Kontakt
Randi Hovmann
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3376
E-mail: raho@kl.dk
På denne side finder du information om storskalaprojektet om AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet, som er en del af aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om fælles AI-storskalaprojekter.
På Danmarkskortet ses de deltagende kommuner. Mørkeblå angiver skaleringsledere, lyseblå er skaleringsdeltagere, og de lyseste kommuner deltager ikke i AI-storskalaprojektet på beskæftigelsesområdet.
Missionen med AI-storskalaprojektet er at adressere den mængde tid, som medarbejdere på tværs af den offentlige sektor bruger på dokumentation og registrering. På beskæftigelsesområdet er dokumentation en kerneopgave, der sikrer faglig koordinering og overholdelse af lovkrav. AI kan understøtte arbejdet og frigøre tid til borgerkontakt og komplekse opgaver.
AI-storskalaprojektet udbreder AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet i kommunerne. Ambitionen er, at de deltagende kommuner i de kommende år implementerer AI, der sammenfatter samtaler og omsætter tale til tekst og dokumentation.
64 kommuner, organiseret i syv klynger, deltager i projekter. Deltagerkommunerne er i gang med at udbrede AI-understøttet dokumentation på relevante områder af den kommunale beskæftigelsesindsats. En central opgave er at udarbejde lovpligtige referater af borgersamtaler, fx med borgere på kontanthjælp, dagpenge eller i jobafklaringsforløb. Referaterne journaliseres på borgerens sag og indgår i opfølgningen på det videre forløb.
AI-understøttet dokumentation forventes at reducere sagsbehandlernes tid ved referatskrivning, øge kvaliteten og styrke medarbejdertrivslen.
Gå ikke glip af vigtige informationer. Tjek den fælles Teamsgruppe regelmæssigt. Er du ikke med i teamsgruppen, kan du henvende dig til AI-storskalaprojekt@kl.dk.
Hvis du har nogen spørgsmål, kan du altid skrive til AI-storskalaprojekt@kl.dk
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3376
E-mail: raho@kl.dk