Jobcentrene får skulderklap fra borgerne trods urolige tider

Af Emilie Kleding

I de seneste år har den kommunale beskæftigelsesindsats stået midt i en historisk omvæltning. Arbejdsgange lægges om, regler fjernes, og budgetter skæres ned – og det skal alt sammen omsættes til en ny hverdag i kommunerne, efterhånden som beskæftigelsesreformen bliver ført ud i livet.

Alligevel holder tilfredsheden med den kommunale beskæftigelsesindsats stand. 63 procent af borgerne er nemlig tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb ved jobcentrene. Det viser en ny undersøgelse fra Carelink Gruppen blandt 35.095 borgere i 48 kommuner. Årets resultat er dermed den næsthøjeste måling, af de i alt seks borgertilfredshedsundersøgelser, der er foretaget siden 2023. I den første måling i 2023, erklærede 59 procent sig tilfredse eller meget tilfredse, mens det toppede i foråret 2024 med 64 procent.

I KL er formanden for Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalget, Emil Blücher, da også tilfreds med, at medarbejderne er lykkedes med at holde hverdagen kørende på trods af de store forandringer.

»Der er ingen tvivl om, at 2026 har været et turbulent år for beskæftigelsesområdet og de medarbejdere, der arbejder her. Derfor er det også endnu mere imponerende, at det er lykkedes at fastholde en høj tilfredshed blandt borgerne,« siger han og tilføjer:

»Det vidner om medarbejdere, som brænder for deres fag og er dygtige til det. Og det kan vi godt være stolte af.«

Også beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, Ane Halsboe-Jørgensen, sender ros til kommunerne.

»Undersøgelsen peger på, at det er lykkedes at holde niveauet af tilfredsheden trods de store omvæltninger, og det vil jeg gerne rose de mange dygtige medarbejdere og ledere i kommunerne for. Forhåbentlig har forenklingerne også allerede sat et positivt præg på de enkelte forløb,« skriver hun i et skriftligt svar til Momentum.

I Silkeborg kalder beskæftigelseschef Anita Jensen det også for »et rigtigt flot resultat« og fremhæver, at 75 procent i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb. Det er Silkeborgs bedste resultat, siden man startede med at undersøge det i 2023 »på trods af så stor en omlægning, så mange besparelser og en så negativ retorik om jobcentrene de seneste år,« siger hun.

»Heldigvis lytter folk mindre til retorikken og mere til, hvad de rent faktisk oplever – men vi ser ofte, at folk kommer ind ad døren og er nervøse, fordi de har hørt negativt om jobcentrene. Og når de går ud, siger de: Det var helt okay og slet ikke så slemt. Det skyldes jo medarbejdernes indsats, og det er jeg utrolig stolt over,« siger Anita Jensen.

HK efterlyser mere anerkendelse af medarbejderne

Spørger man de tilfredse borgere, hvad der fungerer, handler det i høj grad om den måde, de bliver mødt på. I rundspørgen fremhæver de at blive hørt og forstået, en venlig og empatisk sagsbehandler, god information og relevante kurser og praktikforløb.

At borgerne sætter pris på at blive mødt sådan, genkender beskæftigelseschef Anita Jensen fra Silkeborg.

Her har man gennem flere år arbejdet løsningsfokuseret med udgangspunkt i borgernes ønsker, situation, ressourcer og mål. Og – helt afgørende, mener hun – tror man på, at borgerne kan lykkes.

»Man kan hurtigt komme til at fokusere rigtig meget på det, der ikke virker. I stedet prøver vi at få borgerne til at se på deres styrker, muligheder, håb og drømme i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det, tror jeg, gør, at man føler sig både set og hørt,« siger hun.

Også HK Kommunal, som blandt andre repræsenterer virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter og sagsbehandlere i jobcentrene, ser tilfredsheden som et tegn på, at medarbejdere og ledere står sammen om opgaverne i en svær tid.

Næstformand Kasper Ejlertsen savner dog »gevaldigt« anerkendelse af deres arbejde.

»Der har været decideret bashing af jobcentrene før den her reform. Vi hører ofte meget om det, der er galt. Måske skulle vi også være gode til at sige: Hvad er det rent faktisk, der fungerer? Og huske på, at når et flertal af borgerne er tilfredse, fortjener medarbejderne også ros og anerkendelse. For den har de bestemt ikke altid fået.«

Signe Færch, som er forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, trækker en parallel til håndboldlandsholdet, når hun skal forklare, hvorfor mødet med medarbejderen betyder så meget.

