Høringssvar: Forslag til Barnets lov

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. Det vurderes, at flere forslag vil være udgiftsdrivende og tillige på flere punkter begrænse kommunernes råderum og styringsmuligheder.

KL har følgende generelle bemærkninger til udkast til forslag om Barnets lov

KL hilser overordnet set Barnets lov velkommen. Det er positivt, at barnets lov har fokus på at forbedre og forny de lovgivningsmæssige rammer, som kommunerne arbejder under. KL har længe efterspurgt en mere klar og fleksibel lovgivning med færre procesregler og mere tid til det socialfaglige arbejde.

I lovforslaget foreslås sagsskridt i form af blandt andet følg og form klar principper, Second opinions og underretninger til Ankestyrelsen. Det er sagskridt, der desværre signalerer mistillid til kommunernes og sagsbehandlernes arbejde. Det er også sagsskridt, der indebærer betydelige ressource træk i form af dobbelt og forlænget sagsbehandling.

KL finder det positivt, at kommunerne skal sætte tidligere ind med en anbringelse eller en adoption allerede før barnet bliver født.

Børn der anbringes tidligt, klarer sig bedre end sent anbragte, men der er desværre ikke tilstrækkelig viden om hvorvidt en anbringelse ruster børnene til et godt voksenliv. Derfor efterspørges helt grundlæggende en prioritering af mere forskning på området.
  
Det er også positivt, at der er fokus på både børnene, de unge og deres forældre. Forældrene er ofte en del af problemet, men de er også en del af løsningen. Der skal derfor tænkes helhedsorienteret, da børnene, de unge og deres forældre er hinandens forudsætninger for et liv i trivsel.

Endelig er det for KL vigtigt, at det bliver drøftet, hvordan der kan arbejdes med at øge kvaliteten i anbringelsen, herunder i særlig grad få drøftet, hvordan vi sikrer de anbragte børn og unges skolegang, som ifølge forskningen er den største beskyttelsesfaktor for at børn og unge får et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse. Desværre mangler der generelt fokus på de udsatte børn og unges skolegang i den politiske aftale Børnene Først og i nærværende udkast til Barnets lov.

Nedenfor følger KL’s øvrige generelle bemærkninger til udkast til forslag om Barnets lov:

Det nye sagsflow - herunder socialfaglige vurderinger

Med forslaget lægges op til en ændring af det nuværende sagsflow. Der lægges op til at kommunerne skal arbejder mere socialfagligt, vurdere og sætte hurtigere ind overfor barnets og familiens problematikker. Barnets behov vurderes ud fra tre trin: En screening af barnets behov mhp at tilbyde en tidlig forebyggende foranstaltning, en afdækning at yderligere behov hos barnet mhp på at tilbyde barnet en indsats af væsentlig betydning og sidst, men ikke en børneudredning, hvis der er tale mere komplicerede og alvor- lige problematikker hos et barn, der fx kan lede frem til en anbringelse.

KL’s bemærkninger

KL er meget positive overfor, at resultaterne af både frikommuneforsøgene og Kulegravningen ses afspejlet i sagsflowet og muligheden for at sætte hurtigt ind overfor børn og unges problemer.
Dette gælder også i forhold til at sætte noget umiddelbart i værk mens kommunen undersøger mere komplicerede forhold i et barns liv.

Helt generelt bakker KL op om, at kommunerne og dermed sagsbehandlerne skal arbejde meget mere socialfagligt og inddragende sammen med børn og familier resultater der også er afspejlet i frikommunerne idet det er med til at sikre, at den socialfaglige vurdering løfter kvaliteten af sagsbehandlingen. Det vil højne både kvalitet og medarbejder-tilfredshed.

KL bakker også helt generelt op om den tilgang, at alle børn og unges stemme skal have større betydning i sagsbehandlingen, og at børnene skal opleve, at deres stemme bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der vedrører deres eget liv, uanset om barnet eller den unges støttebehov har afsæt i sociale problemer, en funktions- nedsættelse hos barnet eller andre sociale udfordringer.

Den sagsbehandling, der lægges op til i lovgivningen, med inddragelse af børn, unge og deres familier vil give en mere kvalitativ, socialfaglig behandling i sagerne med fokus på dialog med børn og familier og faglig vurdering, til gavn for børnene og familierne. Det vil dog ikke give et mindre samlet ressource træk, og vil heller ikke kunne imødekommes gennem en flytning af ressourcer fra de lettere sager til de mere komplekse sager.

