Gå til hovedindhold
Dagtilbud
Børn og unge

Pædagogisk tilsyn der bygger på tillid

Dette er den sjette case i en række cases, hvor KL sætter spot på eksempler på arbejdet med tilsyn ude i kommunerne. Casen trækker på indsigter fra KL’s udviklingspartnerskab, fra 2020 til 2022, om kommunal tilsynspraksis i form af faglige oplæg, kommunale eksempler på god tilsynspraksis og kommunedrøftelser.

Indhold

    Skanderborg Kommune manglede et fælles og eksplicit fundament i arbejdet med de pædagogiske tilsyn. Kommunen bryster sig af, at tillid er et værdiskabende nøgleord i en meget decentral styre- og organiseringsform.

    Derfor blev spørgsmålet, hvordan tillid som begreb kunne komme tilstede i de pædagogiske tilsyn, ud fra et fælles blik på, hvordan kvalitet ser ud i det pædagogiske arbejde? Det kan lyde en anelse banalt, men det var en præmis for det fundament, som kommunen ønskede sig.

    Afsættet var, at det er dagtilbuddene selv, der har den fornødne indsigt i, hvad de henholdsvis lykkes med og bokser med. Derfor skulle den nye model kunne rumme, at dagtilbuddene fik en god grad af medbestemmelse i forhold til, hvad netop deres tilsyn fokuserer på. Og samtidigt var det også vigtigt, at Fagsekretariatet Børn og Unge[1] ville få den fornødne indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes pædagogiske praksis.

    [1] Sekretariatsstruturen svarer til forvaltningsstrukturen i mange andre kommuner

    Kontraktholdere og fagsekretariatet indgik herefter et samarbejde med University College Nordjylland om at udvikle en samlet model for det pædagogiske tilsyn og kvalitetsudviklingen af dagtilbudsområdet.

    Udviklingen af modellen er foregået, som en involverende proces. Der har været en bred repræsentation fra dagtilbudsområdet bl.a. pædagogiske medarbejdere, ledere og fællestillidsrepræsentanten.

    Det var også et klart ønske fra kontraktholdere og fagsekretariat, at de pædagogiske tilsyn skulle have karakter af formativ evaluering, som et udviklingsorienteret tilsynsbesøg, der understøtter den daglige kvalitetsudvikling. Målet er at det pædagogiske tilsyn bidrager til udvikling af kvaliteten i dagtilbuddene, frem for blot at kontrollere den. 

    Skanderborg Kommune ønskede at gennemsigtighed, uvildighed og refleksion skulle være nøglebegreber i det pædagogiske tilsyn. Derfor blev det forskningsbaserede materiale KVALid[2] valgt som fælles forståelsesramme og et billede på, hvordan forskellige niveauer af kvalitet ser ud i Skanderborg Kommunes dagtilbud. Materialet har været med til at skabe et fælles sprog for både kontraktholdere, politikere og fagsekretariat. Og samtidig har det understøttet refleksionen og dialogen, i og omkring den pædagogiske praksis.

    Som forberedelse af tilsynsbesøget bliver der lavet observationer af den pædagogiske praksis med hjælp fra KVALid-materialet. Observationerne foretages af 2 pædagoger, en pædagogisk leder fra et andet børnehus eller kontraktholderen og den tilsynsførende, de laver alle observationer. Observationerne er udelukkende af kvalitativ art. Og det betyder, at ingen dagtilbud ender med en kvantitativ vurdering af kvaliteten. I Skanderborg er det ikke vigtigt, om man som dagtilbud scorer 1 eller 5, men det er derimod dialogen og refleksionen over de observerede og konkrete eksempler fra praksis.

    Selve tilsynsmødet foregår som en faciliteret dialog med anvendelse af formulerede refleksionsspørgsmål, der også tager sit afsæt i KVALid-materialet. Deltagerne på tilsynsmødet er dem, der har lavet observationer, foruden en forældrebestyrelsesrepræsentant. Ud over observationer indgår der i nogle tilfælde interviews med børn og/eller forældre, som datagrundlag for tilsynssamtalen.

    Det er den lokale kontraktholder, der skriver referat og efter tilsynsmødet udarbejder dagtilbuddene selv handleplaner og den tilsynsførende giver feedback på dette. Endeligt laver den tilsynsførende en opfølgning i dagtilbuddet. Referatet og handleplanen fra tilsynsbesøget udgør dokumentationen af tilsynet og handleplanen fungerer som en tilsynsrapport. Det er handleplanen, som dagtilbuddene bliver opfordret til at offentliggøre på deres hjemmesider. Og gerne i en kommunikationsform, der gør den læsevenlig for dem, der kan være interesserede fx forældre.

    [2] KVALid står for ”Kvalitet I Dagtilbud”, og et materiale der er udviklet af forskere og konsulenter fra University College Nordjylland i et tæt samarbejde med pædagoger fra praksis.

    Skanderborg Kommune har afprøvet modellen for pædagogisk tilsyn over én tilsynsrunde med besøg i 43 kommunale og 7 private dagtilbud. Fra denne tilsynsrunde er det fagsekretariatets oplevelse, at det er en styrke, at det er KVALid-materialet, der både bliver anvendt til tilsyn og også udgøre det materiale, dagtilbuddene kan bruge i udarbejdelsen af deres handleplaner.

