Respekt præger den lokale demokratiske samtale – men udfordringer presser sig på

Man kan være rygende uenig, men stadig respektere hinandens synspunkter – og det er i høj grad sådan, den lokale demokratiske samtale fungerer i Danmark.

I en ny Momentum-rundspørge blandt landets kommunaldirektører svarer 90 procent nemlig, at samtalen i deres kommune er præget af gensidig respekt og forståelse for, at man kan have forskellige holdninger til en sag.

Og det er et resultat, der er værd at glæde sig over, mener KL’s formand, Peter Rahbæk Juel.

»Det er et rigtigt godt fundament, at vi har en så stærk demokratisk kultur i kommunerne. Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage. For demokratiet er under pres i hele verden, og i Danmark er sprækkerne også til at få øje på. De udfordringer skal vi tage alvorligt og arbejde med, så vores fundament fortsat er solidt,« siger han.

For selv om kommunaldirektørerne vurderer samtalen som positiv, oplever knap to ud af tre, at kommunens dialog med borgerne i stigende grad udfordres af forkerte oplysninger, der cirkulerer i offentligheden. Samtidig oplever halvdelen, at borgerne i stigende grad stiller sig kritiske over for troværdigheden af information fra kommunen, viser Momentums rundspørge.

Spørger man Michael Bang Petersen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, glæder han sig først og fremmest over den respektfulde samtale.

»Jamen, det er et virkelig godt udgangspunkt og betyder, at der er en overordnet oplevelse af, at lokaldemokratiet fungerer. Og så må missionen være at finde ud af, hvordan vi også får det til at fungere i fremtiden, givet de forandringer, der er lige nu – særligt i informationsmiljøet,« siger han.

Når så mange kommunaldirektører oplever, at forkerte oplysninger udfordrer dialogen, kan det ifølge professoren hænge sammen med presset på de lokale medier og den stigende betydning af sociale platforme. På sociale medier er det ofte drama, konflikter og stærke følelser, der tiltrækker opmærksomheden og får information til at sprede sig.

»Det er jo ikke kriterier, som lever op til grundlæggende publicistiske normer og en dybdegående journalistisk dækning af et stofområde. Og hvis det er den type information, borgerne primært bygger deres forståelser på, kan man godt forestille sig, at det i nogle tilfælde giver forkerte forståelser,« siger Michael Bang Petersen.

Forsker: Kommunerne bliver klemt af den generelle mistro

Også Ulrik Kjær, som er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, kalder det »rigtig, rigtig fint og et markant resultat,« at så mange kommunaldirektører oplever gensidig respekt og forståelse.

Til gengæld blinker der ifølge ham »en lille advarselslampe«, når så mange samtidig oplever forkerte oplysninger i dialogen med borgerne. Og det overrasker ham faktisk en smule, at netop kommunalpolitikken rammes.

»Fakta er jo tit lige ude foran vinduet, og folk kan selv se, om skraldet er blevet hentet, eller om skolen er lukket,« siger han.

Mere problematisk synes han, det er, hvis borgerne ikke tror på informationen fra selve kommunen. For kommunale forvaltninger har – modsat mange andre aktører – netop ikke en interesse i at fremstille sager på en bestemt måde, påpeger han.

»Jeg kunne også vende det rundt og sige: Hold da op, hvor er de forsigtige deroppe på kommunen. Det er jo nærmest et dobbelt forsigtighedsprincip, og de skal være 100 procent sikre, før de tør skrive noget. Altså, det er godt nok svært at gøre mere sagligt,« siger Ulrik Kjær og tilføjer:

»Så hvis man er holdt op med at tro på dem, der faktisk har en interesse i at fortælle, hvordan tingene faktisk forholder sig, så er der grund til at være opmærksom«.

Han mener derfor, at kommunerne er et lille tandhjul i et meget stort maskineri – og bliver klemt af en mere generel mistro. Momentums undersøgelse skal ifølge professoren ses som en del af en større samfundsdiskussion om fake news, troværdighed og afsendere.

»Vi er i en periode, hvor der er opbrud i, hvad fakta er, og hvem vi kan tro på. Og den periode skal helst ikke blive alt for lang. For det må ikke blive normaltilstanden,« understreger professoren.

Samtalen fungerer bedst ansigt til ansigt

I Momentums rundspørge står det også klart, at den demokratiske samtale er bedst, når man mødes fysisk.