Det er endvidere vigtigt, at sagerne er tilstrækkeligt belyst, og at dokumentationskravet bliver mere tydeligt i både screening af sager, såvel som afdækning af sager. Ankestyrelsen stiller i dag meget høje og somme tider umulige krav til dokumentation, ikke mindst i forhold til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne. Det giver en bekymring for, at Ankestyrelsen generelt vil indføre en række høje og øgede krav til dokumentation og oplysning af sagerne. KL er samtidig bekymret for, hvilke kompetencer Anke- styrelsen har eller får til at vurdere den kvalitative socialfaglighed.

Krav om to sagsbehandlere ved væsentlige møder under ud- redningen og ved de to årlige personrettede tilsyn
Det fremgår af forslaget, at kommunen i alle sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende foranstaltninger eller en anbringelse, skal sikre kontinuiteten ved, at ”væsentlige” møder under børneudredningen med barnet som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to sagsbehandlere. Kravet om to sagsbehandlere vil gælde, indtil børneudredningen er afsluttet.

Herudover fremgår det, at kommunen, som led i det personrettede tilsyn med et anbragt barn, skal sikre, at disse samtaler planlægges og afholdes med deltagelse af to sagsbehandlere.

KL’s bemærkninger

Der er cirka 135.000 nye underretninger om året, hvoraf et betragteligt antal bliver en ny socialsag, hvor der skal udarbejdes en udredning og der er godt 13.600 børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,

Det bliver således en stor organisatorisk og ikke mindst ressource krævende øvelse for kommunerne, at der skal deltage to sagsbehandlere i ”væsentlige” møder i udredningen, og to sagsbehandlere på de personrettede tilsyn med anbragte børn og unge. 

Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får et selvstændigt kapitel i Barnets lov
Med lovforslaget samles flere af de ydelser, som alene kan tildeles børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og deres familier i et selvstændigt kapitel. Det præciseres i bemærkningerne til forslaget, at der ikke sker en materiel ændring i hvilken hjælp familierne kan modtage.

KL’s bemærkninger

Lovgivningen vedrørende de kompenserende ydelser til børn med nedsat funktionsevne er et område, hvor borgerne oplever meget bureaukrati. Det er også her, kommunerne bøvler mest med lovgivningen, fordi reglerne er komplekse og dokumentationskrav mv. er meget høje. KL finder, at burde have benyttet lejligheden til at forenkle reglerne på området.

Mange forældre til børn med nedsat funktionsevne er pressede, og erfaringen er, at det presser forældrene yderligere, når de skal søge om fx merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste.

Alene det, at blive vurderet i personkredsen kræver en omfattende udredning. Ligesom der også kræves en omfattende dokumentation ved vurderingen af merudgifter. Det resulterer ofte i yderligere sagsbehandling i forhold til behandling af klager, indhentning af yderligere oplysninger, dokumentation mv.

Anbringelse af søskende og børne- og ungeudvalgets pligt til at underrette Ankestyrelsen, hvis udvalget bliver bekymret (følg-forklar-princippet)

Forslaget indebærer, at kommunen ved anbringelse uden samtykke, skal vedlægge en indstilling om barnets søskende, som be- skriver hvilken støtte, der igangsættes for barnets søskende. Hvis børne- og ungeudvalget finder, at indstillingen vedrørende barnets søskende, giver anledning til bekymring, skal udvalget underrette Ankestyrelsen (følg-og-forklar princippet).

KL’s bemærkninger

Bestemmelsen skaber mistillid til forvaltningens store og grundige arbejde. Der er tale om en meget omfangsrig indstilling med en begrundelse for, hvad der skal igangsættes for barnets hel-, halv- og stedsøskende. Herudover vedlægges også en plan for støtte til forældrene, hvor forvaltningen også skal forklare, hvad der sættes i værk overfor forældrene.

Herudover er det KL’s vurdering, at der ikke skabes mere kvalitet og retssikkerhed i sagsbehandlingen, når børne- og udvalget ved bekymring skal underrette Ankestyrelsen. Tværtimod er der en oplagt fare for, at sagen forhales og trækker i langdrag til stor skade og frustration for både børnene og deres forældre.
 
KL anbefaler derfor, at børn- og udvalget i stedet for at underrette Ankestyrelsen i første omgang skal bede forvaltningen om en ud- dybende forklaring, så det undgås at sagen trækker i langdrag.

I det omfang lovgiver fastholder bestemmelsen i sin nuværende form, vil KL kraftigt anbefale, at Ankestyrelsen får en frist for behandling af disse sager.

