Kommunernes nye demokratitiltag vækker begejstring – men det er ofte de samme, der deltager

Borgersamlinger, hvor udvalgte indbyggere drøfter politiske spørgsmål og kommer med input – og borgerforslag, der giver mulighed for at få forslag på dagsordenen i kommunalbestyrelserne.

Det er blot nogle af de måder, landets kommuner eksperimenterer med for at invitere flere ind i demokratiet. Og det vækker i den grad begejstring i befolkningen, viser en ny rapport fra VIVE, hvor 2.030 borgere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.

Her svarer 83 procent, at det er en delvis god, god eller meget god idé, at kommuner afholder borgersamlinger, mens tallet er helt oppe på 92 procent, når det gælder borgerforslag. To ud af tre synes desuden, at bindende folkeafstemninger er en god idé, mens tallet er 58 procent for vejledende folkeafstemninger.

Borgernes store interesse glæder KL’s formand, Peter Rahbæk Juel. Særligt i lyset af, at demokratiet er under pres i mange lande – også dem, vi normalt sammenligner os med.

»Så vi må ikke tage befolkningens brede opbakning til vores samfundsmodel for givet. Netop derfor er det så utroligt vigtigt, at kommunerne forsøger at engagere borgerne på forskellige måder – og det styrker forhåbentlig det repræsentative demokrati i sidste ende,« siger han.

VIVEs rapport peger dog på, at selv om danskerne bakker op om kommunernes nye demokratiske veje, er der forskel på opbakning og deltagelse. Kun 18 procent finder det i høj eller meget høj grad sandsynligt, at de vil deltage i en borgersamling, mens 30 procent svarer i nogen grad. 68 procent forventer at deltage i bindende folkeafstemninger og 57 procent i vejledende folkeafstemninger.

Og det er en interessant forskel, mener Rasmus Tue Pedersen, som er medforfatter til rapporten og professor i VIVE.

»Langt de fleste danskere synes, at borgerinddragelse er positivt – men det betyder ikke nødvendigvis, at de også møder op. Det er en vigtig pointe, for jeg tror, at der er en risiko for at overse forskellen på de to ting,« vurderer han.

Kommuner skaber nye veje ind i demokratiet

Greve er en af de kommuner, som har indført nye initiativer – herunder en klimaborgersamling, hvor borgere kom med forslag til en CO2-neutral hverdag, og en velfærdsborgersamling om, hvordan fremtidens velfærd skulle prioriteres.

»Til den ene var der omkring 400 tilmeldte, så jeg kan faktisk ikke helt genkende, at borgerne ikke ville deltage. Min oplevelse er egentlig, at de gerne vil det her,« siger Greves borgmester Pernille Beckmann (V).

Der er da også kommet helt konkrete resultater ud af det, understreger hun. Klimaborgersamlingen formulerede fem anbefalinger og 26 forslag, som kommunalbestyrelsen har behandlet. Og velfærdsborgersamlingens input har blandt andet resulteret i, at et erhvervsmentorkorps i dag er flyttet over i civilsamfundet, som har fået pengene til at drive det.

Også Silkeborg Kommune forsøger at få borgerne med på en masse nye måder, fortæller borgmester Helle Gade (A). For eksempel ved at lukke dem ind i fagudvalg og snakke med politikerne om helt konkrete sager. Eller ved at ildsjæle fra hele kommunen mødes og kommer med anbefalinger til det nye byråd. Kommunen arbejder også med byvandringer, hvor folk kan komme og fortælle medarbejdere, hvad, de mener, skal ske i et område.

»Og det er netop det lokale ejerskab, som betyder noget, og som vi politikere kan lade os inspirere af,« siger Helle Gade og fortæller, at det at involvere folk ikke bare er én, men mange forskellige ting.

Eksempelvis at gøre borgerinddragelsen digital for børnefamilier, som måske ikke har tid til at sidde til et fysisk borgermøde om aftenen, når børnene skal puttes. Eller at få snakket uenigheder i et lokalområde igennem i samtalecaféer og styrede rundbordssamtaler.

»På den måde får vi et større billede af, hvad borgerne faktisk ønsker sig. Ikke kun fra dem, der råber højest, men også dem, som normalt ikke blander sig i debatten. Vi politikere får jo altid en masse idéer, men det er ikke nødvendigvis dem, borgerne synes er gode. Lige præcis derfor bliver vi ved med at gå ud og spørge, for så bliver kommunen alt andet lige et meget bedre sted at leve,« siger Silkeborgs borgmester og tilføjer:

»Nogle gange kommer borgerne med virkelig gode forslag, som hverken politikerne eller forvaltningen selv har set. Så den treenighed mellem politik, forvaltning og borgere – den kan altså bare noget.«

I Greve er borgmester Pernille Beckmann også enig i, at borgerinddragelsen resulterer i input, som man ikke får i eksempelvis klassiske høringer. Netop fordi man samler mennesker med forskellige holdninger og erfaringer, og som ikke repræsenterer en bestemt sag.

