Langt færre end forventet starter i den regionale dobbeltdiagnosebehandling

Fra 2024 har borgere, der både har en alvorlig psykisk lidelse og en alvorlig misbrugsproblematik, skulle tilbydes en samlet behandling i regionerne i stedet for at få misbrugsbehandling i kommunerne og psykiatrisk behandling i regionerne.

Sådan er det dog ikke gået. For mens man i aftalen fra 2023 forventede, at der i juli 2026 ville være påbegyndt 8.580 borgere i behandlingsforløb, så har virkeligheden vist sig noget anderledes.

Ifølge de seneste tal, som Momentum har beregnet på baggrund af data fra Sundhedsdatabanken, så er der kun opstartet 3.892 forløb i april 2026.

Det betyder både, at der i kommunerne sidder borgere, der egentlig burde blive behandlet i det integrerede dobbeltdiagnosetilbud, men som ikke får det bedste behandlingstilbud, og at kommunerne betaler for en vare, de ikke har fået.

I forbindelse med aftalen er kommunernes bloktilskud nemlig blevet reduceret med 124 millioner kroner i år og med 164 millioner kroner næste år i forventning om, at kommunernes udgifter ville falde, når flere borgere ville få behandling i regionerne.

I Københavns Kommune mærkes det tydeligt, at den integrerede dobbeltdiagnosebehandling ikke fungerer efter hensigten.

Områdechef for rusmiddelbehandlingen i København, Jesper Tofte Graabek, fortæller, at man forventede, at der, når tilbuddet er fuldt implementeret, vil være 250 københavnere i behandling på ethvert tidspunkt. Men op til sommerferien havde København kun lykkedes med at få i alt 90 borgere henvist til behandling.

”Økonomien er et stort problem i den her aftale. Når aftalen er fuldt indfaset i 2027, så har vi 19 millioner kroner mindre til den kommunale rusmiddelbehandling. Men lige nu kan vi slet ikke se i vores egne tal, at vi har færre borgere i behandling,” siger han.

Regionerne afviser målgruppen

En rundspørge blandt kommunerne, som Momentum har foretaget, peger på en række årsager til, at der er påbegyndt så få forløb.

Ifølge rundspørgen oplever mange kommuner, at regionerne ofte afviser de borgere, som kommunerne henviser til den integrerede dobbeltdiagnosebehandling. I rundspørgen svarer kommunerne, at 55 procent af de henviste borgere bliver afvist.

Afvisninger skyldes ifølge kommunerne, at regionerne enten vurderer borgerne til at være uden for målgruppen eller til at være for dårlige til at starte i behandling.

Det billede genkender direktør for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen. Han peger på, at Aarhus Kommune har fået reduceret budgettet til misbrugsbehandling som følge af aftalen, men ifølge ham er det kun en tredjedel af det forventede antal aarhusianske borgere, der er startet i det regionale tilbud. Det betyder, at kommunen har afleveret ressourcerne, men fortsat løfter en stor del af indsatsen for aarhusianere med dobbeltdiagnose.

“Regionerne har fået retten til at definere, hvem der passer ind i tilbuddet, så selvom vi vurderer, at en borger har en massiv psykiatrisk udfordring og et misbrugsproblem, så bliver de afvist. Det er jo ret vildt, at de bare kan afvise borgere, så vi bliver efterladt med opgaven uden ressourcer til at løse opgaven,” siger Erik Kaastrup-Hansen.

I Aarhus Kommune oplever fagpersonalet desuden, at det kan være svært at få borgerne til at sige ja tak til tilbuddet om at indgå i den integrerede dobbeltdiagnosebehandling.

Kommunerne skal have borgerens samtykke til at henvise dem til det regionale tilbud, og det er i mange tilfælde svært, fortæller Erik Kaastrup-Hansen fra Aarhus Kommune.

“Det fungerer som en snubletråd for ambitionerne med aftalen, at vi skal have borgeren til at sige ja til noget, som er ret ukonkret, og som de måske tidligere har haft dårlige oplevelser med,” siger Erik Kaastrup-Hansen.

Derfor har Aarhus Kommune forgæves efterspurgt, at regionen opretter en filial tættere på målgruppen, for eksempel i forbindelse med det kommunale misbrugscenter, så adgangsbarrieren for borgeren bliver lavere.

Oplevelsen af, at det kan være svært at få overbevist borgeren om at tage imod tilbuddet, genkender Jesper Tofte Graabek i København.