Barnet får selvstændig partstatus fra det 10. år

Med forslaget ændres barnets selvstændige partsstatus fra 12 til 10 år. Det betyder, at et barn på 10 år får mulighed for at klage over afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, hjemgivelsesperiode, valg af anbringelsessted, brev- og telefonkontrol, samvær og kontakt etc. Ligesom barnet tilbydes advokatbistand, aktindsigt og får ret til at udtale sig. Derudover får barnet på 10 år også mulighed for at give samtykke til ændring af anbringelsessted samt anmode om en permanent anbringelse.

KL’s bemærkninger

KL mener ikke, det er hensigtsmæssigt at give børn helt ned til 10 år en selvstændig partsstatus. Der er ofte tale om meget komplicerede sager, hvor det kan udgøre en væsentlig belastning for et barn på 10 år at blive inddraget som selvstændig part.

Det er vurderingen, at et barn på 10 år vil have vanskeligt ved at vurdere og gennemskue konsekvenserne af deres valg. Dertil kommer, at der kan være børn, der ikke er socialt alderssvarende eller som kognitivt er i stand til at forstå, hvad det betyder, at få ret til at klage, få aktindsigt eller være part i en sag i byretten.

KL er herudover også bekymret for, at det kan blive andres interesser, der kommer i spil.

Derfor bør den nuværende aldersgrænse på 12 år fastholdes.

Andre kan på vegne af et barn under 10 år anmode Ankestyrelsen om vurdering af sager om skift af anbringelsessted og hjemgivelse

Med forslaget får en plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie mulighed for, på vegne af et barn under 10 år, at anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted og hjemgivelse. En sådan afgørelse vil blive tillagt opsættende virkning, hvilket vil sige, at flytningen af barnet sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen.

KL’s bemærkninger

Forslaget signalerer mistillid til kommunerne og deres sagsbehandlere. Det fremgår således af bemærkningerne, at et barn ikke bør flyttes af årsager, som ikke er til barnets bedste, fx udelukkende pga. økonomiske hensyn eller at plejefamilien oplever, at deres plejebarn flyttes som følge af samarbejdsproblemer med kommunen. KL vil gøre opmærksom på, at kommunerne ikke flytter børn og unge fra velfungerende anbringelsessteder, men alene ønsker at flytte barnet eller den unge i de tilfælde hvor det er til bar- net eller den unges bedste, og når anbringelsesstedet ønsker at barnet eller den unge flyttes til et andet sted.

Når plejefamilien, støttepersonen eller venskabsfamilien på bar- nets vegne får mulighed for at anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunens afgørelse, er der en risiko for, at andre interesser end barnets kommer i spil. KL vil derfor anbefale, at det af loven kommer til at fremgå, at kommunens socialfaglige vurdering i disse sager, vil blive vægtet højt, når Ankestyrelsen behandler sagen.

KL vil også anbefale, at Ankestyrelsen får en frist for behandling af disse sager, så barnet og barnets forældre får en hurtig afgørelse.

Mulighed for permanent at anbringe barnet udenfor hjemmet

Det fremgår af forslaget, at kommunen skal overveje en permanent anbringelse af barnet, hvis tilknytningen til anbringelsesstedet er større end tilknytningen til forældrene. Herudover fremgår det, at et barn på 10 år, selv kan anmode om at blive permanent anbragt.

KL’s bemærkninger

Permanente anbringelser kan give barnet ro og stabilitet. Dog kan forslaget give udfordringer i praksis, da barnets tilknytning til de biologiske forældre på sigt kan blive meget lille, hvilket barnet ikke selv er i stand til at gennemskue på tidspunktet for beslutningen.

Det kan endvidere blive en svær balancegang, når et barn anmoder om at blive permanent anbragt. Svær fordi, det ikke nødvendigvis er sikkert, at anbringelsesstedet ønsker, at barnet skal være permanent anbragt. Barnet kan således udsættes for et dobbeltsvigt og føle sig uønsket, hvis anbringelsesstedet takker nej.

Det anbefales, at lovgiver i stedet fastholder betegnelsen ”en videreført anbringelse”, som er den betegnelse, der anvendes i dag.

Ordet permanent indikerer, at anbringelsen ikke kan bryde sammen. Barnet stilles således i udsigt, at barnet kan blive i plejefamilien permanent barndommen ud, hvilket ikke er sikkert, da anbringelsen kan ophøre pga. fx skilsmisse eller alvorlig sygdom i plejefamilien. Herudover kan anbringelsen bryde sammen, hvis plejefamilien af andre årsager fx knyttet til udfordringer med barnet/den unge ønsker at ophøre. Og endelig kan den permanente anbringelse ophøre, hvis forældrene tilbagekalder samtykket til den oprindelige anbringelse, og kommunen vurderer, der er grundlag for at hjemgive barnet.

