativt tung og ressourcekrævende, da udsøgningen stadig kræver manuelle opslag om opholdstilladelse og opholdstid i landet. Skal kommunernes opgave med udsøgningen reelt lettes, så skal alle de relevante data kunne sammenkøres, og udsøgningen i sin helhed være understøttet digitalt.

Endelig antager KL, at adgangen til indkomstregistret giver kommunerne mulighed for at automatisere opslagene, så det ikke blot drejer sig om en adgang, der afføder flere manuelle opslag. KL opfordrer derfor til, at der redegøres for, hvad der menes med at ”adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til”.

Ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt

Ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt blev vedtaget den 8. juni 2021, men er aldrig trådt i kraft pga. udfordringer med udbetalinger. Siden hen er der gennemført ændringer i repatrieringsloven, men ikke i den del, der ikke er trådt i kraft. Rent lovteknisk betyder det, at lovbestemmelser skal ophæves og nyaffattes, uden at der sker materielle lovændringer ift. hvad der blev vedtaget i 2021.

Da lovforslaget er af mere lovteknisk karakter, og der således ikke er materielle ændringer ift. tidligere forslag om ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt, skal KL henvise til bemærkningerne i KL’s høringssvar den 23. februar 2021 samt i KL’s høringssvar den 16. august 2023, som giver mere uddybende viden om problemstillinger og udfordringer ifm. udbetaling af anden rate.

Opsummeret anser KL det for positivt, at der sker en simplificering af bevillingsgrundlaget, hvor der ikke i samme grad som i dag skal foretages vurderinger i op til 10 forskellige former for hjælp til repatriering. KL kvitterer for, at UIM arbejder for en mere enkel administration i kommunerne.

KL vurderer dog fortsat, at kommunerne kan blive væsentligt udfordret på udbetaling af anden og tredje rate af repatrieringsstøtten, som udgør størstedelen af støtten, og dermed er afgørende for borgerens etablering i det land, de er repatrieret til. Dette gælder lande, som ikke er omfattet af den fleksible udbetalingsmodel, og hvor borgere ikke på forhånd har en udenlandsk konto, eller hvor bankerne ikke har sammen ”setup”, som i Europa mv. Bl.a. tager oprettelsen af en konto lang tid, og ofte vil det også kræve personligt fremmøde i banken, herefter skal man forvente en vis overførelsestid fra Danmark til den nye udenlandske konto ofte via en mellembank.

Endelig er det ikke muligt at opretholde en dansk konto til udbetaling af anden rate, da kontoen lukkes ned, når borger er udrejst grundet de stramme regler for at forebygge hvidvask, som de danske banker er underlagt.

KL opfordrer til, at udfordringerne med udbetaling håndteres, inden den ændrede ydelsesstruktur træder i kraft. Manglende udbetaling af repatrieringsstøtten kan få konsekvenser for borgernes etablering i hjemlandet og i yderst konsekvens medføre en fortrydelse af repatrieringen.