Kortlægning af underretninger

Analysens hovedkonklusioner:

• I 2022 modtog kommunerne ca. 148.000 underretninger om 0-17-årige børn og unge. Underretningerne er fordelt på ca. 82.000 børn og unge. Det svarer til ca. 7 pct. af de 0-17-
  årige i befolkningen.
• Fra 2019 til 2022 er andelen af børn og unge, der er underrettet om, steget. Stigning ses 
  især blandt de 12-15-årige, mens der i mindre grad underrettes om de 0-2-årige.
• Der underrettes i højere grad om drenge end om piger. Andelen af piger, der bliver underrettet om, er dog steget fra 2019 til 2022, mens der ikke har været tilsvarende stigning 
  blandt drenge.
• De fleste underretninger kommer fra skole, sundhedsvæsen mv., politi eller domstol. Disse 
  aktører står for over halvdelen af alle underretninger.
• Der kan være mange forskellige årsager til, at der underrettes om børn og unge. Skoleproblemer som fx fravær var en af årsagerne til underretningen blandt 17 pct. af de børn og 
  unge, der blev underrettet om i 2022, mens utilstrækkelig omsorg var angivet som årsag 
  blandt 16 pct. af de børn og unge.
• Blandt piger fylder underretninger fra sundhedsvæsenet mv. mere end blandt drenge. 
  Mens underretninger fra politi eller domstol samt skole udgør en større andel blandt 
  drenge end blandt piger.
• Der underrettes i højere grad om børn og unge med ikke vestlig oprindelse. I 2022 blev 
  der underrettet om knap 11 pct. blandt børn og unge med ikke-vestlig oprindelse, mens 
  det gjaldt mellem 6 og 7 pct. blandt børn og unge med dansk eller vestlig oprindelse.
• Der bliver i højere grad underrettet om børn og unge, hvis forældre har lavt uddannelsesniveau. I 2022 blev der underrettet om hvert femte barn eller ung, som har forældre hvor 
  grundskolen er højest fuldførte uddannelse. Blandt børn og unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, blev der underrettet om 4-6 pct.