Høringssvar: KL’s bemærkninger til Social- Bolig- og Ældreministeriets vejledning om ungestøtte efter barnets lov

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.

KL har følgende bemærkninger til udkast til vejledning 5 om ungestøtte efter barnets lov.

Generelt

KL er bekymret for, at opdelingen i seks separate vejledninger kan skabe forvirring blandt både medarbejdere og ledere. Der er en betydelig risiko for overlap og gentagelser i så komplekst et vejledningsmateriale.

Desuden er KL bekymret for, at en opdeling kan føre til silotænkning, hvilket vil resultere i manglende sammenhæng og helhed. Det kan fx være sammenhæng mellem sager om særlig støtte til børn og unge og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser etc. Efter KL’s opfattelse er sammenhæng afgørende, hvis man ønsker, at børn, unge og deres familier skal opleve én indgang og et sammenhængende forløb.

KL vil på baggrund af ovenstående opfordre til at lovgiver overvejer om det er hensigtsmæssigt at dele vejledningen op i seks separate vejledninger.

KL vil også opfordre til, at der i vejledningen gives konkrete eksempler, der kan underbygge det skrevne. KL vil også opfordre til, at de enkelte afsnit, ligesom nuværende vejledning, indledes med en ”boks” med den paragraf, som afsnittet handler om.

Endelig synes vejledningen desværre flere steder at være afskrift fra bemærkningerne til barnets lov og ikke en reel vejledning.

Indledning

I indledningen til vejledningen fremgår om vejledningens aktualitet, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der dels kan ske ændringer i lovgivningen, dels at Ankestyrelsen løbende vil træffe nye principielle afgørelser om de nye bestemmelser i barnets lov.

KL vil anbefale, at lovgiver er med til at afhjælpe dette ved at oplyse, hvornår vejledningen revideres. Den nuværende vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge samt deres familier revideres oftest med flere års mellemrum, hvilket er utilfredsstillende for kommunerne, der er ansvarlige for at implementere ny lovgivning og ændrede praksisser som følge af Ankestyrelsens principielle afgørelser. Det kan resultere i usikkerhed og manglende klarhed om de gældende retningslinjer.

En opdateret vejledning er afgørende for at sikre, at alle parter, herunder også børnene, de unge og deres familier, er oplyste om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivningen. Manglende opdatering af vejledningerne med ny lovgivning og nye principmeddelelser kan resultere i situationer, hvor rettigheder overses, og hvor den nødvendige støtte ikke ydes rettidigt.

Hvem yder vejledning

I punkt 4. fremgår det, at Ankestyrelsen vejleder kommunernes medarbejdere om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort på områder, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen.

KL undrer sig over, at det kun er indenfor de områder, hvor kommunerne har klageadgang, at Ankestyrelsen vejleder kommunernes medarbejdere om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriets resort. KL har tidligere fået oplyst, at Ankestyrelsen har en generel rådgivnings- og vejledningsopgave om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Dette gælder dog ikke de første seks måneder efter en lov er trådt i kraft, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriet har vejledningsforpligtelsen.

Hvis Ankestyrelsen har en generel rådgivnings- og vejledningsopgave om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriet, bør det fremgå af vejledningen.

Regelgrundlag

I punkt 5 henvises til barnets lov nr. 712 af 13. juni 2023. Barnets lov har nr. 721.

Ungeplanen

I punkt 12 fremgår det, at kommunen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når en ung, der har en barnets plan, fylder 16 år.

Det fremgår af vejledningen, at formålet med ungeplanen er todelt.
Dels skal den fungere som et dialogværktøj og et aftaledokument, så
der er enighed om en fælles retning mellem kommunen og den unge og familien, og som den unge føler ejerskab til. Dels er ungeplanen et værktøj for kommuner og tilbud til at følge op på den unges trivsel og udvikling.

KL vil anbefale, at der formuleres et par eksempler på, hvordan en ungeplan, der indeholder begge elementer, kan se ud.

