Borgmestre: Svækkede lokalmedier mærkes i lokaldemokratiet

Af Emilie Kleding

Der er flere steder blevet længere mellem journalisterne, der følger arbejdet i byrådssalen, og de lokale historier, der giver borgerne indblik i, hvad der sker omkring dem. Sådan beskriver mange borgmestre udviklingen i den lokale mediedækning i en ny Momentum-rundspørge.

64 procent af borgmestrene oplever nemlig, at den lokale mediedækning er faldet de seneste fem år, mens 76 procent oplever, at kvaliteten er blevet dårligere.

Og det billede genkender KL’s formand, Peter Rahbæk Juel, som mener, at udviklingen svækker borgernes adgang til pålidelig viden om deres lokalsamfund.

»Når en skole skal lukkes, eller en ny vej skal bygges, skal borgerne have adgang til faktabaseret viden, kunne sætte sig ind i sagen og have mulighed for at blive hørt. Her spiller stærk og uafhængig lokaljournalistik en helt central rolle – og er simpelthen en forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati,« siger han.

76 procent af borgmestrene vurderer da også, at lokaldemokratiet vil fungere dårligere eller meget dårligere uden stærk lokal journalistisk dækning.

En af dem er Frands Fischer (S), som er borgmester i Skanderborg. Han fortæller blandt andet, at Horsens Folkeblad og Midtjyllands Avis tidligere havde redaktion i byen, men nu stort set ikke dækker området.

»Så jeg kan klart genkende, at færre journalister dækker vores område – og jeg synes næsten, man kan beskrive Skanderborg Kommune som en nyhedsørken,« siger Frands Fischer og illustrerer det med et glimt i øjet:

»Jeg er socialdemokrat, og når nogen fra Venstre dummer sig i byrådssalen, er der ikke nogen til at fortælle det. Venstre vil jo nok sige det modsatte, og det er jo et billede på, hvor afkoblet en del af den politiske debat er fra resten af befolkningen. Det er virkelig en stor udfordring for lokaldemokratiet.«

Også i Allerød oplever borgmester Clara Rao (V), at de lokale medier er blevet »reduceret markant«, så journalisterne skal dække flere kommuner og prioritere hårdere mellem historierne.

»Og det er en skam – for man kalder jo medierne den fjerde statsmagt af en grund. Jeg har altid været så tryg ved at have lokalmedierne som vagthunde. Både fordi vores budskaber bliver formidlet, og fordi de bliver trykprøvet gennem kritiske spørgsmål. Og det er jo klart, at den del af lokaldemokratiet udvandes i takt med, at medierne ikke har ressourcer nok til at håndhæve den opgave,« siger hun.

Forsker: Vi risikerer at miste vores fælles mødested

Borgmestrenes oplevelser flugter med udviklingen i lokaljournalistikken, vurderer Roger Buch, som er forskningslektor i samfundsfag og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ifølge ham er omkring en tredjedel af lokaljournalisterne forsvundet over de seneste ti år. Dermed er mulighederne for kritisk, undersøgende journalistik også blevet væsentligt forringede.

»Journalisterne løber mange gange stærkere, end de gjorde for 20 eller 30 år siden. Sådan lidt firkantet sagt er det svært at få tid til at gøre sit arbejde ordentligt og holde øje med lokale magthavere,« siger han.

Samtidig risikerer borgerne at miste et fælles mødested og en fælles demokratisk offentlighed, som lokalmedierne traditionelt har været med til at skabe, mener Roger Buch.

»Den store bekymring er, at vi simpelthen mister det sted, hvor vi diskuterer fælles problemer og fælles løsninger. Det er jo et meget alvorligt tab for det lokale demokrati,« siger han.

Blandt de borgmestre, der oplever mindre dækning eller lavere kvalitet i den lokale mediedækning, peger 87 procent netop på mindre fælles viden om lokale forhold som en konsekvens, ligesom 75 procent mener, at det betyder mindre viden om politiske beslutninger.

I Allerød understreger borgmester Clara Rao, at de lokale medier er »hamrende vigtige« for netop at kaste lys på dette, og er bekymret for, at færre vil få reel indsigt i de politiske drøftelser. I Skanderborg er borgmester Frands Fischer enig og nævner kommunens høringer som et eksempel.

Når en kommuneplan skal udarbejdes, er høringssvarene vigtige for at opfange lokale forhold og tilpasse tiltag. Men hvis borgerne ikke bliver opmærksomme på muligheden for at blive hørt – blandt andet gennem medierne – kommer der typisk heller ikke så mange svar, påpeger han.

Men – kan det ikke også være lettere at være borgmester, når færre journalister følger med i arbejdet?

