Kommunernes Teknologiguide til ældres livskvalitet
Se eksempler på velafprøvede teknologiske løsninger, der kan forbedre ældres livskvalitet ved at styrke deres sociale trivsel, selvhjulpenhed og sundhed. Data er hentet fra Kommunernes Teknologiguide på sundheds- og ældreområdet.
Kommunernes Teknologiguide på sundheds- og ældreområdet viser, hvordan kommuner bruger teknologi til at styrke vigtige forhold for borgere, pårørende og medarbejdere.
Et af guidens fem temaer er ældres livskvalitet. Her kan du se konkrete beskrivelser af løsninger som fx skærmbesøg og virtual reality, der hver på sin måde bidrager til social trivsel, selvhjulpenhed samt fysisk og mental sundhed.
Temaet om livskvalitet er valgt, fordi mange ældre, pårørende og medarbejdere peger på, at dette område har stor betydning i hverdagen. På den baggrund har KL indhentet løsningsbeskrivelser fra kommunerne, som viser, hvordan teknologi kan understøtte og løfte ældres livskvalitet i praksis.
Det viser analysen om ældres livskvalitet
Teknologiguiden bygger på en AI-støttet semantisk analyse af tusindvis af sociale medie- og nyhedssider, som KL har fået udarbejdet af konsulenthuset Will & Agency. Analysen viser, at ældres livskvalitet er et centralt tema for borgere, pårørende og medarbejdere.
På tværs af grupperne er der enighed om behovet for løsninger, der kan fremme social trivsel, fysisk og mental sundhed samt ældres selvhjulpenhed og livskvalitet i hverdagen. Mange peger på, at ensomhed, manglende trivsel og svækket selvhjulpenhed gør det vanskeligt at bevare et aktivt og værdigt ældreliv. Her kan teknologiske løsninger være en vigtig del af svaret.
For både borgere og pårørende er ældres selvstændighed i hverdagen afgørende for livskvaliteten. Små, daglige handlinger, som man selv kan udføre, giver en oplevelse af værdi og formål i hverdagen, og her ses teknologi som en hjælpende hånd. Det gælder fx når den bruges til at støtte ældres handlekraft og selvhjulpenhed. En pårørende sætter følgende ord på det:
”Det er jo win-win – de ældre føler sig værdsat og holder sig i gang, og dagene bliver nok heller ikke så lange, når man har sine gøremål.” – Pårørende
Borgere og pårørende anser fysisk og social aktivitet som helt central for et godt og værdigt ældreliv. Medarbejderne ser det desuden som en central del af deres opgave både at varetage den praktiske pleje og at styrke borgernes sundhed, selvhjulpenhed og generelle trivsel.
Kommunernes løsningsbeskrivelser inden for ældres livskvalitet
Kommunernes løsninger rummer alt fra skylle- og tørretoiletter til digital træning, og de fordeler sig i kategorierne social trivsel, selvhjulpenhed samt fysisk og mental sundhed, afhængig af deres primære værdiskabelse. De fremgår af boksene herunder.
Løsninger der styrker ældres sociale trivsel
Se cases fra kommunerne herunder.
Assens Kommune anvender en sensorble, som en digital løsning til at hjælpe med at foretage en nøjagtig kontinensvurdering. Løsningen har medført forbedret livskvalitet, da borgerne har fået toiletbesøg tilrettelagt ud fra en faglig analyse af det individuelle vandladningsmønster.
Løsningen har været i drift siden 2022, baseret på et pilotprojekt i 2017-2018. Konkrete borgerbehov er blevet identificeret inden for de første måneder.
Resultater
- Samlede antal lækager er faldet med 92 pct.
- For 50 pct. af de vurderede borgere har tiltagene haft en positiv eller meget positiv effekt på søvnen
- De samlede omkostninger ved produkter, skift og lækager er faldet med 37 pct.
- Tidsforbrug vedr. skift af ble, check af ble, tøjvask og lækager er faldet med 25 pct.
- Der opstår færre urinvejsinfektioner
- Der opstår færre hudproblemer
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget tryghed
✔ Øget livskvalitet
Medarbejdere:
✔ Arbejdet bliver lettere
✔ Mere tid til kerneopgaver
✔ Mindre fysisk belastning
✔ Øget arbejdsglæde
Kommune:
✔ Øgede besparelser
✔ Bedre datagrundlag til beslutninger
✔ Mere effektiv opgaveløsning
✔ Øget kvalitet i ydelser
Juridiske overvejelser
Kommunens jurister vurderer, at sensorbleen fungerer som et udredningsredskab. Derfor er sundhedsloven anvendt som retsgrundlag. Sensoren indgår i et lukket system, og indkøbet er gennemgået og godkendt gennem kommunens governance-proces.
Kontaktperson
Stine Wedel, kontinenssygeplejerske
E-mail: stwja@assens.dk
Københavns Kommune har i samarbejde med Aarhus Kommune deltaget i et projekt om biologisk lys, der tilpasser belysningen efter døgnets rytme. Teknologien anvendes i plejecentre for at understøtte borgernes naturlige døgnrytme, reducere uro og søvnforstyrrelser samt bidrage til en mere rolig og stabil hverdag.
Løsningen blev taget i brug i august 2023. Resultaterne er opnået inden for et par måneder herefter.
Resultater
- Bedre søvn blandt borgere
- Større trivsel blandt borgere
- Bedre arbejdsmiljø for medarbejdere
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget tryghed
✔ Øget livskvalitet
Medarbejdere:
✔ Arbejdet bliver lettere
✔ Øget arbejdsglæde
Kommune:
✔ Mere effektiv opgaveløsning
Juridiske overvejelser
Det var væsentligt for kommunen, at teknologien ikke indsamler persondata.
Kontaktperson
Julia Willer Dallerup, chefkonsulent, afdeling for velfærdsinnovation
E-mail: HW44@kk.dk
Slagelse Kommune anvender sansestimuleringsteknologi på plejehjem. Løsningen kombinerer lys og lyd for at skabe ro og forbedre søvn og trivsel hos borgere, særligt dem med demens eller søvnvanskeligheder. Teknologien benytter mobile skærme til at skabe et sanserum, hvor stemningen og stimuli kan tilpasses borgerens behov og døgnrytme.
Løsningen blev taget i brug i januar 2025.
Resultater
- Øget ro, tryghed og samarbejde i plejen samt forbedret oplevelse af kvalitet og nærvær
- Bedre oplevelse for både borger og medarbejder i plejesituationerne
- Borgere oplever en umiddelbar beroligende effekt i deres nervesystem, når skærmen tændes
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget tryghed
✔ Lettere kommunikation med medarbejdere
Medarbejdere:
✔ Arbejdet bliver lettere
✔ Mere tid til kerneopgaver
✔ Mindre fysisk belastning
Kommune:
✔ Mere effektiv opgaveløsning
Kontaktperson
Louise Dehli, velfærdsteknologisk konsulent
E-mail: lodeh@slagelse.dk
Holbæk Kommune har igangsat skærmbesøg for pårørende som en digital løsning, der gør det muligt for borgere at holde tættere kontakt med familie og netværk. Løsningen anvendes som tilbud for borgere, der i forvejen får skærmbesøg fra plejen eller terapeuter, og primært blandt ældre borgere, hvor skærmbesøget skaber mulighed for samtaler og nærvær på afstand.
Erfaringerne viser, at mange borgere oplever øget livskvalitet, når de kan se og tale med deres pårørende via en skærm. Kommunen håber på sigt, at teknologien kan udbredes til civilsamfundet i form af f.eks. digitale besøgsvenner og derved bidrage til at forebygge ensomhed.
Løsningen blev taget i brug i 2016.
