Stor stigning: Nu har hver fjerde SOSU-ansat ikke-vestlig baggrund

Når en ældre borger skal hjælpes ud af sengen, have støtte til badet eller mindes om dagens medicin, er det i dag ofte en SOSU-medarbejder med anden etnisk herkomst, der står klar.

Hver fjerde SOSU-ansat har nemlig ikke-vestlig baggrund, slår en ny Momentum-analyse fast – og fra 2016 til 2025 er andelen mere end fordoblet. Dermed er andelen af SOSU-ansatte med ikke-vestlig herkomst nu oppe på 25 procent mod 12 procent i 2016.

Det viser Momentums egne beregninger på baggrund af KRL og Danmarks Statistik, og udviklingen er sket i en tid, hvor der er blevet flere og flere ældre. Samtidig er det blevet tiltagende sværere at skaffe arbejdskraft nok til ældreplejen, og det får Finansministeriet til at anslå, at der i 2035 kan mangle over 23.000 SOSU’er.

Netop rekrutteringsudfordringer på ældreområdet er da også et af de største samfundsproblemer nu og i de kommende år, understreger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler.

»Derfor er vi også glade for alle vores ansatte – uanset etnisk baggrund. Og som analysen tydeligt viser, vil vi slet ikke kunne undvære dem, hvis vores ældre fortsat skal have omsorg og pleje af høj kvalitet,« siger han.

Samme toner lyder fra FOA. For ellers – uden denne gruppe medarbejdere i faget – skulle hver fjerde ung rekrutteres til at arbejde i ældreplejen, fortæller sektorformand i FOA Tanja Nielsen.

»Altså hver fjerde ung. Det kommer jo aldrig til at ske. Så hvis vi siger nej tak til, at flere med anden etnisk baggrund end dansk kommer ind i ældreplejen, ville vi være nogle skarn. For så ville vi samtidig sige, at nogle opgaver ikke længere skulle løses,« siger hun og tilføjer:

»Når en gruppe af herboende med anden etnisk baggrund gerne vil uddanne sig og arbejde inden for området, så skal vi søren susme ride på den storm. Helt ærligt. Vi skal simpelthen tage imod dem med yshånd.«

I Ældre Sagen er vicedirektør Michael Teit Nielsen også mest bekymret for tallene for, hvor stor manglen på SOSU-hjælpere og -assistenter lader til at blive.

»Det er jo den helt store flaskehals for vores fremtidige ældrepleje, og uden ikke-vestlige medarbejdere ville udfordringerne med at skaffe personale være endnu større,« siger vicedirektøren.

Ældrepleje handler også om relationer

Selv om SOSU-medarbejdere med ikke-vestlig baggrund er en afgørende del af ældreplejen, stiller det også krav, understreger både FOA og Ældre Sagen.

For ældrepleje handler ikke kun om praktiske opgaver, men også om relationer, tryghed og kommunikation i nære situationer. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kan begå sig på dansk, mener Tanja Nielsen.

»Det er helt afgørende for at danne relationer til de borgere, man hjælper. Mange ældre borgere gik ud af 7. klasse og har aldrig lært andet end dansk – og hvis sproget ikke er på plads, kan det skabe misforståelser, unødige konflikter og uro hos de pårørende,« siger hun.

Og ikke kun sproget er centralt, lyder det fra Michael Teit Nielsen. Han peger på, at også traditioner, vaner, talemåder og kulturelle referencer er en naturlig del af samtalen for mange ældre.

»Det er jo også der, udfordringen ligger: når en ældre borger eksempelvis fortæller om sit barnebarns konfirmation eller en scene fra ‘Matador’. De ting kan tage årevis at få ind under huden. Det er derfor vigtigt, at man både på uddannelserne og på arbejdspladserne gør en rigtig stor indsats for, at de her medarbejdere bliver integreret på arbejdspladserne og i dansk kultur,« siger han og fortæller, at Ældre Sagen sommetider hører historier om kommunikationsproblemer.

Derfor er det vigtigt, at kommuner, arbejdspladser og SOSU-skoler tager ansvar for både sprogstøtte, faglig oplæring og den kulturforståelse, der er nødvendig i mødet med borgerne, mener de begge.

»Der er rigtig mange i den her gruppe, som har et kæmpestort hjerte og er dygtige medarbejdere rent fagligt. Derfor skal vi også sikre, at de får de rette kompetencer, så de ikke møder virkeligheden og løber skrigende væk,« siger Tanja Nielsen.

Samtidig skal arbejdspladserne ifølge FOA være opmærksomme på, at ansvaret ikke kun ligger hos medarbejderne. Borgerne skal også vænne sig til en ældrepleje, hvor medarbejdergruppen ser anderledes ud end tidligere.

»Det er ikke nok, at vi klæder medarbejderne på. Vi skal også tale med de borgere, som ikke er vant til at møde medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk,« siger hun.

Forsker: Sprog skal læres tæt på hverdagen

I kommunerne er man da også bevidste om, at det ikke er noget, man bare lige gør, påpeger Michael Ziegler fra KL.

»Det er vigtigt, at der bliver sat tidligt ind med hjælp til sprogstøtte -  gerne som et sammenhængende forløb, der starter i begyndelsen af skoletiden og som følger eleven hele vejen også gennem praktiktiden. For det kræver et stort og grundigt arbejde at overkomme sproglige og kulturelle barrierer. Men det er der faktisk en del kommuner, som har ret gode og positive erfaringer med,« siger han.