»Selv toptrænede idrætsfolk og et af verdens bedste hold klarer sig bedre på hjemmebane. Altså vi klarer os alle sammen bedre, når nogen hepper på os. Så når man er et svært sted i sit liv og er ramt af arbejdsløshed, er det helt afgørende at sidde over for et menneske, som hjælper og forstår ens situation. Hvor man ikke føler sig gjort forkert eller mødt af trusler eller sanktioner,« siger hun.

Der har hele tiden været meget godt arbejde i beskæftigelsessystemet, understreger hun. Men blandt socialrådgiverne har der også været en oplevelse af at lykkes på trods af reglerne. Det håber hun, at reformen kan ændre:

»Så systemet ikke drives af mistillid og meningsløse regler, og socialrådgiverne bare krydser en tjekliste af. Men at de faktisk får rum til at kunne gøre deres arbejde.«

KL til Christiansborg: Giv os ro til at bruge friheden

Selv om rundspørgen viser, at flertallet af borgerne er tilfredse, er hver femte fortsat utilfreds eller meget utilfreds med sit forløb i jobcenteret.

Derfor er der stadig noget at arbejde med, understreger formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg, Emil Blücher.

»Jeg tror aldrig, at vi rammer 100 procent tilfredshed, for alene det at være uden arbejde eller i en udsat position er svært. Men med beskæftigelsesreformen har vi fået større frihed og færre proceskrav, som netop giver os mulighed for at møde borgerne dér, hvor de er, og bruge medarbejdernes faglighed i endnu højere grad. Det glæder jeg mig til at se resultaterne af,« siger udvalgsformanden.

Reformen indebærer blandt andet, at kommunerne får større frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen efter, hvad der hjælper den enkelte i arbejde. Samtidig skal der også findes besparelser på 2,7 milliarder kroner.

Og i KL opfordrer Emil Blücher Christiansborg til at give kommunerne ro til at bruge friheden og måle dem på resultaterne frem for en bestemt opskrift.

»Også når man begynder at kunne se forskelle i indsatserne lokalt,« slår han fast.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen tror også på, at reformen kan få flere borgere til at føle sig hørt og forstået.

»Der bliver langt bedre mulighed for, at indsatsen bliver mere skræddersyet til den enkelte og giver endnu bedre mening. Samtidig får sagsbehandlerne større frihed til at bruge deres faglighed til gavn for borgerne,« skriver ministeren til Momentum og medgiver, at det er en stor opgave for kommunerne at implementere reformen:

»Vi har politisk sat gang i en historisk stor forenkling af beskæftigelsessystemet, og derfor er det også en enorm opgave for kommunerne at implementere reformen og samtidig holde fokus på det vigtigste – at hjælpe borgeren så godt som muligt tilbage i job.«

Besparelser skaber bekymringer

I Silkeborg fortæller beskæftigelseschef Anita Jensen, at hendes kollegaer sommetider beskriver sig som »100-metermestre i implementering af forandringer«. Men midt i omlægningen forsøger de at holde fast i, hvad forandringerne egentlig skal føre til.

»Det er jo ikke reformen, vi skal lykkes med. Vi skal lykkes med vores kerneopgave: at sikre, at borgerne kommer tilbage i job og uddannelse, og at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Reformen skal netop forbedre rammerne og ikke være et mål i sig selv,« siger hun.

Hun frygter dog, at besparelserne vil begrænse mulighederne – især for borgerne længst fra arbejdsmarkedet:

»Besparelserne er så omfattende, at jeg ikke vurderer, vi kun kan finde dem ved effektiviseringer. Og vi er selvfølgelig bekymrede for, at det går ud over vores indsats for borgerne.«

Også i fagforeningerne bekymrer besparelserne. Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, peger på, at socialrådgiverne skal løbe stærkere, samtidig med at reformen stadig er ved at finde vej ind i hverdagen.

»Intentionerne om mere plads til faglighed er helt rigtige. Men vi mangler stadig at få reformen til at blive til virkelighed,« pointerer hun.

Næstformand i HK Kommunal, Kasper Ejlertsen, er også bekymret for, om en beskæftigelsesindsats med færre ressourcer og medarbejdere kan følge med, hvis ledigheden stiger. Samtidig ser han muligheder i de færre regler, hvis friheden slår igennem i medarbejdernes hverdag.

»Enten kan man glæde sig eller være bekymret – og måske er det i virkeligheden et mix. Men jeg tror egentlig, vi skal omfavne reformen for at få det bedste ud af den,« siger næstformanden.