Gå til hovedindhold
Momentum

3 ud af 4 kommuner: Svære demensforløb fylder mere i ældreplejen

Udadreagerende adfærd hos ældre borgere med demens er en stigende udfordring i dagligdagen. Sådan svarer 3 ud af 4 kommuner i en ny Momentum-rundspørge – og det lægger yderligere pres på ældreplejen. Det kræver nemlig både tid, viden og de rette rammer at forebygge de svære situationer, og derfor efterlyser KL nu et løft af demensområdet i en kommende national handlingsplan.

9. aug. 2026
  • Tegnsprog

Indhold

    Svære demensforløb fylder mere og mere i den kommunale ældrepleje.

    Det står klart i en ny rundspørge, som Momentum har foretaget, og som alle landets 98 kommuner har svaret på.

    Her har 74 procent oplevet stigende udfordringer med udadreagerende eller uforståelig adfærd hos ældre borgere med demens eller psykiske udfordringer i de seneste år. Knap en fjerdedel oplever, at udfordringen er på samme niveau som tidligere, mens kun 2 procent af kommunerne vurderer, at den er blevet mindre.

    Ifølge Karen Tannebæk, som er uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens, er det bemærkelsesværdigt.

    »Jeg er faktisk overrasket over, at så mange oplever, at udfordringen er stigende – og det tyder jo på, at rammerne, fagligheden og ressourcerne ikke er på plads til at forebygge, at et menneske kommer dertil,« siger hun.

    Udviklingen kommer samtidig med, at borgere med demens allerede fylder meget i ældreplejen. Over 45.000 var i 2025 diagnosticeret med demens mod omkring 39.000 i 2010, viser Momentums beregninger på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, og 87 procent af de borgere modtager en kommunal indsats.

    Cirkeldiagram der viser, at 74% af kommunerne oplever udfordringerne med episoder med udadreagerende/uforståelig adfærd hos ældre borgere med demens eller psykiske udfordringer. 23% oplever samme niveau og 2% at det er faldet.

    Det er alt sammen med til at presse den kommunale ældrepleje, mener formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Dorte West. For det kræver en stor og specialiseret indsats at kunne tage vare på borgere med demens og med meget komplekse behov – og derfor står kommunerne i en svær situation, understreger hun.

    »Så når 3 ud af 4 kommuner oplever, at udfordringerne er steget, er det et klart signal om, at der er behov for handling, og at kommunerne ikke har de redskaber, der skal til. Derfor er der brug for, at regeringen prioriterer et reelt løft af demensområdet i en kommende national handlingsplan,« siger udvalgsformanden og uddyber:

    »For det kræver både mere viden, bedre redskaber og de rigtige rammer, hvis vi skal skabe tryghed – både for borgerne selv, de andre beboere, de pårørende og vores medarbejdere.«

    Kim Larsen, vasketøj og motorcykler kan gøre en forskel

    Også i Hjørring nikker man genkendende til problemstillingen. Langt størstedelen af beboerne på kommunens plejecentre lider af en grad af demens – og det er man vant til at håndtere.

    »Men der, hvor vi oplever en ændring, er den lille gruppe, der udvikler en meget udadreagerende adfærd, som kan være virkelig, virkelig voldsom. Og den gruppe har vi set en stigning i de senere år,« siger Anne Christmann Ramsgaard, som er direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune.

    Det kan både være verbale og fysiske overgreb såsom trusler og at blive slået på, fortæller direktøren – og ofte er adfærden helt uforudsigelig for medarbejderne. På det enkelte plejecenter kan det derfor »virkelig trække tænder ud« og presse både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, økonomien og de ressourcer, der er til de øvrige borgere, forklarer hun og tilføjer:

    »Vi kan jo ikke komme udenom, at det slider på medarbejdere og ledere, giver større risiko for stress og sygefravær og udfordrer os i forhold til rekruttering – som jo i forvejen er svært.«

    Netop derfor er det så afgørende, at medarbejderne har de rette kompetencer og rammer, vurderer Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.

    For når borgere kommer langt hen i et demensforløb, bliver det ofte sværere at afkode omgivelserne, dække sine behov, italesætte smerter og sortere i sanseindtryk, som vores hjerner ellers normalt gør. Det betyder, at mennesker med demens ofte ikke kan finde hoved og hale i, hvad der sker – og det kan føre til udadreagerende adfærd, forklarer hun.

    »Så det kræver, at medarbejderne kender de her mennesker rigtig godt og kan fungere som detektiver på, hvad adfærden i virkeligheden handler om. Og det kræver, at man både ved noget om demens og har tiden til at opdage deres behov på forkant,« siger Karen Tannebæk.

