Private sociale tilbud har udbetalt en kvart milliard i udbytte

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Signe Frees Nissen og Lasse Vej Toft, KL Analyse og Makro

Der er penge i at drive private socialtilbud. 254 millioner kroner mere præcist. Det viser en ny kortlægning af private socialtilbuds årsrapporter.

Kortlægningen har set på, hvor stort et udbytte de private socialtilbud har udbetalt i løbet af de seneste fem år. Det er dog kun 70 procent eller mere præcist 255 af 364 af de private sociale tilbud, der har offentliggjort en årsrapport for hele 2024, så udbetalingen på 254 millioner kroner i udbytte kan reelt have været større.

For næstformand i FOA, Thomas Enghausen, er der dog ingen tvivl om, at pengene burde være brugt på udsatte borgere.

»Jeg synes, det er et vanvittigt højt beløb. Det er jo skattekroner, som skulle gå til omsorg og pleje til udsatte borgere, men som i stedet ender i lommerne på ejerne af de sociale tilbud,« siger Thomas Enghausen.

I KL er Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg, helt enig – og kortlægningen understreger behovet for politisk handling, mener han:

»Vi taler om penge, der burde gå til samfundets mest sårbare, men som i stedet ender i lommerne på private firmaer, der trækker flere hundrede millioner ud af socialområdet. Når vi samtidig har fået dokumenteret – bl.a. i rapporter fra Hvidvasksekretariatet – at der er kriminelle, som bedriver systematisk økonomisk svindel med sociale tilbud, så er der grund til handling,« siger Ulrik Wilbek.

Kommunernes regnskaber viser, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget fra 59,1 milliarder kroner i 2018 til 66,5 milliarder kroner i 2024.

Ifølge Thomas Enghausen fra FOA understreger den pressede kommunale økonomi det uhensigtsmæssige i, at skattekroner bliver til private virksomheders profit.

»Det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle finansiere overskud i den private sektor. Jeg er med på, at vi har besluttet, at opgaver løses både i det offentlige og i det private, men 254 millioner kroner er altså for mange penge,« siger Thomas Enghausen.

Han slår fast, at der findes private leverandører, der gør deres arbejde godt og ordentligt og løser vigtige opgaver. Men de store udbytter viser, at noget ikke fungerer, som det skal.

»Det er ikke fordi, de private leverandører ikke må tjene penge. Det må de gerne, hvis de leverer de ydelser, de bliver betalt for. Men i den seneste tid har vi jo også set, at en lang række aktører på socialområdet er involveret i svigt, snyd, fup og fidus,« siger Thomas Enghausen.

Han fortæller, at de problematiske historier spænder over alt fra ekstremt lav faglighed og decideret svindel med offentlige midler til såkaldt velfærdskriminalitet. 

KL efterlyser ny takstmodel og udbytteloft

Hvis vi skal undgå, at den fælles velfærd bliver en pengemaskine for private virksomheder, er det ifølge Ulrik Wilbek vigtigt, at regeringen og Christiansborg holder skruen i vandet og får sat ind med flere tiltag, der kan hjælpe os med at styre, hvad pengene på socialområdet går til.

»Vi skal gøre det langt sværere og især mindre lukrativt at drive forretning på de svages bekostning. Derfor har vi peget på behovet for et loft på eksempelvis fem procent i forhold til, hvor mange penge en privat virksomhed må tjene på at drive et socialt tilbud,« siger udvalgsformanden.

Han fortsætter:

»Derudover har vi brug for at få indført en ny takstmodel, så private aktører ikke frit kan bestemme, hvad kommunerne skal betale dem. Socialområdet er det eneste velfærdsområde, hvor de private tilbud selv sætter deres pris, og det betyder, at vi ingen demokratisk kontrol har med, hvad vores skattekroner bliver brugt på. Og især om pengene rent faktisk bliver brugt på den bedst mulige hjælp til samfundets mest udsatte.«

Behovet for en ny takstmodel skærpes kun yderligere af, at antallet af private kommercielle sociale tilbud er vokset fra 256 i 2019 til 364 i 2025, så de i dag udgør 18 procent af de sociale tilbud mod 13 procent i 2019.

I FOA er man klar til at gå skridtet længere.

»FOA’s holdning er, at private aktører ikke skal kunne trække profit ud, når de løser velfærdsopgaver. Så kan der være tilfælde, hvor en privat virksomhed har haft etableringsomkostninger, som de skal kunne dække. Men grundlæggende mener vi ikke, at man skal kunne berige sig ved at løse velfærdsopgaver,« siger Thomas Enghausen.

Han mener, at det i det hele taget er et område, der trænger til at blive underlagt strammere regulering.

»Men spørgsmålet er, om ikke der skal skrappere midler til. Kreativiteten er jo enorm hos de her mennesker, når det lykkes dem at bruge skattepenge på dyr rødvin, luksusbiler, fladskærme, sommerhuse og konsulentydelser hos vennerne,« siger han. 