Resultater
- Borgere oplever øget livskvalitet og trivsel gennem kontakt med pårørende
- Skærmbesøg skaber tryghed og modvirker ensomhed
- Ingen direkte økonomisk gevinst, men tydelig social og menneskelig værdi
- Potentiale for videreudvikling mod inddragelse af pårørende i plejeopgaver
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Bedre livskvalitet
Medarbejdere:
Ikke angivet
Kommune:
Ikke angivet
Juridiske overvejelser
Løsningen anvendes som et frivilligt tilbud og vurderes databeskyttelsesmæssigt forsvarlig. Kommunen har databehandleraftale og GDPR-compliance med leverandøren.
Kontaktperson
Helle Heinemann, projektleder, implementering af velfærdsteknologi
E-mail: helh@holb.dk
Sorø Kommune anvender en interaktiv infoskærm på ét plejecenter og ét bosted. Infoskærmen gør det muligt for beboerne at holde sig opdateret med nyheder, se billeder fra arrangementer og følge med i husets aktiviteter. Samtidig understøtter løsningen dialogen mellem beboere, pårørende og personale.
Løsningen blev taget i brug i januar 2022, og kommunen håber på at kunne implementere løsningen på alle plejecentre og bosteder i de kommende år.
Resultater
- Styrket dialog mellem beboere, pårørende og personale
- Bedre overblik over fælles aktiviteter
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget selvstændighed
✔ Større tilfredshed med servicen
✔ Lettere kommunikation med medarbejdere
Kommune:
✔ Øget kvalitet i ydelser
Medarbejdere:
Ikke angivet
Kontaktperson
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Ringsted Kommune anvender VR-briller som et værktøj til at øge livskvaliteten for borgere med begrænset fysisk mobilitet, der derfor har svært ved at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.
Med VR-brillerne kan borgerne tage på virtuelle ture og opleve eller genopleve forskellige steder – for eksempel deres hjemstavn eller tidligere rejsedestinationer. Løsningen giver mulighed for nye oplevelser og øget trivsel i hverdagen.
Løsningen blev taget i brug i 2025.
Resultater
- Effekten blev oplevet med det samme
- Borgere med nedsat mobilitet oplever øget livskvalitet og trivsel
- VR-oplevelser skaber genkendelse, samtale og engagement blandt borgere og medarbejdere
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Bedre livskvalitet
Medarbejdere:
✔ Øget arbejdsglæde
Kommune:
✔ Øget kvalitet i ydelser
Juridiske overvejelser
Løsningen vurderes af kommunen som ikke omfattet af reglerne om persondatabehandling, da den ikke involverer behandling af persondata.
Kontaktperson
Sudarvili Sivapalan Vaithialingam, digitaliseringskonsulent
E-mail: suva@ringsted.dk
Læs mere
Løsninger der styrker ældres selvhjulpenhed
Se cases fra kommunerne herunder.
Fredensborg Kommune har implementeret et digitalt træningsredskab, der styrker borgernes fysiske funktionsevne og selvhjulpenhed. Træningen baseres på individuelt tilpassede programmer, som autogenereres ud fra en indledende screening bestående af en fysisk test og spørgsmål om funktionsniveau.
Løsningen er målrettet borgere, der modtager 250–350 minutters pleje om ugen, og blev implementeret som led i et budgetforlig samt taget i brug i forbindelse med et SKI-indkøb i 2023.
Resultater
- Borgerne oplever øget muskelstyrke og mobilitet
- Borgere oplever, at de igen kan deltage i aktiviteter, de tidligere havde opgivet
- Rekrutteringen fungerer bedst blandt borgere, der i forvejen har et lavt behov for støtte
- Effekten indtraf ca. tre måneder efter implementering
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Bedre fysisk funktion og styrke
Medarbejdere:
✔ Øget faglig kvalitet i arbejdet med rehabilitering og forebyggelse
Kommune:
✔ Reducerede plejebehov eller færre timer til praktisk hjælp
Juridiske overvejelser
Løsningen anvendes inden for rammerne af Serviceloven (§§ 83, 83a og 86).