Overvejelse om adoption ved genbehandling af en sag og før barnet bliver født. Med forslaget skal kommunerne overveje adoption ved genbehandling samt i de tilfælde, hvor barnet forventes at være anbragt i en længere årrække. Herudover skal kommunalbestyrelsen også overveje adoption, når en forælder til et barn, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn.

KL’s bemærkninger

KL finder det positivt, at kommunerne får en forpligtelse til at over- veje om barnet skal bortadopteres. KL finder det også positivt, at det bliver muligt at træffe afgørelse om adoption allerede inden barnet bliver født. Endelig er det positivt, at der skal overvejes adoption før fødslen i de situationer, hvor ældre søskende er blevet anbragt eller bortadopteret på grund af manglende forældreevne.

Børnene sikres en stabil og tryg familie, idet de ellers ville have været anbragt hele deres barndom på grund af forældrenes manglende evne til at varetage omsorgen for dem. Viden fra adoptions- studier viser, at den positive effekt af adoption på barnets tilknytningsmønster er størst de første tolv måneder af barnets liv, og at stabilitet fra et tidligt tidspunkt generelt er betydningsfuldt for barnets udvikling. Der er imidlertid uvist om der vil være tilstrækkelig mange godkendte adoptanter, der ønsker at adoptere et udsat barn.

Kommunernes pligt til at tilbyde støttepersoner og venskabs- familier til anbragte børn og unge

Det fremgår af forslaget, at kommunen forud for en anbringelse så vidt muligt skal finde en støtteperson og en venskabsfamilie til bar- net eller den unge i barnets familie eller netværk. Hvis dette ikke er muligt, skal kommunen, i samarbejde med en civilsamfundsorganiation, hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson og en venskabsfamilie uden for barnet eller den unges familie eller netværk. Der er tale om en ret for barnet eller den unge til at kommunen aktivt undersøger mulighederne for at finde en støtteperson og en venskabsfamilie.

KL’s bemærkninger

Børnene og de unge skal forholde til mange voksne, heriblandt sagsbehandlere (læs: to sagsbehandlere på de to årlige tilsynsbesøg), plejefamilie og dennes familie og netværk, personale på børne- og ungehjemmet, bisiddere, og egne forældre, bedsteforældre, søskende m.fl. Flere relationer risikerer at være et forstyrrende element i hverdagen, og herunder forstyrre den relation, barnet eller den unge har brug for at skabe til familien, øvrige netværk og anbringelsesstedet i øvrigt. Relationer, der er afgørende for, at formålet med en anbringelse kan lykkes.

Der er endvidere et paradoks i, at lovgiver på den ene side stiller krav om en støtteperson og en venskabsfamilie til de anbragte børn og unge og samtidig ønsker at begrænse antallet af voksne omkring de udsatte børn og unge, jf. forslaget om færrest mulige fagprofessionelle voksne rundt om barnet.

KL anbefaler, at kommunerne ikke forpligtes til at finde en støtteperson eller en venskabs familie, men alene skal finde en, hvis det ud fra en konkret vurdering vil være godt for barnet eller den unge.

Det er endvidere usædvanligt, at kommunerne med forslaget på- lægges en forsyningsforpligtelse, som kræver, at civilsamfundet stiller op, hvis kommunen ikke selv kan finde en støtteperson eller venskabsfamilie i barnet eller den unges familie og netværk.

Det vurderingen, at det bliver vanskeligt for både kommunerne og civilsamfundet at finde frivillige støttepersoner og venskabsfamilier til anbragte børn og unge.

Hvis lovgiver fastholder kravet om støttepersoner og venskabsfamilier vil KL anbefale, at fristen for at finde disse ligger udover lovens ikrafttrædelse den 1. april 2023, så kommunerne som minimum får frem til udgangen af 2023.

Det anbefales også, at det tydeligt fremgår af loven, hvem der helt konkret skal godkende og sikre, at det er en ordentlig støtteperson og venskabsfamilie, og at det bliver en ressource i barnet og den unges liv. Herunder også om der er krav om børneattest og en ren straffeattest, og hvem der i så fald skal indhente disse attester. Det er også vigtigt, at det er beskrevet i lovgivningen, hvem der skal føre tilsyn med familien.

Endelig er det vigtigt, at lovgiver er opmærksom på, at der kan ske ændringer i en støtteperson og venskabsfamilies livssituation, og at støttepersonen og venskabsfamilien derfor er nødt til at trække sig. Det vil for de fleste af de anbragte børn og unge opleves som endnu et brud eller svigt. Det bør fremgå af lovgivningen, om kommunen, da er forpligtet til at forsøge at finde en ny støtteperson og en ny venskabsfamilie, der kan skabe en ny ”stabil” voksenkontakt for barnet.

