Drengene sakker mere og mere bagud i folkeskolen

Af Kim Andreasen
Analyse: Jeppe Dalgaard, KL Analyse & Makro

Afgangseleverne i grundskolen sidder i lige nu og sveder ved det grønne eksamensbord. Men når de er færdige og får udleveret deres eksamensbevis, vil flere piger end drenge kunne glæde sig over resultaterne, hvis de senere års udvikling fortsætter. Siden 2011 er karakterforskellene kønnene imellem nemlig mere end fordoblet til pigernes fordel – fra en forskel på 0,38 karakterpoint i pigernes favør i 2011 til 0,83 karakterpoint i 2022. Det viser en ny Momentum-analyse af folkeskolelevernes prøvekarakterer i perioden 2011 til 2022.

Ikke mindst frem til 2019 steg forskellen kraftigt, mens den i de senere år, hvor man på grund af covid 19-restriktionerne ophøjede alle standpunktskaraktererne til eksamenskarakter i 2020 og kun gik til eksamen i fire fag i 2021 og 2022, ikke er steget yderligere, men har holdt det høje niveau.

Analysen, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, dokumenterer, at hvor det i 2011 hovedsageligt var karaktererne i dansk, som skabte forskellen mellem piger og drenge, er det nu næsten alle fag, der bidrager til karaktergabet. Eksempelvis er uddelingen af karakterer i det naturfaglige udtræksfag, som kan være mundtlig matematik, idræt, geografi, biologi eller fysik/kemi gået fra 0,45 karakter i drengenes favør til 0,38 i pigernes favør. Og det er nu kun i skriftlig matematik, at drengene klarer sig bedst – og kun med snæver og faldende margin. Samtidig er der stadig stor forskel i både skriftlig og mundtlig dansk, hvor drengene får omkring halvanden karakter mindre end pigerne.

Frans Ørsted Andersen er lektor på DPU Aarhus Universitet og forsker i drenges læring. Han kan sagtens genkende udviklingen i Momentums analyse, som tydeliggør, at undervisningen og eksamen i folkeskolen er indrettet på en måde, hvor rigtigt mange drenge bliver tabt på gulvet. De går ud af 9. klasse modløse og uden motivation for at tage en uddannelse.

“Den boglige og teoretiske tilgang og den stadigt stigende brug af it i undervisning i skolen har næsten helt skubbet praktiske fag, hvor man får olie, snavs eller maling på fingrene, og hvor man skal bygge eller fremstille noget konkret, helt ud i kulden. Når jeg i min forskning spørger drengene, så føler mange, at de ikke kan se nogen mening med det, de laver i skolen. De trives derimod, når der er cykler, der skal repareres, eller robotter, der skal bygges. Men det bliver de meget sjældent præsenteret for, når de møder op i den lokale folkeskole,” forklarer Frans Ørsted Andersen.

Momentums analyse viser, at også i den nyoprettede prøve i et praktisk/musisk valgfag, scorer pigerne en klart højere karakter. Hele 1,56 karakter var pigernes karakterer højere i den hidtil eneste prøve fra 2022. Ser man eksempelvis på madkundskab, så er det dog ikke kun den praktiske udførsel, der fylder i undervisningen, hvor der også lægges vægt på den teoretiske del som eksempelvis at kunne analysere, hvad bæredygtighed og social ansvarlighed i madproduktion betyder for eleverne som forbrugere. Ligesom man også bliver bedømt på denne del, når man skal til eksamen.

En skole for alle børn

For formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Thomas Gyldal Petersen, viser den nye analyse, at vi bør se på, om folkeskolen kan indrettes bedre, så alle elever kommer med, både når det gælder den daglige undervisning og eksamen. Og her kunne en mere praktisk orienteret undervisning være en af vejene til at gøre op med den stigende forskel på piger og drenges karakterer.

”Ikke bare drenge, men alle børn har godt af at opleve, at de kan skabe noget med hænderne og møde voksne, som mestrer et håndværk, lige som de også har gavn af at lære abstrakte begreber og teori gennem konkrete eksempler og fysiske oplevelser,” siger Thomas Gyldal Petersen, som også håber, at en styrkelse af den praktiske dimension i skolen kan sende et signal til vores børn om, at praktiske fag og metoder har lige så stor værdi som akademiske.

Han understreger i den henseende, at det boglige og praktiske ikke udelukker hinanden.

”Tværtimod kan en mere praktisk tilgang til de boglige fag være med til at skabe mere varieret og motiverende undervisning. Og i samme ombæring er det også nødvendigt se på, om vi har de rette mål for og indhold i fagene, og om der er tilstrækkelig god sammenhæng mellem det, vi ønsker, at eleverne lærer, og prøvernes form og indhold.”