Det fremgår også af vejledningen, at unge under 18 år, skal kunne se deres egne ønsker afspejlet i målene i ungeplanen, for i højere grad at kunne tage ejerskab over de opstillede mål. KL vil gøre opmærksom, at det ikke er givet, at den unges ønsker er afspejlet i målene, da det altid vil være en konkret vurdering i den enkelte sag, om det er muligt at imødekomme den unges ønsker. Det er dog klart, at det skal begrundes og fremgå af sagen, hvis det vurderes, at barnet eller den unges holdninger og synspunkter ikke indgår i målene.

Anmodning om en ungeplan

Den unge og forældremyndighedsindehaveren for unge under 18
år kan altid anmode kommunen om at udarbejde en ungeplan. Det betyder,
at kommunen i disse tilfælde skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at imødekomme anmodningen. Hvis kommunen ikke finder grundlag for at imødekomme anmodningen, er der ikke tale om en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages. 

KL vil anbefale, at der i vejledningen formuleres eksempler på, i hvilke typer af sager, kommunen vil kunne undlade at imødekomme anmodningen om en ungeplan.

Tidsfrist for udarbejdelsen af en ungeplan

Det fremgår af punkt 14, at når ungeplanen udarbejdes efter, der er truffet afgørelse om indsats, er det også muligt at tage udgangspunkt i den indsats, der er iværksat, samt at inddrage det konkrete tilbud, hvis det vurderes at være relevant.

KL vil opfordre til, at der bliver beskrevet et par eksempler på ungeplaner, som tager udgangspunkt i den indsats, der er iværksat, og inddrager det konkrete tilbud/indsats i formulering af ungeplanen.

Helhedsorienteret plan

I punkt 36 kan kommunen vælge at tilbyde forældrene eller den unge, at indholdet af planen kan indgå i en samlet, helhedsorienteret plan for forældrene eller den unge frem for, at der udarbejdes en særskilt plan efter barnets lov.

Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan kan være relevant i den konkrete sag, beror på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om forældrene eller den unge vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan.

Endvidere kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold indgå i kommunernes vurdering af, om forældrene eller den unge kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke forældrene
og den unge et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan.

KL vil anbefale, at der beskrives et par eksempler på, hvad der menes med, at administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, også kan have betydning for, om en helhedsorienteret plan vurderes at være relevant.

Ungestøtte til unge fra 18-22 år

I punkt 54 skal unge i alderen fra 18 til 22 år, tilbydes indsatser, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

For kommunerne har det været og er fortsat uklart, hvad der menes med af ”væsentlig” betydning i forhold til at leve op til lovgivningen vedrørende efterværn/ungestøtte. KL vil derfor anbefale, at lovgiver giver eksempler på, hvad det vil sige, at den unge skal tilbydes indsatser, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Og eksempler på, hvornår det er i orden, at kommunen ikke tilbyder den unge efterværn/ungestøtte.

Typer af ungestøtte

I punkt 60 fremgår det, at kommunen kan træffe afgørelse om at opretholde et døgnophold på et anbringelsessted ud over det 18. år. Herved vil behovet imødekommes for, at der for unge, der tidligere har været anbragt i alderen 20-22 år ydes en særlig socialpædagogisk indsats. KL går ud fra, det er en fejl, at der står 20-22 år. Det bør være unge i alderen 18-22 år.

Tildedeling eller genetablering af ungestøtte indtil det 23. år

I punkt 67 står, at det udgangspunkt ikke vil give mening at tale om genetablering af udslusning, da den unge i sådanne tilfælde har forladt institutionen. I stedet må andre former for indsatser overvejes.

KL vil anbefale, at der i stedet for står, at for så vidt angår genetablering af udslusning, vil det være ud fra en konkret vurdering af, om den unge fortsat vurderer at have en tilknytning til stedet. Det kan fx være en ung, der for et par måneder siden har afsluttet et udslusningsforløb. Hvis ikke dette er tilfældet kan andre former for støtte overvejes.

Særligt om ungestøtte til unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

I punkt 74 står, at kommunen skal tilbyde indsatser til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge har samtykket.

KL vil derfor anbefale, at lovgiver giver eksempler på, hvad det vil sige, at unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, tilbydes indsatser, når det må anses for at være af væsentlig betydning. Og eksempler på, hvornår det er i orden, at kommunen ikke tilbyder den unge ungestøtte.