Mere end tre ud af fire kommunaldirektører mener nemlig, at samtalen fungerer godt ved debatarrangementer, borgermøder og i foreningslivet. Omvendt oplever kun 13 procent, at den fungerer godt på sociale medier. For lokale nyhedsmedier gælder det 27 procent.

På Aarhus Universitet mener Michael Bang Petersen, at det positive resultat om de fysiske møder er vigtigt at holde fast i. Det kan dog ikke stå alene, understreger han.

»For vi har brug for et bredere informationsmiljø, der fungerer, så borgerne kan finde ud af: Hvad bliver der diskuteret lige nu? Hvornår er mine interesser på spil? Og er den her sag så vigtig for mig, at jeg skal tage en aften ud af kalenderen for at tage til et borgermøde?« siger han.

Den opgave har lokalmedier og ugeaviser traditionelt været med til at løfte, men de er mange steder udfordret af, at annoncekronerne er flyttet over til techplatformene, påpeger professoren:

»Så det er selvfølgelig bekymrende, at samtalen ikke opleves som god på sociale medier – og sådan set heller ikke i de lokale medier. For det brede informationsmiljø skal kunne klæde borgerne på.«

For Ulrik Kjær på Syddansk Universitet er det tankevækkende, at de mere traditionelle måder at mødes på klarer sig så godt, mens de sociale medier ligger i den anden ende. Samtidig flugter det ifølge professoren med det billede, han får, når han taler med kommunalpolitikere.

»Når man spørger dem, hvad de bruger deres tid på, og om de har lyst til at blive ved, så er det hårde liv på sociale medier noget af det første, mange nævner. Jeg hører dem ikke beskrive det som et sted, hvor de bliver væsentligt klogere politisk eller får et bedre blik for, hvad borgerne mener,« siger han.

Derfor er det ifølge Ulrik Kjær også anledning til at se nærmere på de sociale mediers rolle i lokaldemokratiet.

»Det kan godt være, at de sociale medier har vundet verdensherredømmet. Men de har i hvert fald ikke bestået prøven i forhold til at bidrage til den lokale demokratiske samtale, hvis man spørger nogle af de aktører, der står midt i den.«

Løsningerne skal findes på tværs af aktører

Spørgsmålet er så, hvad kommunerne kan gøre for at styrke tilliden og den demokratiske samtale – og her findes der ifølge professor Michael Bang Petersen næppe én enkel opskrift.

Den lokale demokratiske samtale befinder sig nemlig midt i en forandring, hvor nogle af de søjler, den traditionelt har stået på, ændrer karakter. En del af svaret ligger derfor i at få flere aktører til at arbejde sammen, mener han.

»Noget af det vigtigste er at tale på tværs af de siloer, der findes i et lokaldemokrati – civilsamfundet, medierne, den kommunale forvaltning og de lokale politikere. Lige nu kan alle kigge på udviklingen og have en oplevelse af, at noget ikke helt fungerer, som det skal. Men det er meget svært for én enkelt aktør fundamentalt at ændre på det,« siger han.

Netop det er også tanken bag KL’s nye fireårige initiativ: Demokrati & Sammenhængskraft.

Her inviterer KL landets kommuner, folketingsmedlemmer og centrale samfundsaktører til sammen at afprøve og udvikle nye måder at styrke lokaldemokratiet på. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag, og som handler om alt fra unges deltagelse og foreningslivets rolle til lokale medier, borgerinddragelse og arbejdet i kommunalbestyrelserne. Og ambitionen er at blive klogere på, hvilke tiltag der virker i praksis, forklarer KL’s formand, Peter Rahbæk Juel.

»Vi ved, at der skal mange forskellige værktøjer til for at styrke vores lokale demokrati. Men hvilke der virker bedst, har vi brug for at blive klogere på. Ikke ved at skrive flere tykke rapporter, men ved at prøve os frem med konkrete tiltag ude i den lokaldemokratiske virkelighed blandt danskerne,« siger han.

Arbejdet skal bygge videre på de initiativer, som allerede findes i kommunerne, og de lokale erfaringer skal deles undervejs. Samtidig bliver mange forskellige aktører fra samfundet inviteret med fra start.

»For ingen kan fikse demokratiet alene, og hele vores fine demokratiske tradition bygger jo netop på, at vi lytter til hinanden og finder fælles fodslag,« siger Peter Rahbæk Juel.

Af Emilie Kleding