    Det er altså det samme materiale, og dets bagvedliggende kvalitetsforståelse, der bliver anvendt i tilsynsprocessen fra A-Z. Det styrker ejerskab, forståelse og motivation i dagtilbuddene. Det sker ved, at pædagogerne arbejder med observationer ud fra materialet og får ad den vej kendskab til hele kvalitetsforståelsen og materialet og derudover anvendes materialet også i tilsynssamtalen og i den videre kvalitetsudvikling fx i at omsætte handleplanerne til praksis.

    Det er sekretariatets vurdering, at de pædagoger der har deltaget i tilsynet, har oplevet sig værende centrale figurer i tilsynsprocessen. De udtrykker det ved at sige, at det er meget positivt at arbejde så fagligt rettet, og at det er nyttigt, at få kikket på egen praksis – ’ude fra’, ’i strakt arm’ etc.

    Under tilsynssamtalen er der forskellige positioner. Pædagogernes har en talende position i tilsynssamtalen og ledelse og forældrebestyrelsesrepræsentant har overvejende haft lyttende positioner. begrundelsen for dette er, at det er pædagogerne der tilrettelægger og faciliterer den pædagogiske praksis. Det er derfor også pædagogerne, der skal drive den daglige kvalitetsudvikling og eventuelle forandringer på baggrund af tilsynet. Og naturligvis understøttet af den faglige ledelse, der har ansvaret for kvaliteten i det enkelte børnehus, og det organisatoriske fokus omkring arbejdet. Både den faglige leder (daglig leder i Skanderborg Kommune), områdelederen og forældrebestyrelsesrepræsentanten øver sig i at lytte på pædagogernes observationer og refleksioner.

    Tilsynssamtalen rundes altid af med en samtale om ledelse. I den del deltager den daglige leder og den en daglige leder fra et andet børnehus, der har lavet observationer og områdelederen.

    På baggrund af den første tilsynsrunde er erfaringerne, at det for nogle børnehuse kan være udfordrende at generere en handleplan, der afspejler de væsentligste tematikker fra tilsynet og samtidigt er anvendelig i den videre praksis.

    Det har været svært at tematisere og reflektere, den faglige ledelse ind i de pædagogiske temaer, der er drøftet på tilsynsmødet. Eksempelvis, hvis børnehuset har haft et udviklingspunkt, der handler om at komme tættere på børnene i deres selvinitierede lege. Her har man ikke reflekteret, målsat og formuleret de næste skridt i forhold til, hvad den faglige ledelse skal styre og støtte i den videre proces. Den faglige ledelse, har her været lidt fraværende i handleplanerne.

    Næste tilsynsrunde vil fokus være på faglig ledelse som et fælles tema for alle børnehuse. Det vil også være med til at styrke arbejdet med en systematisk evalueringskultur. handleplanerne er et organisatorisk anliggende og dem vil der arbejdes videre med. Ansvaret for at de finder mening og værdi i praksis, ligger hos alle aktører på dagtilbudsområdet.

    En af udfordringerne eller de blinde pletter om man vil, er at få de tematikker, der træder frem som opmærksomhedspunkter under tilsynet til også at træde tydeligt frem i handleplanerne, så handleplanerne knytter sig an til en justering af praksis på baggrund af observationerne. Udfordringen er i særlig grad at sikre en ens forståelse af graden af alvor af opmærksomhedspunktet. Arbejder på at finde en god form pågår fortløbende. En anden udfordring er at få skabt en tryghed i alle børnehusene om, at tilsynet ikke er til, for at børnehusene skal overbevise fagsekretariatet om deres gode praksis. Tilsynet er til for at udvikle kvaliteten af den pædagogiske praksis til gavn for alle børn og medarbejdere.

    Endnu en udfordring er også at sikre, at alle ca. 50 tilsyn får et ensartet tilsyn, uagtet om man er nr. 1 eller nr. 47. Dette løses ved, at tilsynsførende suppleres med deltagelse af chef eller konsulentkollega løbende i processen.

    Sidst er værd at nævne, at modellen omkring pædagogisk tilsyn og kvalitetsudvikling, indgår som en del af et overordnet flowchart, indeholdende anmeldte, uanmeldte og organisatoriske tilsyn, foruden én til én samtaler med ledelserne på dagtilbudsområdet.

    Skanderborg Kommune meldte sig blandt andet til at deltage i partnerskabet for at blive inspireret til at kvalificere denne sammenhængende praksis mellem anmeldte og uanmeldte pædagogiske tilsyn, arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan herunder en systematisk evalueringskultur og koblingen til de decentrale lederes udviklingskontrakter.  

    Hvis du/I ønsker har spørgsmål, kommentarer eller ønsker mere information om Skanderborg Kommunes model for pædagogiske tilsyn og kvalitetsudvikling, kan der rettes henvendelse til:

    Chef for dagtilbud, Charlotte Styver: charlotte.styver@skanderborg.dk, tlf: 24 99 87 24

    Pædagogisk konsulent, Birgitte Ladefoged: birgitte.ladefoged@skanderborg.dk, tlf: 22 99 92 67

    Sidst opdateret: 5. oktober 2023

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Jette Kyhl

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3776

    E-mail: jeky@kl.dk