Data er et omdrejningspunkt i vores digitale verden. Vi arbejder med data i sagsbehandling, til ledelsesinformation og til at løse opgaver på alle fagområder mere data- og vidensbaseret.
Mængden af data stiger og at større computerkraft og nye teknologier gør det muligt at indsamle, analysere og formidle data på nye måder. Hvordan kan vi aktivt arbejde med data og få mest mulig værdi ud af de data, vi har?
I Kommunernes Teknologiradar har vi inddelt teknologier i tre typer ift. hvordan data indgår i teknologien: hhv. teknologier til dataindsamling, teknologier til dataanalyse og behandling samt teknologier indlejret i produkter og services
I kommunerne er der stadig større opmærksomhed på mulighederne ved de store datamængder, der findes. Arbejdet med data er omfattende og data bruges i alle fagområder.
Et udgangspunkt kunne være at fokusere på de såkaldte grunddata. Grunddata er de grundlæggende oplysninger, som det offentlige Danmark registrerer: Fast ejendom, adresser, veje og områder, vand og klima, geografi, personer og virksomheder. Ved at implementere en infrastruktur baseret på offentlige autoritative data (udstillet gennem den nationale datadistributionsløsning Datafordeleren) sikres kvalitet i forvaltningen, men der åbnes også for nye muligheder. Nye løsninger baseret på grunddata kan sikre, at borgere og virksomheder oplever en sammenhængende offentlig service, og at den enkelte kommune kan løse sine opgaver mere effektivt.
Data fra myndigheder og andre offentlige instanser stilles også til rådighed for kommunerne via den fælleskommunale infrastruktur. Gennem tværgående integrationer kan kommunerne og deres it-leverandører få adgang til og anvende data om fx årsopgørelser, bopæl og ydelser i deres it-løsninger.
Generelt har vi adgang til mange standardiserede og nationalt dækkende offentlige data; miljøportalen, sundhedsportalen m.fl. samt demografiske data om borgere og ledelsesinformation kan bruges til kvalitetsudvikling ved at finde mønstre og reagere på dem, såvel som til sammenligninger på tværs af kommunegrænser. Data kan også bruges til at finde effektiviseringer og råderum.
Se fx mere i Digitaliseringsstyrelsens Datadistributørkatalog
Brugen af data kræver opmærksomhed og dialog i hele ledelseskæden. Strukturerede data er helt afgørende, når vi skal analyse data eller bruge dem i digitale løsninger. Der ligger et stort arbejde i at sikre en god arbejdskultur omkring brugen af data:
Læs eksempler på at data giver værdi, og find andre nyttige sider om brugen af data her på denne side.
Løsningen 'Borgerblikket' giver borgeren et sagsoverblik og et ydelsesoverblik på Borger.dk under 'min side' – nærmere bestemt 'Ydelser og Gæld' og 'Sager'. Når borgeren er logget ind på siden, vil de i overblikket kunne se, hvilke sager og ydelser de har på områder, som kommunen har valgt at vise i løsningen. Har borgeren fx en kontanthjælpssag, kan han eller hun i sagsoverblikket følge med i, hvor langt sagen er hos kommunen – om den behandles eller er afsluttet. Borgeren kan på en tidslinje følge med i sin sag, og i ydelsesoverblikket kan borgeren se sine bevilgede ydelser og sine tidligere udbetalinger af ydelsen.
Formålet med Borgerblikket er, at borgerne i højere grad skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed og får større ejerskab over data om dem selv i kommunerne. Borgerblikket er første skridt på vejen til dette paradigmeskifte.
Kommunerne arbejder med data på tværs af alle fagområder. Data er en forudsætning for at kunne udføre myndigheds- og serviceopgaver for borgerne, og følge op på målsætninger om fx sagsbehandlingstid. Arbejdet med data sker bl.a. i diverse fag- og ESDH-løsninger. Det er i disse løsninger, at borgernes ansøgninger, sager og henvendelser behandles.
KL Emnesystematik (KLE) bruges til at skabe struktur i den store mængde af dokumentation og sager i løsningerne. KLE er kommunernes opgavetaksonomi og er fælles for alle kommuner. Med taksonomien inddeles en kommunes opgaver efter emner. Emnerne er struktureret under en række hovedgrupper med tilhørende grupper.
En kombination af hovedgruppe og gruppe bruges til at angive præcis hvad en sag handler om. Fx er emnet 02.00.01 Hegnssyn en del af undergruppe 02.00 Byggeri, der er en del af hovedgruppen 02 Byggeri – nummereringen af emnet viser relationen mellem emne, gruppe og hovedgruppe. Du kan se hele taksonomistrukturen på KLE-Online.
KLE understøtter arbejdet med enkeltsager, det som også kaldes enkeltsagsprincippet. Med enkeltsagsprincippet er der én sag pr. afgørelse eller beslutning. Det betyder, at en borger ikke har én stor samlet sag hos kommunen, men at hver ansøgning, ydelse etc. oprettes som enkeltsager, der kan sagsbehandles og lukkes for sig. Opdelingen i enkeltsager giver bl.a. mulighed for at kunne give en borger adgang til at se sin sag eller sager inden for et bestemt KLE-emne gennem Borgerblikket.
Med Borgerblikket kan en borger se oplysninger om sine sager og ydelser på Mit overblik (Min side) på borger.dk. Det stiller krav til korrekt KLE-opmærkning af data, så borgerne får vist de relevante oplysninger og dokumenter.
Fundamentet for visningen i Mit Overblik er data fra den fælleskommunale infrastruktur (Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks). Data i indekserne kommer fra kommunernes fagsystemer, hvor sagerne er opmærket med KLE.
Kommunerne producerer data som aldrig før. Formålet med en fælleskommunal datastrategi er, at opstille nogle principper og målsætninger for, hvordan kommunerne bedst kommer videre med de vigtigste dele af dataudviklingen og dataanvendelsen.
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3405
E-mail: frna@kl.dk
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
