Historisk lave anlægslofter forhindrer kommunerne i at bygge og renovere

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Kommunernes behov for at få bygget og renoveret deres bygninger og veje ligger ifølge en ny Momentum-rundspørge blandt landets kommunale økonomichefer langt højere end de seneste års anlægsrammer. Mere nøjagtigt anslår kommunerne, at de har behov for at bygge og renovere for 26,6 milliarder kroner i 2026, men kommunernes årlige  forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi er de seneste år kun endt med en anlægsramme omkring de 20 milliarder kroner.

De seneste tre år har dog også været lave undtagelser, når man ser på, hvor mange penge per borger, kommunerne i gennemsnit har haft til at bygge og renovere for siden kommunalreformen i 2007. Her er gennemsnittet omkring 3.900 kroner pr. indbygger, mens det fra 2023 til 2025 har været omkring 3.300 kroner pr. indbygger.

En af de kommuner, der håber på, at anlægsrammen løftes markant, er Brøndby på den københavnske vestegn. Her fortæller borgmester Maja Højgaard (S), at kommunen er presset af stigende indbyggertal og mange kommunale ejendomme, der er bygget i 70’erne og har brug for mindst en kærlig hånd.
»Vi har på ingen måde ramme til at bygge det, vi har behov for at bygge, og vi står med ret akutte kapacitetsproblemer i folkeskolen,« siger Maja Højgaard.

Hun forklarer, at Brøndby Kommune i disse år har fået mange udenlandske tilflyttere til deres nye boligområder, og tilflytternes børn skal i modtageklasser, så de kan lære dansk. Det betyder, at der er brug for flere klasselokaler til de små modtageklasser.

Oveni oplever kommunen lige nu, at flere af den årgang, der skal starte i 0. klasse, vælger den kommunale skole, hvilket øger behovet for at bygge nyt og ombygge folkeskolerne yderligere.

Indtil videre har Brøndby Kommune løst pladsproblemerne ved at bestille pavilloner, der kan bruges som klasselokaler. Men tilbage står, at kommunen ifølge Maja Højgaard bliver nødt til at prioritere skarpt i anlægsopgaverne, fordi der ikke er penge til både at renovere og ombygge skoler og ældrecentre, bygge nyt og følge med i det løbende vedligehold.

»Vi har virkelig meget på paletten, hvis vi skal følge med udviklingen i kommunen, og med mange bygninger, der er opført i 70’erne, så opstår der også løbende akutte vedligeholdelsesopgaver, som vi bliver nødt til at tage hånd om. Så vi er ret pressede på anlægsområdet,« siger Maja Højgaard.
Brøndby Kommune står dog langt fra alene med ældre bygninger. En gennemgang af de kommunale bygninger viser, at 66 procent af bygningerne er opført inden 1980.

Mangler ramme til klimasikring

I Vejle Kommune i Sydjylland er borgmester Jens Ejner Christensen (V) også presset på anlægsområdet. Kommunen vokser, og det stiller krav til nye daginstitutioner og skoler, men samtidig er kommunen presset af, at der gentagne gange har været oversvømmelser i Vejle by.

»Vi har været meget udfordret af, at vi bruger rigtig mange penge på at udbedre skader efter oversvømmelser. Vi taler jo om hele veje, der simpelthen skyller væk og medfører helt ekstremt store udgifter,« siger Jens Ejner Bertelsen.

Udfordringen er ikke kun at finde penge og anlægsramme til at udbedre skader, men ikke mindst også at have mulighed for at forhindre, at Vejle igen og igen bliver oversvømmet.

»Når vi skal foretage nogle af de helt store klimainvesteringer som for eksempel et sluseanlæg, som kan forebygge oversvømmelser, så ser vi ind i en regning på 70 millioner kroner. Det kan ikke undgås, at det går ud over investeringer i børnehaver og skoler, som vi også gerne ville have lavet. For 70 millioner kroner kan vi jo bygge to nye børnehaver. Men vi har ikke anlægsramme eller penge til begge dele på samme tid,« siger Jens Ejner Bertelsen, der derfor efterspørger, at klimasikringsinvesteringer bliver undtaget fra anlægsloftet.

Betal nu eller se regningen vokse

Kommunerne er ifølge Momentum-rundspørgen især presset af den demografiske udvikling, der stiller krav til nybyggeri eller renovering af for eksempel daginstitutioner, skoler og plejeboliger.

57 procent af økonomicheferne peger i rundspørgen på, at det på dagtilbudsområdet er demografien, der er årsag til anlægsbehovet. For skoleområdet er det 48 procent, mens det på ældreområdet er 44 procent.