“Der ligger en udfordring i det motiverende arbejde, vi skal udføre for at få borgerne overbevist om, at vi kan henvise dem til regionerne. Hvis borgeren siger nej, så strander vi dér, uanset om vi fagligt mener, at det bedste tilbud for borgeren er i regionen. Så det er også en af grundene til, at så relativt få borgere finder vej til den integrerede dobbeltdiagnosebehandling,” forklarer Jesper Tofte Graabek.

Kommunerne kræver aftalen genforhandlet

Det dystre billede, som de nye oplysninger tegner af dobbeltdiagnosebehandlingen, får nu både KL, Aarhus og Københavns kommuner til at kræve aftalen genforhandlet.

”Samlingen af behandlingen skulle skabe en bedre sammenhæng i forløbet for nogle af de mennesker, som har allermest brug for det. Desværre oplever vi, at alt for få personer med dobbeltdiagnose kommer ind i det nye tilbud,” siger Lasse Frimand Jensen, der er formand for KL’s Socialudvalg, og fortsætter.

“Der er derfor brug for, at vi får kigget på forudsætningerne for aftalen igen og vurderet, om de økonomiske rammer og målgruppen passer. For hvis borgerne ikke kan komme ind i det nye tilbud, så må nogle af pengene tilbage til kommunernes rusmiddelbehandling.”

Det erklærer Jesper Tofte Graabek fra Københavns Kommune sig enig i.

Han kalder det økonomiske spørgsmål for et problem, der skal løses, før ambitionerne med den integrerede dobbeltdiagnosebehandling kan nås.

“Vi har et godt samarbejde med regionerne om at løse knasterne, men økonomien er en alvorlig kæp i hjulet. Hvis ikke det var for det økonomiske spørgsmål, så kunne vi være mere tålmodige. Men det har vi ikke råd til, når vi betaler regionerne for at løse en opgave, som vi ender med at stå med selv,” siger han.

I Aarhus efterspørger direktør for Sociale forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen, at ansvarsfordelingen bliver skærpet.

“Der bør ligge et klart og tydeligt ansvar hos regionerne, så de ikke alene kan definere, hvem der passer ind i tilbuddet. Det lægger et massivt pres på udgifterne på socialområdet i kommunerne,” lyder det fra Erik Kaastrup-Hansen, der også efterspørger, at der bliver kigget på økonomien i aftalen.

“Når nu opgaven ikke bliver løst i regionerne, så bør kommunerne blive kompenseret for at løse den ekstraopgave.”

Danske Regioner: Det går den rigtige vej

I Danske Regioner anerkender Hanne Roed, formand for Psykiatri- og Socialudvalget, i et skriftligt svar til Momentum, at der i år to af den treårige indfasningsperiode er opstartet færre borgere end forudsat i aftalen.

“Det er der flere grunde til – blandt andet, at der er tale om et nyt tilbud, som både borgere og medarbejdere skal lære at kende. Men det går den rigtige vej,” skriver hun.

Hun peger på, at den seneste opgørelse af data fra dobbeltdiagnosetilbuddet viser, at der er et stigende antal patienter i tilbuddet.

“Foruden de ca. 3.700 patienter, som allerede er henvist til tilbuddet, er der en stor gruppe patienter, som kan have gavn af tilbuddet, men som endnu ikke har givet samtykke til den del af tilbuddet, som omhandler rusmiddelbehandling. De har udelukkende givet samtykke til den psykiatriske behandling. Der arbejdes målrettet med at motivere denne gruppe patienter til at give samtykke til integreret behandling,” skriver hun.

Hanne Roed peger desuden på, at Danske Regioner og KL har aftalt at afholde en faglig workshop i efteråret, hvor formålet er, at ledere og medarbejdere kan få en større fælles viden om praksis og eventuelle udfordringer.

Der skal som en del af aftalen fra 2023 udarbejdes en overordnet status for det integrerede behandlingstilbud i 2026. Den vil ifølge Hanne Roed være et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet for både regioner og kommuner.

Formand for KL’s Socialudvalg, Lasse Frimand Jensen, forventer, at der vil være behov for ændringer, hvis ambitionerne om at skabe et bedre tilbud til personer med dobbeltdiagnose skal lykkes.

”Kommunerne bruger i dag meget tid på at overbevise personerne i målgruppen om at give samtykke til at blive en del af det nye tilbud. Men alt for mange kommer ikke i behandling. Det betyder, at vi desværre ender med, at de mennesker, som tidligere har haft svært ved at komme ind i behandlingsystemet, bliver tabt i systemet og får et dårligere tilbud. Stik imod intentionen. Det skal vi have gjort op med.”

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Sofus Vogel Bang, KL Analyse og Makro