Gå til hovedindhold
Uddannelsesvejledning
Børn og unge

Kædeansvar i den didaktiske model

Den nederste del af den didaktiske model for individuelle ungeforløb indeholder fem centrale elementer for kædeansvaret, der hjælper de fagprofessionelle med at sikre en god kommunikation med hinanden og med den unge henimod at den unge bliver erhvervsparat. Nedenfor uddybes elementerne med videoer af fagprofessionelle, der anvender den didaktiske model.

Indhold

    De fem centrale elementer i kædeansvaret og videoeksempler fra praksis

    Ledelsesansvar er grundlaget for etableringen af et kædeansvar. Det indebærer ledelse på tværs af kommunale institutioner, uddannelser, andre sektorer og civilsamfundet. Ledelsen tager ansvar for at samarbejdet er organisatorisk muligt, understøtter med passende tidsmæssige og administrative ressourcer for de fagprofessionelle, og prioriterer deres opgaver i organisationen.

    Overvejelser for arbejdet med ledelsesansvar: 

    • Hvordan tager ledelsen ansvar for samarbejde i kædeansvaret? Har KUI-ledelsen indsigt i den faglige opgave?
    • Er der forståelse for kædeansvaret og forpligtelse hos ledelserne i alle samarbejdsorganisationer?
    • Understøtter ledelsen kontaktpersonens handlerum? Tildeler ledelsen de fornødne tidsmæssige og administrative ressourcer for at løse opgaven, herunder tværgående it-systemer? Hjælper lederne med til at prioritere opgaverne?
    • Hvordan kommunikerer ledelsen kontaktpersonens opgaver og rolle i KUI, også til samarbejdspartnere
    • Hvordan sikrer ledelsen entydige procedurer, beslutninger og evalueringer ang. arbejdet med de unge
    • Hvordan fremmer ledelsen en fælles forståelse for opgaven og udvikling af et fælles sprog på tværs? 

    Eksempel: Ungeenheden, Gladsaxe Kommune

    I Ungeenheden, Gladsaxe Kommune, betyder ledelsesansvar at facilitere medarbejdernes arbejde således, at det vigtige tværprofessionelle samarbejde omkring de enkelte unge og deres progression bliver muligt. Det betyder for det første at sikre medarbejderne adgang til fagkolleger i selve Ungeenheden, dernæst på tværs kommunens forskellige forvaltninger og slutteligt også hos eksterne samarbejdspartnere, såsom boligsociale indsatser og FGU-skolen.

    Ungeinddragelse omhandler de unges løbende inddragelse i de organisatoriske processer omkring dem. Ungeinddragelse er en forudsætning for et velfungerende system, der reelt responderer på de unges behov.

    Overvejelser for arbejdet med ungeinddragelse: 

    • Har I etableret et ungeråd i KUI, hhv. i kædeansvaret, som sikrer de unges meddesign og ungeinddragelse som et princip?
    • Er de unges meddesign af deres forløb et formuleret princip i KUI og for kontaktpersonen?
    • Er aktiviteter med og for de unge beskrevet i et ungevenligt sprog?
    • Udarbejder I nye tilbud i kædeansvaret, baseret på dialog med de unge og deres repræsentanter?
    • Hvordan organiserer I kædeansvaret således, at de unge kan byde ind med deres ønsker og tanker undervejs i deres forløb?
    • Hvordan organiserer I aktiviteter og rum for de unge således at der er fleksibilitet og plads til mangfoldighed iblandt de unge?

    Læs mere

    Maria Bruselius-Jensen & Anne Mette W. Nielsen (2020) Veje til deltagelse – Nye forståelser og tilgange til facilitering af børn og unges deltagelse (2020), Center for Ungdomsforskning

    De fagprofessionelle i den kommunale ungeindsats og i de samarbejdende organisationer har forståelse for, at deres roller kan skifte undervejs i forløbet afhængig af, hvad der giver mening for den enkelte unge.

    Roller som vejledning, undervisning og mentorskab kan være integreret i forskellige fagprofessionelle sammenhænge og deres organisationer.

