Gå til hovedindhold

AI-assistenter til medarbejdere: Udbredelse i kommuner og regioner

OS2 er i samarbejde med Aarhus Kommune projektejer på et AI-storskalaprojekt, hvor formålet er at hjælpe flest mulige kommuner og regioner bedst muligt i gang med at anvendelse af OS2ai.

4. maj 2026

Indhold

    Det betyder at storskalaprojektet blandt andet danner fundamentet for udvikling af open source AI-assistenter, der kan deles og anvendes på tværs, og der igangsættes understøttende aktiviteter, der kan hjælpe myndighederne i gang med anvendelsen af OS2ai lokalt.

    OS2 er et fællesoffentligt digitaliseringsfællesskab, som samler kommuner og regioner. Gennem fælles udvikling tilbyder OS2 en open-source AI-platform, kaldet OS2ai. På platformen udvikles AI-assistenter, som kommuner og regioner kan benytte i det daglige arbejde. AI-platformen er allerede i gang med en bred udrulning blandt kommuner og alene i Aarhus Kommune tilbydes platformen til 28.000 ansatte.

    I AI-storskalaprojektet om udvikling og udbredelse af medarbejderrettede AI-assistenter kan kommuner og regioner blive en del af OS2 og være en del af udviklingen i den offentlige sektor. Fokus er, at flere myndigheder får adgang til AI-assistenter, som er baseret på open-source software. 

    Nysgerrig på at høre mere? Så kontakt Lasse Ziska på zla@aarhus.dk