    Lykkes man med at danne relationer med borgerne og samtidig skabe en overskuelig hverdag omkring dem med tryghed, forudsigelighed og helt faste rutiner; ja, så kan det faktisk gøre en stor forskel, påpeger hun.

    »Også for det samlede billede – for forebygger man situationer med udadreagerende eller uforståelig adfærd, så sparer man jo tid i den anden ende,« siger uddannelseslederen i Nationalt Videnscenter for Demens.

    Kurvediagram der viser, at antallet af personer diagnosticeret med demens er steget fra 38.760 i 2010 til 45.455 i 2025

    I Hjørring Kommune forsøger man allerede at gøre dette ved blandt andet at sammensætte tværfaglige teams omkring udvalgte borgere, uddanne medarbejdere i neuropædagogik og hente eksterne konsulenter ind i de sværeste sager. I en af de sager havde en borger så store udfordringer, at han havde brug for én-til-én-bemanding. Her fik personalet øjnene op for, at musik af Kim Larsen havde en beroligende virkning på ham og fik ham til at få det bedre.

    »Vi har også haft en meget, meget urolig ældre dame med demens, som faktisk slappede af, når hun hjalp personalet med at lægge vasketøj sammen og skrælle en gulerod. Ligesom en ældre mand fik en motorcykel stående i dagligstuen, som han kunne skrue på,« fortæller direktør for kommunens Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltning, Anne Christmann Ramsgaard.

    Fælles for eksemplerne er, at medarbejderne via den menneskelige relation får blik for, hvilke typer aktiviteter og indsatser kan gøre en forskel for den enkelte.

    »Og den relation er afgørende for, at vi kan sætte helt rigtigt ind – men det tager selvfølgelig også nogle ressourcer. Så det kræver jo, at der er tid og rum til det,« påpeger Anne Christmann Ramsgaard.

    KL: Ny demensplan skal løfte hverdagen i kommunerne

    KL peger da også på, at der er brug for både mere kompetenceudvikling til medarbejderne og bedre muligheder for at skabe meningsfulde aktiviteter som fysisk og kognitiv træning.

    »Alt for ofte har det nationale fokus på demens handlet om udredning og medicin. Det er vigtigt, men ikke nok. For langt de fleste borgere med demens leves hverdagen i kommunerne – og derfor skal en ny demensplan også handle om, hvordan vi kan gøre den hverdag bedre,« siger formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Dorte West.

    Regeringen har lagt op til en ny national handlingsplan for demens, og den bør derfor afsætte varige midler til et kvalitetsløft i kommunerne, mener hun. Her skal medarbejdere på alle niveauer have bedre mulighed for at få basal viden om demens, og kommunerne skal have adgang til medarbejdere med specialiseret viden, som kan vejlede i særligt svære situationer.

    »Samtidig skal borgere med demens have bedre adgang til meningsfulde aktiviteter som fysisk træning, kognitiv stimulation og sociale fællesskaber. Det er ikke pynt på indsatsen – det er simpelthen en del af den faglige kerne og bør være helt centralt i en ny handlingsplan,« lyder udvalgsformandens opfordring til regeringen.

    Kurvediagram der viser en stigning i antal nye tilfælde af demens fra 2010 til 2024

    Spørger man uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens, Karen Tannebæk, hvad en ny national handlingsplan for demens bør indeholde, griner hun lidt og udbryder: »Åh, der er så meget, jeg kunne pege på.«

    Men helt grundlæggende håber hun, at en ny handlingsplan vil styrke de sammenhængende forløb for mennesker med demens – hele vejen gennem sygdomsforløbet.

    »Vi skal blive bedre til at skabe indsatser af god faglig kvalitet og arbejde forebyggende, så vi undgår unødig forværring. Det gælder også, når adfærden udfordrer,« siger hun.

    Derudover peger hun på behovet for meningsfulde og sociale aktiviteter samt ordentlige fysiske rammer, som blandt andet gør det muligt at komme udenfor, skifte miljø og kunne bevæge sig uden risiko for at blive væk.

    »Det er et helt basalt behov for os mennesker at beskæftige os med et eller andet, som er meningsfuldt i løbet af dagen – uanset om det er at komme ud og gå en tur, være sammen med andre eller høre musik. Og jeg tror, at noget af den her udadreagerende eller uforståelige adfærd skyldes, at disse borgere ikke oplever det,« vurderer Karen Tannebæk.

    Til slut håber hun på, at en ny handlingsplan vil have langt mere fokus på at forebygge, og at medarbejdere får greb og tid til at forstå og tage sig af borgere med svær demens og komplekse behov:

    »Ellers tror jeg, konsekvensen bliver, at vi vil opleve endnu flere med uforståelig og udadreagerende adfærd.«

    Af Emilie Kleding

    Kontakt

    Redaktør

    Jens Baes-Jørgensen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3328

    E-mail: jjr@kl.dk