Hver anden dansker danner par på tværs af land og by

Kærligheden spirer på tværs af land-, opland-, provinsby-, storby- og hovedstadskommuner, når danskerne finder deres partner.

Det viser en ny analyse fra Momentum, hvor typen af kommune for alle 35-årige i parforhold bliver sammenholdt med der, de hver især voksede op som 15-årige. Dataene stammer fra Danmarks Statistik – og her står det klart, at halvdelen altså finder en partner, der er opvokset i en anden kommunegruppe end dem selv.

Og det giver egentlig meget god mening, mener Helle Nørgaard, som er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og ph.d. i kulturgeografi.

»Mange møder en partner i forbindelse med uddannelse eller job. Så hvis man tager en videregående uddannelse og flytter til de større byer, hvor folk med forskellige baggrunde er samlet ét sted, så er det ikke så overraskende, at man finder sammen på tværs,« pointerer hun.

Der er dog geografisk forskel på graden. For mens omkring 60 procent i storby- og oplandskommuner vælger partnere fra andre typer kommuner, så gælder det kun for henholdsvis 42 og 44 procent af hovedstads- og landkommunebørnene.

»I bund og grund søger vi ofte nogen, der ligner os selv i den måde, vi ser livet på. Og hvis man er vokset op i og orienteret mod enten hovedstaden eller en landkommune, kan man forestille sig, at fællesskabet med en partner, der også ser netop det som det gode liv, fylder mere,« siger hun og tilføjer kort efter:

»Men det er ikke så skarpt opdelt, som det nogle gange fremstilles.«

Par på tværs vælger ofte byen

Når par med forskellige opvækstbaggrunde vælger, hvor de vil bo, vinder den mest urbaniserede af kommunetyperne ofte.

Er den ene eksempelvis vokset op i en hovedstadskommune, ender cirka to ud af tre af parrene med at bosætte sig der. For dem med rødder i en landkommune ser det imidlertid anderledes ud: Her er det kun 21 procent, der bliver i det landlige, når partneren kommer fra en anden kommunegruppe, viser Momentums analyse.

Det hænger tit sammen med, at hvis man har mødt hinanden i de større byer – for eksempel under uddannelse – og samtidig opbygger sociale relationer og får job der, så kan det være »en stærk grund til at blive,« mener Helle Nørgaard.

Som seniorforsker på Aalborg Universitet arbejder hun blandt andet med urbaniseringsprocesser, sammenhænge mellem by og land, flyttebevægelser og bosætningspræferencer. Og hun slår fast, at det ikke er hele sandheden, at vi kun flytter mod de store byer.

»Flytninger går i alle retninger, og der er hele tiden bevægelser begge veje. Det er vigtigt ikke at overse – især når par bliver til børnefamilier, og billigere boliger, natur og nærhed til bedsteforældre pludselig bliver vigtigere,« siger hun og understreger, at urbaniseringen i de senere år ikke er så dramatisk, som den ofte fremstilles.

Hun refererer blandt andet til en tabel fra en akademisk artikel, hun er medforfatter af, som viser, at 26 procent af befolkningen boede i Storkøbenhavn i 2010. I 2025 steg tallet til 28,1 procent.

»Det er jo ikke en voldsom ændring. Ja, de store byer vokser, men det gør mindre og mellemstore byer faktisk også – og for eksempel er byer med 10.000–100.000 indbyggere procentuelt vokset mest de seneste 15 år. Så diskursen om, at alle flytter til storbyen, er forsimplet. Befolkningsfordelingen ændrer sig, men ikke voldsomt,« siger seniorforskeren.

Her er en vigtig pointe, at vi som velfærdsstat beskæftiger mange offentligt ansatte i alle kommuner. Selv om der for nogle grupper er større arbejdsmuligheder i de store byer, så er der mange typer job i hele landet. Samtidig er Danmark som bekendt et lille land med begrænsede afstande, pointerer hun:

»Det er alt sammen med til at forklare, hvorfor flyttemønstrene ikke kun går én vej, og at vi landet over slet ikke er så forskellige fra hinanden.«

Forsker: Vi er slet ikke så splittede

Derfor mener Helle Nørgaard også, at fortællingen om, at vi bliver mere og mere splittede mellem by og land, er overdrevet. På nogle parametre er det endda meget mere afgørende, om man er ung eller ældre, end om man er vokset op i Ringkøbing-Skjern eller på Østerbro, mener hun.

»I den offentlige debat får man tit indtryk af, at vi nærmest er helt forskellige slags mennesker alt efter, hvor vi bor. Og selvfølgelig er der forskelle, ja – men grundlæggende binder relationer, flytninger og livsforløb os meget mere sammen end det, der splitter os,« siger hun og påpeger:

»Og disse tal peger jo netop på, hvor forbundne vi er på kryds og tværs.«

Når halvdelen af danskerne finder en partner fra en anden type kommune end deres egen, gør det os ikke blot mere geografisk blandede. Det medvirker også til at styrke den gensidige forståelse for hinanden, mener Helle Nørgaard.

»Det er nemt at forestille sig, at livet i storbyerne er anonymt og fremmedgørende, eller at der kun er forfaldne huse og dårlig lugt på landet, hvis man ikke ved bedre. Men får man kendskab til forskellige steder og livsformer gennem relationer, bliver billedet meget mere nuanceret,« siger seniorforskeren på Aalborg Universitet og afslutter:

»Derfor kan par på tværs af baggrunde faktisk bidrage til at skabe mere sammenhængskraft i samfundet.«

Af Emilie Kleding

Analyse: Jan Christensen, KL Analyse og Makro