Lønudvikling blandt udenlandske statsborgere
International arbejdskraft spiller en væsentlig rolle på det danske arbejdsmarked. Dels som arbejdskraftreserve bredt set, dels via øget specialisering, som øger virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og velstand. Mulighederne for at tiltrække international arbejdskraft varierer dog efter stillingstyper og sektorer.
Analysens hovedkonklusioner
- I 2022 er den gennemsnitlige timeløn blandt statsborgere fra tredjelande med ophold til erhverv 23 pct. højere end timelønnen blandt danskere. Den positive forskel til fordel for statsborgere fra tredjelande er højere end i 2008, hvor forskellen var på 11 pct.
- Timelønnen for personer EU-opholdstilladelse som lønmodtagere er faldet i forhold til lønnen blandt danskere. I 2008 havde disse personer 10 pct. højere timeløn end danskerne, men i 2022 er timelønnen på samme niveau som danskernes.
- I den private sektor er 14 pct. af lønmodtagerne udenlandske statsborgere. Andelen er ste-get 9 procentpoint fra 2008 til 2022. Stigningen er især drevet af 3 procentpoint flere per-soner med EU-opholdstilladelse som lønmodtagere.
- Der er relativt store forskelle på de gennemsnitlige lønninger blandt arbejdskraftindvandring i de forskellige sektorer. Lønningerne er højst i regionerne efterfulgt af de private og statslige sektorer og lavest i kommunerne.
- I forhold til de danske lønmodtagere i samme sektor, så er timelønnen blandt arbejdskraft-indvandrerne i gennemsnit ca. 28-40 pct. højere i regionerne og 14 pct. højere i staten. I det private i 2022 tjener statsborgere fra 3. lande med ophold til erhverv 20 pct. mere end danskerne, mens EU-lønmodtagere tjener 6 pct. mindre. I kommunerne tjener arbejdskraft-indvandrede mindre end danskerne (hhv. 15-18 pct. mindre).
