Kommunerne kæmper med at finde boliger til et stigende antal ukrainere

Nedlagte plejecentre og skoler, kontorbygninger, campinghytter, pavilloner og containerbyer er blot nogle af de alternativer, landets kommuner bruger til midlertidigt at indkvartere de ukrainere, som kommer til Danmark.

Ellers er det mange steder landet over ikke muligt at huse det stigende antal ukrainere. Næsten alle kommunerne oplever nemlig udfordringer – og seks ud af ti har endog meget svært eller svært ved at finde nok boliger til ukrainerne. Det viser en helt ny Momentum-rundspørge, som 84 procent af kommunerne har svaret på. Kun syv procent svarer, at de i lav eller meget lav grad ikke mærker udfordringer.

At det er blevet langt sværere for mange af kommunerne at finde boliger understreges af, at over halvdelen af kommunerne i rundspørgen svarer, at de i dag meget oftere eller oftere har behov for at bruge alternative løsninger til indkvarteringen i forhold til for bare et år siden.

En af dem er Rødovre Kommune, som akut mangler boliger til omkring 200 ukrainere og »er ved at drukne i det her problem.« Det fortæller borgmester Britt Jensen (S).

»Vi køber huse, lejer erhvervsejendomme og sætter pavilloner op. Parkeringspladser bliver bebygget med pavilloner – og nu kan vi simpelthen ikke mere. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre, og det næste, vi risikerer at tage i brug, er skolegårde og idrætsanlæg med pavilloner i flere etager,« siger hun og spørger:

»Og så er spørgsmålet, om det er en okay måde at lave integration på? Det synes jeg ikke. Vi vil rigtig gerne yde en ordentlig og anstændig integrationsindsats til både de borgere, som kommer fra krig og ulykke, og dem, som allerede bor her. Men hvis det fortsætter sådan, har vi ikke en reel chance for at lykkes.«

Det er især nedlagte plejecentre, skoler og daginstitutioner, ældre- og ungdomsboliger, lejligheder og villaer, kommunerne bruger til midlertidig indkvartering. 25 procent må også ty til erhvervsejendomme og kontorbygninger, 19 procent bruger pavilloner og containerbyer, og 16 procent benytter sig af vandrehjem, hostels, hoteller og campinghytter, og 14 procent benytter nedlagte behandlingssteder og hospitaler, ligesom nogle få kommuner må bruge private gæsteværelser og annekser.

Steen Christiansen, der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, forklarer, at kommunernes udfordringer er et spørgsmål om både økonomi og kvadratmeter.

»Kommunerne gør en enorm indsats med at modtage og indkvartere ukrainere, og det vil vi gerne blive ved med. Men vi har en kæmpe udfordring med at finde nok boliger, og over hele landet har vi brugt næsten al tilgængelig boligkapacitet og afsøgt stort set alle tænkelige muligheder for midlertidige indkvarteringer. Derfor begynder det nu for alvor at blive svært at finde på nye steder, hvor man kan bo nogenlunde rimeligt,« siger udvalgsformanden og understreger:

»Så med det høje indrejsetal, vi har set i løbet af de seneste måneder, er der brug for hjælp fra staten til at løse boligudfordringerne.«

Langt flere ukrainere søger om opholdstilladelse i Danmark

Momentums beregninger på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen, viser at antallet af ukrainere, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark, steg markant i efteråret 2025 og toppede med knap 2.300 i oktober. Selvom antallet er faldet i de efterfølgende måneder, er antallet fortsat højt.

I Røde Kors nikker chefen for integrationsindsatsen, Niels Svankjær Christiansen, da også genkendende til, at det skaber boligudfordringer. Organisationen arbejder tæt sammen med størstedelen af landets kommuner.

»Og vi kan absolut genkende, at mange er ved at have nået et maksimum – hvis det ikke allerede er nået. Især er mange unge ukrainske mænd kommet hertil på det sidste, og samtidig bliver flere ukrainere boende i de tildelte boliger ganske længe. Så når pladsen i forvejen er trang, skaber det en prop i systemet,« siger han og understreger, at manglen på egnede indkvarteringer kan forstærke nogle af de sociale problematikker, som mange ukrainere kommer med.

»Det er en kæmpe opgave, vi står med – både i kommunerne og i civilsamfundet – og derfor ser vi klart et behov for nogle løsninger,« slår han fast.

En af de mange kommuner, der er udfordret af det stigende antal tilkomne ukrainere, er Hjørring Kommune, hvor man i november og december modtog 60 ukrainere, og det er dobbelt så mange, som kommunen normalt tager imod. Samtidig er antallet af ukrainere, som bliver boende i kommunen, steget fra 280 til omkring 440 i det seneste år. Og det begynder at lægge pres på den boligmasse, der er til rådighed,« erkender borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).

»Vi gør alt, hvad vi kan for at give ukrainerne en god modtagelse – og det bliver vi ved med uanset hvad. Indtil videre har vi løst det på forskellige måder, men det er klart, at med så mange flere i kommunen er det et kludetæppe at få indkvarteringen til at gå op,« siger han.

Kommunen har tidligere brugt en nedlagt skole samt i efteråret omdannet fireværelseslejligheder til midlertidige hjem for fire ukrainere, fordi det ikke var muligt at finde etværelseslejligheder nok.

Hjørring er bestemt ikke den eneste kommune. I Momentums undersøgelse svarer 59 procent af kommunerne, at de påtænker at etablere eller tage nye midlertidige indkvarteringssteder i brug inden for den nærmeste fremtid. Det er dog en post, som koster på budgettet, påpeger Søren Smalbro.

»Vi er en af landets fattigste kommuner, så det er nødt til at hænge sammen økonomisk. Derfor forventer jeg også, at udgifterne fortsat bliver dækket – for vi kan kun bruge pengene én gang. Og hvis der er for store udgifter her, skal de tages fra noget andet,« siger Hjørrings borgmester.

I Rødovre Kommune er borgmester, Britt Jensen, også bekymret for de højere økonomiske udgifter.

»For konsekvensen er jo, at vi mister sammenhængskraften, fællesskabet og borgernes opbakning. Hvis almindelige borgere oplever, at velfærden forringes, og at børn ikke kan gå til idræt, fordi der står pavilloner på anlæggene, så er det gift for integrationssystemet. Det holder ikke,« siger hun og forklarer, at kommunen årligt bliver kompenseret med 5,7 millioner kroner, men sidste år brugte 16 millioner på posten. Hertil kommer et tocifret millionbeløb til leasing, leje og køb af pavilloner, huse og grunde. 

Minister: Vi overvejer, hvordan vi bedst kan hjælpe kommunerne

I økonomiaftalen fik kommunerne 900 millioner kroner til at løse opgaven, »men vi må bare sige, at de penge har fået mange ben at gå på,« siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen.

»På tværs af stat og kommuner har vi en fælles interesse i at gøre alt, hvad vi kan for at give ukrainerne en god start på tilværelsen i Danmark, uanset hvor længe de skal være her. Men det kræver, at kommunerne fortsat har muligheder for at sikre ukrainerne tag over hovedet – og derfor er vi nødt til at have nogle nye løsninger i spil,« understreger han og forklarer, at KL allerede har peget på tre konkrete forslag over for regeringen.

Først og fremmest bør statslige bygninger stilles til rådighed for kommunerne. Dernæst skal kommunerne kunne få refusion på udgifterne til de midlertidige indkvarteringer. Til sidst skal der ses på reglerne for, hvor længe ukrainere kan bo i en midlertidig indkvartering, hvis de har en indkomst.

»De forslag har vi flere gange nævnt over for regeringen, ligesom vi har sendt flere breve for at understrege, hvor alvorligt problemet er ude i kommunerne. Nu håber jeg, at regeringen lytter og finder en løsning for alle landets kommuner,« siger udvalgsformanden i KL.

Udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund (S), har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men svarer i et skriftligt svar til Momentum, at regeringen overvejer, hvordan de bedst kan hjælpe kommunerne.

»Kommunerne har løftet et meget stort ansvar med at tage imod fordrevne fra Ukraine, og jeg er opmærksom på, at nogle kommuner er udfordrede med at finde boliger til de mange fordrevne. Derfor er vi i regeringen ved at overveje, hvordan vi bedst kan hjælpe kommunerne. Før jul mødtes jeg med KL og flere borgmestre. Her talte vi netop om udfordringerne for kommunerne, så jeg er fuldstændig klar over presset, og hvor stor en opgave det har været og fortsat er for kommunerne at hjælpe de fordrevne fra Ukraine,« skriver ministeren, som også tidligere har udtalt, at han var opmærksom på problematikken.

I Rødovre håber borgmester, Britt Jensen, på, at det går hurtigt.

»Vi har lige fået besked om, at 80 nye ukrainere er på vej – og jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal løse den opgave. Normalt er vi ikke en kommune, der råber op, men nu må jeg give et nødråb om hjælp. For hvis der ikke kommer løsninger på bordet, knækker vi over,« siger borgmesteren.