Stor forskel på omfang af lederlønninger

Kortlægningen af de private socialtilbuds årsrapporter viser udover udbetalingen af udbytte også, at de private tilbud bruger over tre gange så mange penge på lederlønninger end de offentlige tilbud.

Hver gang et kommunalt tilbud bruger 1.000 lønkroner til borgerrelateret personale, så går der 69 lønkroner til ledelse. For de private tilbud ser regnestykket noget anderledes ud. Her går der nemlig 250 kroner til ledelsens løn for hver 1.000 kroner, der går til løn til borgerrelateret personale. Altså omkring tre en halv gang så mange penge.

Samtidig kan man også se, at det på de kommercielle private tilbud er 50 procent af omsætningen, der går til løn til medarbejdere, der har med borgerne at gøre. For de kommunale tilbud er tallet 70 procent.

Tal, der ifølge Torben Tranæs, forskningsdirektør i VIVE og tidligere formand for ekspertudvalget på socialområdet, er bemærkelsesværdige.

»Forskellene er overraskende store. Det synes jeg klart, de er. Det vidner for mig også om, at det er et område, der trænger til regulering,« siger Torben Tranæs.

I kortlægningen kan der ikke skelnes ved, om en leder også løser borgerrelaterede opgaver. Samtidig er de private tilbud noget mindre end de kommunale og har i gennemsnit 12 årsværk per tilbud, mens de kommunale har 29 årsværk. Ifølge Torben Tranæs kan det være med til at forklare noget af forskellene, da lederen i mindre enheder med få ansatte typisk oftere vil indgå i det borgerrelaterede arbejde.

Trods dette forbehold synes han dog stadigvæk, at forskellene er overraskende store.

»Det vil have en effekt på tallene, hvis lederne også indgår som medarbejdere. Men de private tilbuds udgifter til ledere relativt til borgerrelateret personale er tre gange så højt, så det kan langt fra forklare det hele. Så jeg vil stadig sige, at jeg synes, at forskellen er stor,« siger Torben Tranæs.

Behov for regulering

Ligesom KL og FOA ser Torben Tranæs i det hele taget kortlægningen som tegn på, at det er et område, der trænger til regulering. Og der er i hvert to veje, man kan gå, ifølge forskningsdirektøren. Enten detailregulering, hvor man opstiller krav og regler til udbytte, lederlønninger og så videre. Eller en prismekanisme. Og forskningsdirektøren er fortaler for prismekanismen.

»Det er en omkostningsfyldt vej at detailregulere, fordi man skal have specifikke retningslinjer for alting og løbende kontrollere, at de bliver fulgt. Hvis man i stedet har centralt aftalte takster – enten regionalt eller nationalt – så kan tilsyn koncentrere sig om, at man får den kvalitet og faglighed, man betaler for,« siger Torben Tranæs.

Han peger på, at hvis prisen er fastlagt på forhånd, så slipper man også i højere grad for at kontrollere, om der bliver trukket for store udbytter ud, hvilke selskabskonstruktioner der bliver benyttet og lignende.

»Hvis prisen er fast, og man har kontrolleret, at kvaliteten er i orden, så vil de virksomheder, der trækker udbytte ud eller betaler høje lederlønninger, kun kunne gøre det, fordi de er dygtige,« siger han. 

LOS: Samlede udbytteudbetalinger er meget lave

I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, der organiserer ikke-offentlige sociale tilbud, svarer direktør Mads Roke Clausen på kortlægningens resultater.

Han peger blandt andet på, at forskellene i lønninger til ledelse skal findes i tilbuddenes organisering, hvor tilbuddene ofte er mindre end de kommunale, og derfor vil lønnen til ledelsen naturligvis udgøre en større del af de samlede lønudgifter.

Han mener desuden, at kortlægningen har et for ensidigt fokus på udbytteudbetalingerne, og derfor ikke tegner et retvisende billede af branchen, eller ikke tager højde for tilbuddenes kvalitet.

»Man burde se på helheden og sammenligne med andre relevante nøgletal, eksempelvis omsætning. Kigger man på alle private tilbud, så ligger den samlede udbytteudbetaling i 2024 på under to procent af den samlede omsætning, hvilket er et meget lavt niveau,« siger han.

Mads Roke Clausen peger på, at de nuværende forhandlinger om en ny takstmodel er en positiv udvikling, og så byder han mere regulering velkommen.

»I LOS har vi virkelig kæmpet for mere regulering, så vi kan få stoppet det angreb på branchen, som vi desværre ser fra kriminelle, og som svækker tilliden til alle de dygtige og ordentlige tilbud, som der heldigvis er langt flest af. Derfor er jeg rigtig glad for den aftale, som regeringen indgik kort efter nytår, som blandt andet sætter en stopper for kommunernes brug af ikke-godkendte tilbud, skærper og udvider karantænereglerne og stiller større krav til revisorer,« siger han.