Kontakt
Laura Skytte Viuf
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Søren Nørgaard Madsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
Projektet AI i byggesagsbehandling skal styrke kommunernes byggesagsbehandling gennem anvendelse af kunstig intelligens. Målet er at understøtte kommunernes sagsbehandling, erhvervslivets rammevilkår og den lokale udvikling. På denne side finder du information om initiativet, som er en del af aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om fælles AI-storskalaprojekter.
Illustrationen er lavet af illustrator Louise Rosenkrands.
Initiativet skal ved hjælp af AI udvikle byggesagsområdet, som er centralt for både borgere og virksomheder, men som i dag ofte opleves som komplekst og svært at navigere i. AI åbner nye muligheder for at udvikle byggesagsbehandlingen, fx kan teknologien understøtte sagsprocesser og gøre det lettere at ansøge om byggetilladelser.
Undervejs i initiativet involveres kommuner, markedet og interessenter, der ønsker at udnytte AI til at skabe fremtidens byggesagsbehandling med nye muligheder for borgere og medarbejdere.
Formålet med initiativet er at indfri nye potentialer med AI. Teknologien skal understøtte kvalitet og effektivitet i fremtidens byggesagsbehandling og bl.a. frigøre tid til faglige vurderinger samt styrke kvalitet og tilfredshed blandt borgere og virksomheder.
Det er derfor en del af initiativet at gøre AI-værktøjer tilgængelige for både byggeansøgere og kommunale medarbejdere. Dette er allerede et fokus i en række kommuner, som har erfaring med at bruge AI som en del af byggesagsbehandlingen.
Der er nedsat en styregruppe for storskalaprojektet om AI i byggesagsbehandling. Styregruppen skal bl.a. følge projektet, sikre fremdrift samt bidrage til prioritering mellem projektets faser og indsatser. Styregruppens medlemmer fremgår af listen herunder.
Der er tilknyttet et Advisory Board til projektet om AI i byggesagsbehandling. Her deltager eksperter inden for AI, byggesagsbehandling og digitalisering, som har viden fra det offentlige, det private og forskningsverdenen. Advisory Boardet giver faglige input til projektet og styrker adgangen til ekspertviden.
Dokumenter til ansøgning om deltagelse i skaleringssamarbejde:
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk