Faste teams er blevet hverdag i næsten alle kommuner

Af Emilie Kleding

Flere kendte ansigter, mere tværfagligt samarbejde og bedre mulighed for at skabe relationer og tryghed. Sådan ser ældreplejen ud i langt størstedelen af landets kommuner.

En rundspørge blandt kommunerne viser nemlig, at hele 96 procent af kommunerne i slutningen af 2025 havde etableret faste teams i hjemmeplejen, hvor en fast gruppe af medarbejdere er tilknyttet den enkelte ældre borger. De resterende kommuner svarer desuden, at de forventer at etablere faste teams indenfor den nærmeste fremtid.

Dykker man længere ned i tallene, er det 81 procent af kommunerne, der har indført teamene i hele hjemmeplejen, mens 15 procent har gjort det i dele af hjemmeplejen. En markant stigning siden 2024, hvor tallene var henholdsvis 47 og 30 procent.

At så mange kommuner har taget de faste teams til sig, glæder ældreminister Henrik Frandsen (M).

»Når jeg ser de her tal, bliver jeg virkelig glad – både på borgernes og medarbejdernes vegne. De faste teams er det bedste fundament for, at vi lykkes med helhedsplejen, og kommunerne har virkelig lagt sig i selen for at komme hurtigt i gang og det skal de have stor ros for, « siger han.

Selv om faste teams ikke er et krav i ældreloven, der trådte i kraft 1. juli, er de ifølge ministeren et helt centralt greb, når ældreplejen, som loven lægger op til, skal blive mere sammenhængende og tværfaglig. Men det er ikke en nem opgave, slår han fast.

»Jeg har selv været borgmester, og jeg ved, at det kræver knofedt fra både medarbejdere og ledere, når en stor reform kommer rullende fra Christiansborg. Netop derfor har vi med ældrereformen forsøgt at fjerne unødige regler og krav og i stedet tage afsæt i nogle klare værdier: at de ældre skal have mere selvbestemmelse, at medarbejderne skal have frihed til at bruge deres faglighed, og at der skal være et tæt samarbejde med de pårørende og civilsamfundet. Og det virker det som om, at kommunerne har taget godt imod, selvom man selvfølgelig ikke kan rulle det hele ud fra den ene dag til den anden,« siger han.

Også i KL vækker udviklingen tilfredshed hos Anders Winnerskjold, der er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældre.

»Ældrereformen bygger i høj grad på den gode udvikling, der har været i gang i kommunerne de senere år, og jeg er enormt glad for at høre, at kommunerne nu er nået så langt med at indføre teams, og at der i disse i stigende grad bliver arbejdet på tværs af flere forskellige fagligheder. For når en fast gruppe medarbejdere kommer hos den enkelte ældre, lærer de langt hurtigere borgerens vaner, præferencer og livssituation at kende. På den måde kan vi tilpasse vores hjælp og skabe mere ro, stabilitet og tryghed – både for borgeren og de pårørende,« siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

»Derfor vil jeg også gerne sende en kæmpe ros til kommunerne og medarbejderne. Det er deres indsats, der hver dag gør en forskel for borgernes hverdag. Og det er deres faglighed, omsorg og nærvær, der skaber tryghed og livskvalitet for de ældre. Det kan vi godt være stolte af – og det afspejler sig også i tilfredsheden,« siger han og henviser til sidste års brugertilfredshedsundersøgelse, som viser, at 78 procent af de ældre er tilfredse med den hjælp, de modtager i hjemmeplejen.

Kommune: Medarbejderne er virkelig, virkelig begejstrede

Varde er en af de kommuner, som har indført faste teams i hjemmeplejen. Her arbejder social- og sundhedshjælpere og -assistenter, terapeuter, sygeplejersker og visitatorer samt, når det er relevant, andre fagligheder som diætister og demenskonsulenter sammen om blandt andet rehabilitering og komplekse borgerforløb.

Selvom ældrechef i Varde Kommune, Lone Boysen, ikke kan dokumentere det sort på hvidt…

»Så er de medarbejdere, jeg taler med, bare virkelig, virkelig begejstrede for den nye tværfaglige organisering. For pludselig forstår man hinandens fagligheder og kompetencer, får dem bedre i spil og bruger hinandens betydningsfulde viden. Det, tror jeg, kan oversættes til arbejdsglæde, tryghed og en følelse af ikke at stå alene.«

Kigger man på landsplan, viser Momentums rundspørge da også, at de faste teams i stigende grad er tværfaglige. I alle kommuner med faste teams indgår social- og sundhedshjælpere og -assistenter, mens 91 procent har sygeplejersker, 76 procent har ergo- og fysioterapeuter, og 61 procent har visitatorer, og halvdelen har andre medarbejdergrupper med i teamene.

At det er de samme medarbejdere, som arbejder med de samme ældre og pårørende »ligger der noget næsten magisk i«, fortæller Lone Boysen. Både for trygheden og kvaliteten.