»Jo, nogle gange er det da irriterende at skulle forholde sig til kritiske spørgsmål, men de er også med til at gøre os skarpe. Og når man har oplevet fraværet af den generelle dækning, er det i min verden meget værre. For så får folk ikke rigtig et billede af, hvad der sker, og det faglige og saglige politiske arbejde kommer jo heller ikke ud,« siger Frands Fischer og fortsætter:

»Og så bliver de nyheder, borgerne får om politik, landsnyheder – og på den måde falmer vores lokaldemokrati stille og roligt.«

Debatten flytter til sociale medier

Blandt de borgmestre, der i rundspørgen oplever mindre lokal dækning eller lavere kvalitet, peger 98 procent på, at mere debat foregår på sociale medier som konsekvens af udviklingen. 91 procent oplever, at den lokale politiske debat er blevet mere præget af dem, der råber højest, og 94 procent vurderer, at risikoen for misinformation er øget.

Ifølge Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hænger presset på lokalmedierne tæt sammen med, at både borgernes opmærksomhed og annonceindtægterne er flyttet over på sociale platforme.

Men sociale medier er ikke kun »jammer og klage«, understreger han. Flere har fået mulighed for at komme til orde, fordi de ikke længere skal gennem en redaktions nåleøje, hvis de for eksempel vil få et læserbrev bragt. Det gør dog ikke platformene til en erstatning for lokalmedierne.

»Sociale medier er jo ikke et fælles sted på samme måde, som avisen var. Vi lever i vores forskellige bobler, og det er ikke sikkert, at det, man skriver, når ud til ret mange. Samtidig risikerer man at komme ind i et inferno af meget hård, grov og ja, nærmest en beskidt debat, som skræmmer mange almindelige mennesker væk. Og det er ærgerligt, for undersøgelser viser, at borgerne faktisk er meget interesserede i det lokale og det, der foregår i kommunen,« siger Roger Buch.

I Skanderborg genkender Frands Fischer, at mere af diskussionen flytter over på sociale medier, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert.

»Når der ikke er en rigtig journalistisk formidling af sagerne, opstår der lettere rygter og mytedannelser. Så diskuterer man pludselig noget på et forkert grundlag eller på kanten af sandheden i en unuanceret debat,« siger han.

Også Clara Rao oplever, at sociale medier er blevet en slags parallelt nyhedsmedie.

»Når vores lokale medier har svære vilkår, bliver debatten i højere grad båret af dem, der er aktive på sociale medier. Så er det jo algoritmerne, der styrer – og jeg synes allerede, vi ser bekymrende tendenser. Derfor skal vi arbejde langt mere med, hvordan vi understøtter lokalmedierne. For det hænger simpelthen så tæt sammen med lokaldemokratiet,« siger hun.

KL og borgmestre: Stærke lokalmedier kræver politisk prioritering

Det er KL’s formand, Peter Rahbæk Juel, enig i. Han opfordrer derfor regeringen og Folketinget til, at de i de aktuelle forhandlinger om det nye medieforlig har fokus på, at lokal, konstruktiv og kritisk journalistik også fremover er en del af det danske demokrati.

»Alle borgere skal også fremover kunne få troværdig journalistik om det sted, de bor, og derfor har vi brug for uafhængig journalistik, som undersøger oplysningerne, stiller kritiske spørgsmål og belyser flere sider af de beslutninger, vi træffer. Nogen, der holder os magthavere til ansvar,« siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

»Og det kræver vilkår, som gør den lokale journalistik mulig i hele landet.«

Allerøds borgmester, Clara Rao, håber også på en højere prioritering fra Christiansborg og kalder det en »virkelig, virkelig vigtig agenda« for både lokaldemokratiet og sammenhængskraften.

»Der er mange, der taler om borgerinddragelse og sammenhængskraft. Og her er lokalmedierne bare et ankerpunkt for, at det kan lykkes,« siger hun.

For borgmesteren i Skanderborg, Frands Fischer, kræver det en bredere diskussion af lokaldemokratiets vilkår – og en økonomisk prioritering.

»Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi gerne vil have et velfungerende lokaldemokrati i 98 kommuner, hvis vi ikke vil finansiere nogle af grundvilkårene,« siger han og tilføjer:

»Derfor er vi også nødt til at ryste posen noget mere, når vi taler om medieforliget. Og under det ligger der da nok noget med, at der skal puttes lidt flere penge i det. At demokratiet er blevet lidt dyrere at holde gående,« mener Skanderborgs borgmester.

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fremhæver Roger Buch, at den seneste medieaftale allerede rummede tiltag målrettet lokale medier og lokaldemokratiet.

»Og det virker heldigvis, som om politikerne på Christiansborg er klar over, at der er brug for mere hjælp,« siger forskningslektoren og tilføjer:

»For trods tilbagegangen er de lokale og regionale medier stadig dem, der i størst omfang skaber en fælles lokal offentlighed. De er i den grad en kerne i demokratiet – for et moderne demokrati er ikke muligt uden medier.«