I Fredensborg Kommune betragtes det digitale træningsredskab som et tilbud på linje med skærmbesøg og kræver derfor ikke visitation.
Kontaktperson
Christian Mørkegaard Gertsen, specialkonsulent, digitalisering
E-mail: chger@fredensborg.dk
Vejen Kommune har gennem en årrække anvendt skylle- og tørretoiletter som en del af indsatsen for at øge borgernes selvhjulpenhed og livskvalitet i hverdagen. Teknologien gør det muligt for flere borgere at klare toiletbesøg uden hjælp, hvilket både øger deres oplevelse af privatliv og reducerer behovet for personalebistand.
Løsningen er implementeret bredt på kommunens plejecentre og i borgernes egne hjem, hvor behovet vurderes individuelt af kommunens terapeuter. Erfaringer viser, at effekten er størst, når løsningen tildeles tidligt i sygdomsforløbet mens borgeren stadig har kræfter til at lære at bruge teknologien.
Løsningen har været i drift siden 2013.
Resultater
- Borgerne oplever større selvstændighed og livskvalitet i hverdagen
- Den største gevinst opnås, når borgeren bliver helt selvhjulpen med toilettet
- Løsningen har skabt værdi for både borgere, medarbejdere og pårørende
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Større uafhængighed af hjælp fra personale og pårørende
✔ Øget tryghed eller sikkerhed
✔ Bedre livskvalitet
✔ Øget mobilitet eller fysisk funktion
Medarbejdere:
✔ Mindre behov for fysisk hjælp til borgeren
✔ Mere tid til faglige kerneopgaver
✔ Øget arbejdsglæde
Kommune:
✔ Reducerede plejebehov eller færre timer til praktisk hjælp
✔ Reducerede omkostninger
Juridiske overvejelser
Kommunen foretager en individuel vurdering af borgerens behov. Når skylle- og tørretoilet vurderes nødvendigt for at bevare funktionsniveau og værdighed, dækker kommunen udgiften til etablering. Kommunen anbefaler at løsningen tilbydes, før borgeren opfylder betingelserne for bevilling om hjælpemiddel efter Servicelovens §112.
Kontaktperson
Vibeke Hartmann Enemark, leder af Myndighed Ældre
E-mail: vihe@vejen.dk
Sorø Kommune har gennemført en gradvis implementering af skærmbesøg i hjemmeplejen. Løsningen gør det muligt at gennemføre kontakt og tilsyn med borgere digitalt. Løsningen er blevet indført i flere faser med løbende fokus på forankring og organisatorisk understøttelse.
Løsningen blev taget i brug i 2020.
Resultater
- Antallet af skærmbesøg er fordoblet efter en organisatorisk omlægning i 2023
- Den løbende implementering har sikret en mere stabil drift og bedre udnyttelse af ressourcer
- Ledelsesopbakning og vedholdenhed har været afgørende
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Større uafhængighed af hjælp fra personale/pårørende
✔ Øget tryghed
✔ Øget livskvalitet
✔ Øget mobilitet eller fysisk funktion
Medarbejdere:
✔ Mindre behov for fysisk hjælp til borgeren
✔ Lettere arbejdsgange
✔ Bedre samarbejde med borgere
Kommune:
✔ Reducerede plejebehov eller færre timer til praktisk hjælp
✔ Bedre mulighed for at målrette indsatsen til borgerens behov
Kontaktperson
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Københavns Kommune anvender et digitalt træningsprogram i hjemmeplejen, hvor borgere træner i eget hjem med støtte fra medarbejdere.
Træningsforløbet tilpasses individuelt på baggrund af en indledende fysisk screening og løbende registreringer i træningsprogrammet. Formålet er at styrke borgernes fysiske funktionsevne og udskyde behovet for hjemmepleje gennem målrettet rehabilitering.