»Vores borgersamlinger bringer nogle helt andre perspektiver ind i beslutningerne. Og det, synes jeg faktisk, giver os en større politisk legitimitet,« siger hun.

Nogle borgere er stadig svære at nå

Det kniber dog stadig med at få nogle borgergrupper til at deltage i de nye demokratiske tiltag. VIVEs rapport viser nemlig, at det især er højtuddannede og dem med høj politisk viden, som har mest lyst til at engagere sig. Altså i høj grad de grupper, som i forvejen plejer at stemme.

Derimod er andre grupper vanskeligere at tiltrække – og det mærker man i kommunerne. Silkeborg har især svært ved at engagere sårbare borgere, mens Greve har oplevet udfordringer med de unge.

»Vores erfaringer er desværre ikke så stærke endnu, når det gælder de unge. Så det er noget af det, vi prøver at kigge ind i nu, for vi vil jo rigtig gerne også have deres stemmer på banen,« siger Greves borgmester Pernille Beckmann.

Generelt lyder det ikke så overraskende, mener medforfatteren til VIVEs rapport, Rasmus Tue Pedersen. Han beskæftiger sig især med borgerinddragelse, politisk deltagelse og demokratisk innovation.

»Og alder betyder helt klart noget, når vi spørger folk, om de selv kunne forestille sig at være med i en borgersamling. Jo yngre man er, desto mindre sandsynligt er det, at man kan se sig selv deltage,« siger han.

Det gælder også andre grupper blandt de cirka 30 procent, som ikke stemmer ved kommunalvalget – typisk borgere med lav politisk tillid, lav tilfredshed og kortere uddannelser, nævner han. Det store spørgsmål er så, hvordan man bedst engagerer dem.

»Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu. Men hvis målet er at få fat i de mennesker, så kræver det helt sikkert en aktiv indsats. Det handler ikke kun om motivation, men også om synlighed,« siger professoren fra VIVE og uddyber:

»Når vi spørger folk, om de ved, om der har været borgersamlinger, eller om man kan stille borgerforslag i deres kommune, svarer mange, at det ved de faktisk ikke. Og man kan jo ikke engagere sig i noget, man ikke ved eksisterer. Så hvis kommunerne vil have flere borgere med, kunne første skridt være at gøre borgerne mere opmærksomme på, at mulighederne findes,« foreslår Rasmus Tue Pedersen.

I Greve er borgmester Pernille Beckmann helt enig med professoren.

»Jeg synes, at kommunerne gør alle mulige ting for at involvere borgerne. Men vi er simpelthen for dårlige til at fortælle, hvor bred paletten faktisk er. Så der ligger et kæmpe potentiale dér. Helt bestemt.«

KL: De gode erfaringer skal bredes ud

Netop det at få flere med i demokratiet er en uhyre vigtig opgave, mener formand for KL, Peter Rahbæk Juel:

»Demokratiet er ingen selvfølge. Vi er nødt til at gøre en indsats for, at flere både kan og vil være med. I kommunerne er vi intet uden borgernes opbakning og engagement til det lokale demokrati. For det er borgernes hverdag, det hele handler om. Derfor har vi også en særlig forpligtelse i kommunerne til at gå i front, når det handler om at skabe rammerne for, at vores demokrati kan udvikle sig i den rigtige retning.«

KL-formanden peger på, at de mange gode erfaringer i kommunerne skal bredes ud og bruges som afsæt til at udvikle ideer til nye metoder, som kan engagere borgere og understøtte det politiske arbejde.

»Det bliver der allerede arbejdet med i rigtig mange kommuner – og det skal vi både understøtte og bruge som løftestang til at engagere folk i det repræsentative demokrati,« siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

»For det lokale repræsentative demokrati er en grundpille i det danske samfund og helt afgørende for, at vi fortsat kan levere gode, trygge rammer om danskernes hverdag.«

I Silkeborg er borgmester Helle Gade overbevist om, at demokratiforståelsen gør folk bevidste om, at de har mulighed for indflydelse.

»Derfor skal vi hele tiden være nysgerrige på, hvordan vi kan involvere, inddrage og lytte,« siger hun og fortæller, at hun netop har talt med Greves borgmester, Pernille Beckmann, om hvordan man bedst laver borgersamlinger – og også kigger mod andre kommuners gode idéer.

»Og det vil vi fortsætte med. For det her er noget, vi hele tiden skal blive ved med at udvikle,« siger Helle Gade.