Bedre sprogstøtte var da også et af de vigtigste punkter i den politiske aftale om social- og sundhedsuddannelserne fra 2024. Her fik SOSU-skolerne tildelt midler til at kunne gennemføre målrettet sprogstøtte, der kan følge den enkelte elev både under skoleforløbet og i oplæringen.

Seniorforsker ved VIVE Sara Lei Sparre har i årevis forsket i netop medarbejdere i ældreplejen med udenlandske rødder, og hun nikker genkendende til, at det kan lykkes. Blandt andet i det store forsknings- og innovationsprojekt ‘Fra migrant til SOSU-aspirant’, der fulgte elever i tre kommuner.

I en af kommunerne var en sprogmentor ansat til at støtte eleverne. De havde onlineundervisning, som tog udgangspunkt i konkrete sproglige udfordringer fra hverdagen – og det virkede, fortæller hun.

»Pointen er, at det skal være så tæt på praksis som muligt. At sproglæringen foregår, mens eleverne er på arbejde, så de hele tiden får rettet misforståelser, sproglige barrierer og lærer nye ord,« siger hun og fortsætter:

»En af vores anbefalinger er faktisk, at de får ekstra tid til at have samtaler med kognitivt friske borgere. For der vil hele tiden opstå situationer, hverdagssprog og kulturelle nuancer, som de ikke har mødt før. På den måde bliver samtalerne et supplement til sprogundervisningen, som er meget relevant og tæt på praksis.«

Samtidig er den dynamik og kultur, der hersker om sproglæring på arbejdspladserne, også essentiel, har Sara Lei Sparre erfaret. At sprog ikke kun er noget, medarbejderen selv skal løse – men er en kollektiv opgave.

For eksempel ved, at man taler lidt langsommere. Prøver et andet ord, hvis en kollega ikke forstår det første. Og hvor man ikke hele tiden italesætter sproget som et stort problem.

»For det tager modet fra medarbejderne – og så bliver det endnu sværere at lære. Det oplevede jeg i hvert fald hos mange af dem, jeg fulgte. At det var hårdt altid at få at vide, at man ikke er god nok, og at kollegerne konstant kigger undrende på én. I stedet bør kollegaer og ledere fokusere på det sprogudviklende, og så er man nødt til at have lidt tålmodighed. For det er hårdt at lære et helt nyt sprog som voksen, især når man arbejder eller tager en uddannelse imens,« siger forskeren.

I ældreplejen har medarbejderne travlt, og det kan måske være svært at finde overskuddet, medgiver hun. Men alternativet er, at medarbejdere med dansk som andetsprog giver op, pointerer Sara Lei Sparre:

»Og så skal man jo løbe endnu hurtigere.«

Fremtidens ældrepleje får brug for flere veje ind

I KL understreger formanden for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler, at medarbejdere med ikke-vestlig baggrund er en vigtig del af kommunernes ældrepleje. Et faktum, som kun bliver tydeligere i takt med, at der de kommende år bliver flere ældre.

»Derfor er vi dybt optagede af, hvordan vi skaffer nok medarbejdere til at passe på vores ældre. Og der er brug for at skrue på alle tænkelige knapper – lige fra at inkorporere mere velfærdsteknologi, øge antallet på fuldtid, nedbringe sygefraværet og få flere til at vælge en social- og sundhedsuddannelse. I den ombæring har vi fra kommunernes side også peget på, at international arbejdskraft kan yde et vigtigt bidrag,« siger han.

Det er vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen enig i:

»Vi mener, at det er nødvendigt at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Samtidig med at man gør en rigtig stor indsats for at integrere dem på arbejdspladsen.«

I FOA’s optik bør man kigge endnu mere mod SOSU-skolernes særlige forløb for folk med anden etnisk baggrund, som får intensiv læring i disse dagsordener. Flere har nemlig allerede gjort det »med rigtig god succes«, siger sektorformand Tanja Nielsen.

»Samtidig synes jeg, at kommunerne skulle gøre endnu mere for at få den store gruppe af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, ind i faget. Giv dem en gulerod for at komme i gang med uddannelsen og en løn, de kan leve af, mens de er på de her forløb,« opfordrer hun til.

Dernæst – når de så bliver ansat – skal medarbejdere have den rette tid til at få den rigtige oplæring.

»Det er afgørende for, at det her bliver en succes. Og at vi ikke får et dem-og-os,« siger Tanja Nielsen og tror på, at opgaven bliver lidt nemmere i fremtiden, fordi flere og flere ældre bliver vant til samfundets mangfoldighed.

En befolkningssurvey, som Voxmeter lavede for Momentum i efteråret 2023, viste da også, at 71 procent af danskerne var positive eller meget positive over for udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen, hvis de sproglige og faglige kvalifikationer er i orden. Kun 13 procent var negative.

Måske er noget allerede ved at ændre sig, mener seniorforsker Sara Lei Sparre. I et nyt projekt interviewer hun seniormedarbejdere i ældreplejen med udenlandsk baggrund.

»De oplever, at flere ældre borgere kan engelsk, interesserer sig for verden omkring sig og er nysgerrige på, hvor folk kommer fra. Så jeg tænker da, at flere ældre fremover vil have større forståelse for diversitet i ældreplejen.«

Af Emilie Kleding

Analyse: Sara Dolmer og Christian Larsen, KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center