Udsatte unges overgang til voksenlivet

Det fremgår af den politiske aftale Børnene Først fra maj 2021, at der skal ske en nytænkning af de unges overgang til voksenlivet, indenfor den eksisterende økonomiske ramme til efterværn. Målet er, at de udsatte unge så vidt muligt kommer i uddannelse og beskæftigelse, at de får en bolig, og at de har stabile relationer og netværk at støtte sig til.

KL’s bemærkninger

KL er enig i, at der skal ske en forbedring af indsatsen overfor udsatte unge i overgangen til voksenlivet, der sikrer at kommunerne ikke slipper de unge før de har fodfæste i forhold til bolig, uddannelse og netværk.

KL er dog uforstående overfor, at man politisk mener, at forbedringen af indsatsen skal ske indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Der må følge de nødvendige ressourcer med til at reali- sere de politiske ambitioner. KL ser frem til at blive inddraget i de politiske drøftelser om nytænkning af indsatsen overfor de udsatte unge i overgangen til voksenlivet.

Udskydelse af tidspunktet for lovens ikrafttrædelse

Forslaget til Barnets lov indebærer, at loven allerede træder i kraft den 1. april 2023. Altså kun blot tre måneder efter at loven forventes vedtaget.

KL’s bemærkninger

KL er meget skeptisk overfor den korte frist fra vedtagelse i december 2022 af Barnets lov til loven træder i kraft den 1. april 2023. Tre måneder er, efter KL’s vurdering, alt for kort tid til at gøre klar til at implementere en så stor forandring i kommunerne.

Hvis kommunerne skal være klar til at gå i luften den 1. april 2023, kræver det, at kommunerne har modtaget både bekendtgørelser, vejledninger, håndbøger m.v. i god tid før den 1. april 2023. Det er KL meget i tvivl om kommer til at ske.

Herudover er der kun ganske få måneder til at få kompetenceudviklet ledere og medarbejdere, både på myndighedsområdet og på anbringelsesstederne og få tilpasset IT-systemerne (se nedenfor), så sagsbehandlingen kan understøttes digitalt. Endelig er der et kæmpe arbejde i at få ændret kulturen og mindsettet i forhold til de politiske intentioner, der ligger i en ny Barnets lov.

KL vil derfor kraftigt anbefale, at der som minimum afsættes seks måneder fra vedtagelsen af Barnets lov til loven træder i kraft, så der er god tid for kommunerne til at få implementeret det store lovkompleks. Det skylder vi børnene, de unge og deres familier.

Implementering af IT- understøttelse af sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde

I dag anvender 80 kommuner it-systemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) til at sikre kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde. De øvrige kommuner bruger andre it-systemer.

Implementering af Barnets Lov i it-systemerne er en stor og omfattende opgave. Eksempelvis skal stort set alle områder af DUBU tilpasses, herunder skal der ske en nyudvikling fx i forhold til sagsstyring, udvikling af udredningsmodul, barnets plan/ungeplan og en ændring af paragraffer i forhold til bestemmelserne i Serviceloven.

KL’s bemærkninger

Hvis lovgiver fastholder, at Barnets Lov skal træde i kraft den 1. april 2023, skal lovgiver være opmærksom, at alle de nødvendige tilpasninger og nyudvikling ikke vil kunne implementeres i DUBU og de øvrige it-systemer pr. 1. april 2023.

Der er endvidere en risiko for, at tilpasningen af analyse- og udviklingsarbejdet bliver forhastet i en sådan grad, at det får betydning for kvaliteten, så løsningen ikke i tilstrækkelig grad understøtter Barnets lov. Et forhastet arbejde kan også gøre det svært at sikre indberetning af valide data til Danmarks Statistik på udsatte børn og ungeområdet fra den 1. april 2023.

Hertil kommer, at it-leverandørerne bliver nødt til at gå i gang med udvikling, før loven er endeligt vedtaget. Der er således en risiko for, at der skal ændres dele af systemerne, som allerede er udviklet. Risikoen er her både økonomisk og tidsmæssig.

På baggrund af ovenstående opfordres derfor på det kraftigste til, at Barnets Lov først skal træde i kraft 6 måneder efter, at loven er vedtaget. Loven forventes vedtaget december 2022.

KL forventer endelig, at der kompenseres for de økonomiske konsekvenser af tilpasning af DUBU og de øvrige it-systemer til en ny Barnets lov.