Løsningen har været i drift siden efteråret 2020.
Resultater
- Nogle borgere oplever en fysisk forbedring efter deres 12 ugers træningsforløb
- Borgere og medarbejdere oplever tilfredshed med løsningen
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Bedre fysisk funktion og styrke
Medarbejdere:
✔ Bedre samarbejde med borgeren om mål for sundhed og træning
✔ Øget faglig kvalitet i arbejdet med rehabilitering og forebyggelse
✔ Øget arbejdsglæde og faglig tilfredshed
Kommune:
✔ Øget kvalitet i sundheds- og rehabiliteringsindsatsen
✔ Bedre overblik over borgernes sundhedsudvikling og funktionsniveau
Kontaktperson
Isabella Rejnholt da Trindade, projektleder
E-mail: X27U@kk.dk
Løsninger der styrker ældres fysiske og mentale sundhed
Se cases fra kommunerne herunder.
Morsø Kommune anvender telemedicin til borgere med KOL og hjertesvigt som en del af det nordjyske storskala-projekt TeleCare Nord. Løsningen muliggør, at borgere selv måler og indsender data om deres helbredstilstand, som sundhedspersonale derefter kan følge op på.
Formålet er at opdage sygdomsforværring tidligere, reducere indlæggelser og skabe en mere sammenhængende indsats på tværs af sektorer.
Løsningen har været i drift siden 2014.
Resultater
- Hurtigere opdagelse af sygdom eller forværring
- Bedre koordinering mellem faggrupper
- Øget borgerinvolvering og selvstændighed
- Værdi oplevet “med det samme” efter løsningen blev taget i brug
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Bedre fysisk funktion og styrke
✔ Forbedret mentalt velbefindende
✔ Øget motivation til at tage ansvar for egen sundhed
✔ Øget tryghed eller sikkerhed i forbindelse med fysisk træning
Medarbejdere:
✔ Mere tid til andre faglige opgaver
✔ Mindre fysisk belastning i det daglige arbejde
✔ Øget faglig kvalitet i arbejdet med rehabilitering og forebyggelse
✔ Bedre samarbejde med borgeren om mål for sundhed og træning
✔ Øget arbejdsglæde og faglig tilfredshed
Kommune:
✔ Bedre mulighed for at målrette indsatsen til borgerens
✔ Færre indlæggelser eller genindlæggelser
✔ Reducerede omkostninger
✔ Reducerede plejebehov eller færre timer til praktisk hjælp
✔ Øget kvalitet i sundheds- og rehabiliteringsindsatsen
✔ Bedre overblik over borgernes sundhedsudvikling og funktionsniveau
Kontaktperson
Thorbjørn Møller, proces og udviklingskonsulent
E-mail: thm@morsoe.dk
Holbæk Kommune tilbyder borgere, der er tilmeldt træning på Sundhedscentret efter servicelovens §140, muligheden for at deltage i træning over skærm. Løsningen er særligt målrettet borgere med KOL, der profiterer af at kunne blive hjemme og træne i eget miljø.
Den digitale træning gennemføres som holdforløb ledet af fysioterapeuter, hvor borgerne modtager instruktion og støtte via en videoløsning. Erfaringerne viser, at borgerne lærer at overføre træningen til hverdagen, og at deltagelsen stiger, fordi borgere, der ellers ville have meldt afbud til fysisk fremmøde, nu gennemfører forløbet.
Løsningen har været i drift siden 2016.
