Kommunale eksempler på anvendelse af kvalitetskriterierne

Interne partnere i KUI:

• Bl.a. UU, beskæftigelse/jobcenter, familieafdelingen, socialpsykiatrien, rusmiddelbehandling
• Udskolingen, klubber

Eksterne partnere:

• Bl.a. FGU, lokale EUD-afdelinger, navngivne erhvervsskoler, ungdomsskole
• Virksomheder
• Civilsektor, familie
• Almennyttige foreninger
• Kulturinstitutioner

Kædeansvar er større/bredere end KUI

• Både internt samarbejde i forvaltningen og eksterne samarbejdsrelationer

Partnerskab er mere end samarbejde: Partnerskaber har et langsigtet aspekt, uafhængig af enkelte ungecases. 

Der kan være en høj forpligtigelse for eksterne (virksomheder mm.)

• Internt, men ikke eksternt
• Eksternt, men ikke internt
• Ikke alle eksterne er nødvendigvis interesserede, egnede eller klare på forpligtelse

Spænder mellem på den ene side et samarbejde, der er baseret på personlige relationer, og på den anden side et formelt etableret samarbejde på organisatorisk niveau.

Relationel tilgang

• Hurtig, innovativ, overbevisende
• Afhængig af personlige præferencer og begrænsninger
• Følsom ved frafald af de centrale kontaktpersoner

Systemforankret tilgang

• Stabilt, personuafhængigt
• Neutralitet ang. præferencer
• Fare for ´bureaukratisering´

Det er overvejet og besluttet eksplicit, hvordan unge som en influent har indflydelse på KUI/kædeansvarets arbejde med de unge.

Ungeunddragelse på kædeansvarsniveau går hinsides den enkelte unges ”meddesign” af egen vej. Det handler om de unges indflydelse på (videre-) udvikling af kædeansvarets udformning, principper og handlinger.

Der er fokus på, at kædeansvar også er en sammenhængende kæde for de enkelte unge. 

Kædeansvaret beror på strategiske beslutninger, taget på ledelsesniveau.

Ledelsen har indgående kendskab til og fremmer det tværprofessionelle arbejde. 

Organisering af ungeforløb skal være:

• Målgrupperelevant
• Fra serielle til parallelle tiltag
• Korte og meningsfulde kurser eller andre aktiviteter der indbyrdes hænger sammen (didaktik)

Forskellige tilgange (kan) haves, men der er behov for:

• En fælles forståelse af målgruppen medfører et godt fælles fundament blandt de professionelle
• En gennemsigtighed om metodebrug
• Tydelige rammer og spilleregler ift. de unge fra alle

Forskellige tilgange og metodebrug ift. de unge kan umiddelbart udelukke hinanden, men kan – didaktisk anvendt – supplere hinanden og styrke hinanden. Tilgange kan fx være:

• En forventningsorienteret og mere udfordrende tilgang >< en omsorgsbaseret og mere støttende tilgang
• Fokus på krav fra erhvervsliv >< fokus på behov ud fra et ungeperspektiv

Professionelle kan også have forskelligt syn på brug af personlighed i det professionelle arbejde. Derudover kan tilgange til de unge være afhængige af forskellige tilgange på de forskellige organisatoriske niveauer.

Afdækning af rammer og ressourcer er vigtig, samt gensidigt kendskab til hinandens rammer og ressourcer i kædeansvaret. Heri kan fx indgå:

• Økonomiske muligheder, begrænsninger og afhængigheder
• Regler og normer for håndtering af kriser, såsom COVID-19
• Virtuelle (u)muligheder
• Geografiske forhold
• Brug af it-systemer

Problematikker kan omhandle antagelser der kan stå frem som uimodsagte fakta eller som ufravigelige principper. Problematikker kan også være forårsaget af vaner eller manglende viden.

Men ved at udveksle og i fællesskab at drøfte løsninger, kan nye muligheder opstå.

Eksempler på autentiske problematikker, der er identificeret i praksis, er:

• KUI og forskellige lokale erhvervsskoler: Der er endnu et stærkt mangelfuldt kendskab til hinanden. – Systemkendskab i praksis er forudsætning for samarbejde.
• Antagelse: “Vores erhvervsskoler er for forskellige til at vi kan finde fælles procedurer for samarbejdet med dem.” – Et tvær-EUD samarbejde med KUI er ellers veletableret i fx Vejle og Tønder.
• Antagelse: “Det virtuelle er ikke noget for vores unge.” – “Det virtuelle” er ikke ét alternative, men består af lige så mange forskellige muligheder som den analoge verden og skal afprøves.
• Antagelse: “Vores unge har ikke vist interesse i (én bestemt uddannelse).” – Karrierelæring betyder også at præsentere helt nye muligheder og udfordre de unge til at tænke nyt.
• Samarbejdet på tværs af kommunegrænser er også kædeansvar, og stadig mindst lige så nødvendigt efter indførelsen af KUI.
• Vejledning foretages endnu ikke konsekvent af professionsuddannede vejledere. – Det er ellers et lovkrav.