Hos Danmarks Lærerforening er formand for undervisningsudvalget, Regitze Flannov, helt opmærksom på karaktergabet mellem piger og drenge.

”Det gælder om at have en skole, der har rammerne for god, varieret og motiverende undervisning til alle vores elever. Afstanden mellem drenge og pigers afgangskarakterer kalder blandt andet på, at vi ser på, om folkeskolen er blevet for boglig og for lidt praktisk,” siger Regitze Flannov.

Ifølge Regitze Flannov spiller vores nogle gange stereotype opfattelser af køn også ind i undervisningen. Drenge forventes at være friske og frække, mens piger forventes at have en mere artig tilgang til skolen. Vi skal have opmærksomhed på, hvordan vi som lærere agerer. Hvilke undervisningsmaterialer vi bruger, rollemodeller og hvordan vi taler om og tillægger vores elever kønnede interesser, evner og adfærd, som påvirker deres skolegang.

Hun mener, at de mange prøver, test og målstyring har givet folkeskolen dårligere rammer og vilkår for af folde paletten af motiverende og varieret undervisning ud. 

”Særligt når eleverne kommer i overbygningen er afgangsprøverne fortsat normerende for undervisningen, og det påvirker vores elever,” siger Regitze Flannov.

En undersøgelse fra Sverige indikerede således i 2019, at lærerne i grundskolen godt kunne have en vis forudindtagethed i forhold til drenge. Undersøgelsen viste, at hvor en gruppe drenge fik dårligere afsluttende matematikkarakterer i grundskolen, klarede den samme gruppe drenge sig bedre end pigerne, da de tre måneder senere blev testet på deres ungdomsuddannelse. 

Mere praktisk undervisning efterspørges

Ligesom lærerne er Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, ikke overrasket over resultaterne af analysen, og han peger også på, at skolen sætter forskelligt aftryk på børnene alt afhængig af, hvilket køn de har.

“Umiddelbart tænker man, at der ikke burde være forskelle, der kan forklares på baggrund af køn. I en klasse er børnene nogenlunde lige gamle, og drenge og pige er jo lige intelligente. Men der er forskel, og køn er på godt og ondt med til at forklare, hvordan børn udvikler sig i skolen,” siger Rasmus Edelberg.

For ham handler det derfor om at få skabt en skole, som er indrettet på en måde, der er god for alle børn.

“Jeg mener ikke, at man skal tage specielle hensyn til drengene. Skolen skal have et fundament med generelle bæredygtige og pædagogiske principper, som man ved er gode for alle børn. Når det er sagt, så tror jeg også, at det vil være godt at se på, om skolen er blevet for boglig og teoretisk. Vi har i Skole og Forældre lavet undersøgelser, der viser, at over 80 procent af forældrene kunne tænke sig mere bevægelse i hverdagen, at undervisningen var mere varieret og verdensvendt og med mere praktik. Det kunne alle børn have gavn af,” siger Rasmus Edelberg, der tilføjer at samarbejde mellem forældre og skole også er vigtig for at finde løsninger på mistrivsel og kedsomhed.

En kortlægning af folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste da også tidligere på året, at mere end to tredjedel den undervisning, der gennemføres på danske folkeskoler, rummer en overvægt af aktiviteter, hvor eleverne primært er stillesiddende og/eller lyttende.

For at forklare en mulig løsning, tager Frans Ørsted Andersen os med tilbage til perioden fra 1957 til 1978. Her havde man i folkeskolens 7-9. klasser nogle såkaldte T-klasser, hvor T’et stod for tekniker.

“T-klasserne var en særlig linje med praktiske værkstedsfag som motorlære og metalsløjd, og hvor virksomhedspraktik også var en væsentlig del af forløbet. Det var primært for drenge, men der gik også enkelte piger. Det var en kæmpe succes. Her fik man samlet mange af de drenge op, som ellers var beskrevet som skoletrætte, ordblinde, adfærdsvanskelige, og de fik mod og lyst til at tage en håndværkeruddannelse efterfølgende,” fortæller Frans Ørsted Andersen.

Ved at oprette tonede forløb med mere praktisk undervisning med flere elementer, der tiltaler drenge – og for den sags skyld også nogle piger – mener han, at man kan få flere elever til at blomstre.

“Mange kommuner og virksomheder vil gerne, og der er da også flere eksempler rundt omkring i landet med skoler, der tilrettelægger mere praktiske forløb i naturfag eller idræt. Men det er stadig alt for lidt. Jeg kunne godt se for mig, at man i regi af frikommuneforsøgene kunne forsøge at stable den slags forløb på benene i større skala i folkeskolerne – samtidig med, at man naturligvis følger de overordnede principper i folkeskoleloven,” siger Frans Ørsted Andersen.