Resultater
- Flere borgere gennemfører deres træningsforløb
- KOL-borgere oplever bedre fysisk funktion og større frihed i hverdagen
- Træningen styrker egen mestring og reducerer behovet for fysisk transport og fremmøde
- Kommunen har beregnet en businesscase på ca. 100.000 kr., som viser en positiv gevinst ved indsatsen
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Bedre fysisk funktion og styrke
✔ Forbedret mentalt velbefindende
✔ Øget motivation til at tage ansvar for egen sundhed
Medarbejdere:
✔ Bedre samarbejde med borgeren om mål for sundhed og træning
Kommune:
✔ Øget kvalitet i sundheds- og rehabiliteringsindsatsen
Kontaktperson
Helle Heinemann, projektleder, implementering af velfærdsteknologi
E-mail: helh@holb.dk
Sorø Kommune anvender en stor interaktiv skærm i fællesrummene på plejecentrene. Skærmen bruges til at spille spil, vise film og billeder samt andre aktiviteter, der skaber hyggelige stunder, grin og gode samtaler.
Løsningen styrker både den sociale trivsel og den fysiske aktivitet blandt beboerne og bidrager til bedre samvær og glæde i hverdagen.
Løsningen har været anvendt siden 2020.
Resultater
- Øget trivsel og fællesskab blandt beboere
- Større engagement blandt beboere i fælles aktiviteter
- Løsningen understøtter medarbejdernes arbejde med at skabe aktive og inkluderende miljøer på plejecentrene
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Bedre fysisk funktion og styrke
✔ Forbedret mentalt velbefindende
Medarbejdere:
✔ Bedre samarbejde med borgeren om mål for sundhed og træning
✔ Øget arbejdsglæde og faglig tilfredshed
Kommune:
✔ Øget kvalitet i sundheds- og rehabiliteringsindsatsen
Kontaktperson
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Hillerød Kommune deltager i et partnerskab med flere kommuner og Syddansk Universitet om Det digitale sundhedscenter. Løsningen giver borgere mulighed for at søge information og vælge undervisnings- eller træningsforløb via en app.
Formålet er at give borgere, der er i risiko for at udvikle kroniske sygdomme, hurtig adgang til viden og mulighed for at påbegynde undervisning og træning uden ventetid.
Løsningen har været i drift siden 2025.
Resultater
- Det digitale sundhedscenter giver borgere hurtigere adgang til viden, undervisning og træning
- Borgere får et mere fleksibelt tilbud, som kan anvendes uafhængigt af tid og sted
- Løsningen skaber et digitalt supplement til kommunens eksisterende sundheds- og forebyggelsestilbud
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Øget fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen
✔ Større uafhængighed af hjælp fra personale/pårørende
Medarbejdere:
✔ Mere tid til andre faglige opgaver
Kommune:
✔ Bedre mulighed for at målrette indsatsen til borgerens behov
Kontaktperson
Annette Tzfanya, sektionsleder, rehabilitering og træning, MR
E-Mail: antz@hillerod.dk
Udforsk løsninger under de øvrige temaer:
Indsend løsning
Har I god erfaring med en idriftsat, teknologisk løsning, som passer under én af Teknologiguidens fem temaer? Så må I meget gerne indsende en beskrivelse. Klik på linket nedenfor for at åbne en mailskabelon til indsendelsen. KL koordinerer beskrivelsen med jer inden udgivelse.
Køge Kommune tilbyder en social platform til borgerne. Platformen giver mulighed for at borgere med fælles interesser kan matche med hinanden, etablere nye aktiviteter og understøtte sociale fællesskaber med henblik på at forebygge ensomhed.
Platformen har desuden lukkede grupper hvor f.eks. pårørende fællesskaber kan etableres og aktiviteter på det enkelte sted kan kommunikeres ud til en målrettet gruppe.
Løsningen blev taget i brug i 2022 og kommunen oplevede effekt kort tid efter.
Resultater
Værdiskabelse
Borgere:
✔ Bedre livskvalitet
✔ Øget mental sundhed
Medarbejdere:
✔ Øget mulighed for at hjælpe til nye fællesskaber
✔ Øget mulighed for at kommunikere om fælles aktiviteter
Kommune:
✔ Bedre mulighed for at modvirke de negative effekter der opstår af lav mental og social sundhed.
Kontaktperson
Sofia Flarup, velfærdsteknologikonsulent
E-mail: sofia.flarup@koege.dk