»Det handler om at opbygge relationer og samtidig er det en kæmpe faglig styrke, at vi ikke skal starte forfra hele tiden. På den måde kan vi bedre følge udviklingen og nemmere tale sammen, hvis der opstår problemer, konflikter eller udfordringer. At vi kender hinanden har bare en kæmpe betydning.«

Hun understreger dog, at implementeringen ikke er helt på plads i kommunen, og at initiativer fortsat skal justeres, videreudvikles på og forankres.

»Ældreloven er en kæmpe kulturforandring, og der er da stadig lidt på papiret, som skal omsættes til praksis. Og det tager tid. Derfor er vi i et implementeringsforløb, hvor vi er ved at finde vores ben og få masseret det hele på plads,« siger ældrechefen.

Stærk opbakning og organisering er afgørende for succes

Netop at arbejdet langt fra er færdigt, bemærker Martin Sandberg Buch også. Han er projektchef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og selv om »det er super positivt«, at så mange kommuner har taget konceptet til sig og er på rette vej, så er der langt til mål, siger han:

»Al erfaring viser, at det tager nogle år at komme på plads – og vi ved også, at kommunerne tilgår det her på cirka 98 forskellige måder, og at der er stor variation i kvaliteten. Derfor er der heller ikke ét svar på, hvad de her tal betyder.«

VIVE’s evalueringer viser, at mens nogle kommuner oplever bedre arbejdsglæde og lavere sygefravær, så ser andre endnu ikke tydelige effekter, fortæller Martin Sandberg Buch.

»Vi har evalueret i mange kommuner og kan se, at et klart mandat og stærk ledelsesmæssig opbakning er afgørende. Samtidig er det vigtigt, at organiseringen understøtter teamene. For hvis sygeplejen for eksempel har én leder, terapeuterne en anden, og hjemmeplejen en tredje – så bliver det typisk vanskeligere at realisere gevinsterne i teamenes daglige, tværfaglige samarbejde,« siger han og understreger, at der i ældreloven er sat fem år af til implementeringen:

»Så det er ikke forventeligt, at vi er i mål endnu efter syv måneder. Samtidig kan vi se fra de kommuner, der er lykkedes, at de positive resultater er mulige.«

Ifølge ældreminister Henrik Frandsen (M), er kommunerne godt med. Rammerne er etablerede, og nu skal man lokalt finde de løsninger, der giver mening.

»Der er selvfølgelig steder, hvor der er plads til forbedring, for helhedspleje er en helt anden måde at arbejde på. Nu handler det om at videreudvikle – og min drøm er, at man gradvist kobler flere faggrupper på de faste teams. Det kunne være tandplejere, praktiserende læger, pædagogisk personale eller frivillige alt efter, hvad der er meningsfuldt for borgeren,« siger han.

Faste teams skal mindske rekrutteringsudfordringer

Hvis de faste teams skal blive en succes, er én ting afgørende: rekruttering. Sådan lyder det fra både KL, ministeren og Martin Sandberg Buch fra VIVE.

I Momentums rundspørge er det dog tydeligt, at det er blevet vanskeligere at rekruttere til ældreplejen. Ikke mindst social- og sundhedsassistenter, som 81 procent af kommunerne har svært ved at tiltrække. Året før lød tallet på 73 procent.

»Hvis vi ikke får løst den udfordring, kan vi arbejde nok så meget med faste teams og alt muligt andet. For så står vi over for en fremtid, hvor den ældrepleje, vi kender i dag, risikerer at bryde sammen,« mener projektchef Martin Sandberg Buch.

Ældreminister Henrik Frandsen (M), kalder det også »virkeligt alvorligt« og »afgørende, at vi gør noget.« Og netop arbejdskraften er en essentiel forudsætning for, at teamene lykkes, medgiver han.

»Derfor har vi givet mere i løn og forbedret social- og sundhedsuddannelserne. Samtidig skal vi gøre brug af international arbejdskraft, få flere fra deltid til fuldtid, skabe bedre vilkår for seniorer og blive ved med at udvikle velfærdsteknologi. Vi lancerer også snart en kampagne for at ændre omdømmet for social- og sundhedsmedarbejdere, som af uransagelige årsager er dårligt – og det står altså i skærende kontrast til virkeligheden,« siger ministeren.

Samtidig skal de faste teams også gøre faget mere attraktivt, fordi det skaber større arbejdsglæde, slår han fast – og det er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældre, Anders Winnerskjold, helt enig i.

»De faste teams er med til at gøre ældreplejen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads, fordi medarbejderne får mere indflydelse på deres arbejdsdag og bedre plads til at bruge deres faglighed. Og det kan forhåbentlig være med til at gøre den rekruttering – som er helt nødvendig for at kunne følge med, når antallet af ældre borgere vokser i de kommende år – nemmere,« siger han.

I Varde er kommunens ældrechef, Lone Boysen, heller ikke i tvivl.

»Vi er ingen undtagelse, når det gælder rekrutteringsudfordringer, og her er faste teams en helt central løsning. Hvis man er en del af et velfungerende team, så taler man tit om det, og de steder, hvor samarbejdet og trivslen fungerer, er der ofte flere ansøgere. For gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og mulighed for at udøve faglighed betyder virkelig meget,« siger hun.