    Overvejelser for arbejdet med de fagprofessionelles roller: 

    • Hvilke fagprofessionelle roller kommer i spil ved de unges individuelle forløb? Hvilke forskellige aspekter dækker de forskellige roller over, også set i lyset af den enkelte fagprofessionelles organisation?
    • Hvordan og hvor detaljeret beskriver I jeres opgaver og kompetencer, især mhp. de enkelte unge? Hvilke bemyndigelser har I?
    • Hvilke eventuelle mål for de enkelte unge er knyttet til jeres rolle i kraft af jeres organisatoriske tilhørsforhold?
    • Hvilke fagprofessionelle roller og kompetencer kan bidrage til at hjælpe de unge med at opnå deres delmål?
    • Har I et fælles sprog omkring de unge? Hvilke fagudtryk benytter I, og dækker de over det samme?
    • Kontaktpersonen i KUI har en særlig rolle. Har I afklaret kontaktpersonens profil og kompetencer? 

    Afklaring af tilgange hos de fagprofessionelle til arbejdet med deres unge er en forudsætning for et vellykket kædeansvar for de enkelte unges progression. Det indebærer også en gensidig forståelse af hinandens tilgange. Skabelsen af et fælles sprog er et fundament for det tværprofessionelle samarbejde.

    Overvejelser for afklaringen af tilgange hos de fagprofessionelle: 

    • Hvordan opnås en fælles forståelse for det fælles mål?
    • Hvordan opnår de fagprofessionelle en gensidig forståelse af hinandens tilgange, herunder ungesyn og hvordan der kan arbejdes med delmål for den unge?
    • Med hvilken timing skal afklaringen foregå, således at de enkelte ungeforløb kan få en god start?
    •  Hvordan skaber de fagprofessionelle et fælles sprog som fundament for det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde? Hvordan sikres det, at alle får adgang til væsentlig information?

    Eksempel: Hotel- og Restaurantskolen, Valby

    Hotel- og Restaurantskolen samarbejder med de "Kommunale Ungeindsatser" (KUI) i flere kommuner om de udsatte unge på deres vej. Det indebærer at afklare forskellige tilgange til de unge og at slå bro over dem for at lette de unges overgange til og igennem en ungdomsuddannelse.

    Afdækning af ressourcer dækker over kendskab til og overblik over aktører, aktiviteter, tilbud og samarbejdsflader i kommunalt regi, i andre sektorer og i civilsamfundet. Det skal være muligt at vælge de rette aktiviteter på det rette tidspunkt sammen med den unge.

    Overvejelser for afklaringen af ressourcer: 

    •  Hvordan afdækker I de (lokale) ressourcer til de individuelle ungeforløb? Findes ressourcerne i kommunalt regi, i erhvervsuddannelserne eller andre uddannelser, hos familien eller i vennekredsen, på fritidssektoren eller i civilsamfundet i øvrigt? Hvem kan I inddrage hvordan og under hvilke forhold, herunder timing og økonomi? Hvordan er de enkelte ressourcer tilgængelige?
    • Hvem kan bidrage med hvad i forhold til de unge? Hvilke begrænsninger findes, fx forud for givne rammer?
    • Hvordan kan erhvervsuddannelserne understøtte at de unge kan opnå deres delmål, både hvad angår de faglige, personlige og sociale kompetencer?
    • Hvordan opnår I meddesign hos de unge i forhold til de andre aktører?

    Eksempel: Helsingør Kommune

    Projektleder Jens Christy har været med til at etablere kædeansvar for udsatte unge i Helsingør Kommune. Det indebærer en afdækning af, hvem i systemet der kan hvad for de unge. Der er bl.a. oprettet et Ungeforum til formålet. Yderligere har man etableret en følgegruppe med en lang række ungeaktører, inkl. diverse uddannelsesinstitutioner.

    Den didaktiske model er opdelt i to halvcirkler. Den øverste del af modellen omhandler progressionen i selve arbejdet og vejledningen af og med den unge. Den nederste del omhandler kædeansvaret, som er det koordinerende samarbejde mellem uddannelsesvejledere, ungdomsuddannelser og andre fagfolk omkring de unge.
    Sidst opdateret: 22. april 2024

    Kontakt

    Programleder

    Ursula Dybmose

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3826

    E-mail: udy@kl.dk

    Konsulent

    Claire Stevens-Lekfeldt

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3929

    E-mail: clsl@kl.dk