De kommunale økonomichefer peger i rundspørgen også på et efterslæb på dagtilbuds- og skoleområdet og på de kommunale veje, som årsag til det store anlægsbehov.

Meldingerne om renoveringsefterslæb på de kommunale bygninger bliver understøttet af en omfattende rapport – State of the Nation 2024 – om tilstanden i den kommunale bygningsmasse, som er udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

De vurderer den kommunale bygningsmasses vedligeholdelsestilstand til et 3-tal på en skala fra 1 til 5. Det oversættes til et vedligeholdelsesefterslæb, der vil kræve ”betydelige midler” til at bringe bygningsmassen op på ”et acceptabelt niveau”, lyder det i rapporten.

Det er en advarsel, der bør tages alvorligt, forklarer Henrik Garver, der er administrerende direktør i foreningen. For hvis ikke kommunerne får lavet de nødvendige investeringer i at rette op på efterslæbet, så kan der vente en endnu større regning ude i fremtiden.

»Man kan måske tænke, at det nok går det ene år lige at springe en opgave over, fordi der var behov for pengene til noget andet. Men hvis man ikke får vedligeholdt ventilationen, malet vinduerne eller skiftet nogle tagplader, så risikerer man, at nogle dryp fra loftet bliver til svamp i hele bygningen. Og så er det pludselig blevet rigtig dyrt,« siger Henrik Garver.

I stedet for at lappe huller hist og her, så foreslår Henrik Garver, at anlægsrammen over en længere årrække giver kommunerne mulighed for at lave et samlet, strategisk løft af bygningsmassen, uden at det går ud over deres mulighed for at bygge nyt for at følge med den demografiske udvikling. Det skal sikre, at kommunerne ikke må vælge mellem nødvendige renoveringer eller påkrævet nybyggeri. Men det kræver, at den enkelte kommune har en strategisk plan, så de ekstra midler ikke bliver en blankocheck, men er målrettet en specifikt planlagt indsats.

Forsker: Formentlig plads til lille løft

De historisk lave anlægsrammer de seneste tre år er ifølge Kurt Houlberg, professor hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), forårsaget af en cocktail af omstændigheder: Høj inflation, der ikke levner plads til store offentlige investeringer, et anlægsbehov i regioner og staten, der også skal tilgodeses, og især i de seneste år også et behov for store investeringer i forsvaret.

Og selvom inflationen er aftagende, så er der ifølge Kurt Houlberg næppe udsigt til, at kommunerne kan få opfyldt hele deres behov for anlægsinvesteringer i 2026.

»Men der er noget, der taler for, at der godt kan forventes et mindre løft af anlægsrammen næste år. Presset fra inflationen er der ikke i samme grad, som det har været i de foregående år, regeringen taler om at løfte velfærden, og så må man heller ikke underkende betydningen af, at der er kommunalvalg i år,« forklarer Kurt Houlberg og fortsætter:

»Et løft af anlægsrammen kommer dog næppe i nærheden af de 26,6 milliarder, som kommunerne mener, er behovet – især fordi der stadig er brug for at investere i forsvaret, og så er kommunernes anlægsramme også afhængig af anlægsbehovet i regionerne og det øvrige anlægsbehov i staten.«

De seneste års lave anlægsniveauer, det medfølgende efterslæb og det store behov for nybyggeri får dog ifølge KL-formand Martin Damm advarselslamperne til mere end at blinke. Han  mener derfor også, at regeringen må anerkende, at der er behov for handling. Og det første skridt kan passende tages, når KL og regeringen forhandler en aftale om kommunernes økonomi for 2026.

»Børnehaver, skoler og andre institutioner er for mange borgere mødet med velfærdssamfundet, og hvis de halter for meget efter, så skaber det bekymring. Og der må vi erkende, at mange af bygningerne er gamle og slidte og i en forfatning, der ikke svarer til de krav og måder, vi arbejder på i dag, hvor eksempelvis klasselokaler også skal kunne andet end at tilbyde stillesiddende og tavlefikseret undervisning,« siger Martin Damm og fortsætter:

»Og når anlægsrammen er blevet så lav som i de seneste tre år, så ender vi med at skubbe en pukkel foran os, som kun bliver større. Vi kan ikke leve med hullede tage og veje og lappeløsninger, der kun udskyder problemerne. Derfor går vi ind til økonomiforhandlingerne med et klart ønske om, at anlægsrammen skal have et markant løft.«