De fleste vælgere følges ad til stemmeboksen

Af Emilie Kleding

Når vælgerne i dag begiver sig hen til landets stemmesteder, er de fleste i selskab med andre.

Næsten to ud af tre forventer nemlig at følges med nogen, når krydset til kommunalvalget skal sættes. Det viser en repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Momentum.

Halvdelen vil tage turen med deres partner eller ægtefælle, mens hver tiende forventer at følges med deres børn, og seks procent vil gå sammen med venner eller kolleger. Det er »først og fremmest rigtig positive tal,« slår Kasper Møller Hansen fast.

Han er professor i statskundskab på Københavns Universitet og har i mere end 25 år forsket i valgdeltagelse. Og netop at stemme sammen er med til at fastholde en fælles tradition om at deltage i demokratiet, forklarer han:

»Det allervigtigste for at bevare en høj valgdeltagelse er at have nogen at følges med. Så simpelt kan det siges.«

Derfor er der også en bagside af medaljen: De rekordmange, som bor alene i Danmark og måske ikke har nogen at følges med. Eller dem, som er flyttet hjemmefra, er blevet skilt eller har mistet en – og ikke længere har den følgesvend, de plejede at stemme sammen med.

»Så falder sandsynligheden for at stemme markant. For så er det meget nemmere at glemme at stemme eller springe over, hvis man ikke lige orker, har travlt med andre ting, eller det begynder at regne. Netop fordi ingen konfronterer en med det,« siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

»Hvis jeg sad derhjemme og sagde det til min hustru, at jeg ikke gad at stemme, så ville hun nok hurtigt få mig på andre tanker. Og den slags socialt pres virker faktisk til at holde valgdeltagelsen oppe.«

Forældre kan give demokratiet videre til næste generation

Mens en ud af ti forventer at følges med deres børn, så svarer hele tre ud af fire forældre i Momentums undersøgelse, at de har haft deres børn med ud at stemme ved tidligere valg og afstemninger. 42 procent siger endda ofte eller hver gang.

Og det er en rigtig god tradition, vi har i Danmark, mener Kasper Møller Hansen og forklarer, at den vigtigste faktor for, om man stemmer som 18-årig, er, om ens mor stemmer.

»Det er faktisk helt banalt, så simpelt det er. Derfor betyder det også enormt meget at blive trukket med som barn eller teenager, fordi det skaber en tradition og norm om, at det at stemme altså er noget, man gør i familien. Samtidig åbner det op for snakken om, hvorfor man stemmer, hvad det betyder, og hvad beslutningerne egentlig handler om,« siger han og slår fast:

»Så når man tager sine børn med ud at stemme, introducerer man den næste generation til demokratiet på en naturlig måde.«

Også her er der dog en slagside. Familier, som ikke stemmer, skaber nemlig også en norm. De negative demokratiske traditioner bliver nemlig også givet videre.

Det er med til at øge uligheden og skabe et »mere segregeret vælgerkorps,« mener Kasper Møller Hansen og eksemplificerer: Mens højtuddannede ældre kvinders valgdeltagelse ligger tæt på 100 procent, stemmer kun omkring en tredjedel af de yngre og ikke etnisk danske mænd.

»Efterkommere født i Danmark har nogenlunde samme valgdeltagelse som deres forældre, hvoraf mange ikke har stemt. Det betyder, at vi får generationer, som nærmest har koblet sig ud af demokratiet, fordi de aldrig er blevet introduceret til det. Og det viser, hvor afgørende en rolle de sociale relationer spiller,« siger valgforskeren.

Tag en anden med til stemmestedet, og styrk demokratiet

Blot fordi landets stemmebokse lukker, betyder det ikke, at valgdagen er slut – i hvert fald ikke for en stor del af vælgerne.

I befolkningsundersøgelsen har Momentum nemlig undersøgt, hvordan man tilbringer valgdagen. For nogle er det en demokratisk festdag i mere end én forstand. Syv procent spiser bestemte madretter som valgflæsk, mens en mindre andel deltager i valgfester og -arrangementer eller mødes med andre for at følge valgdækningen.

Samtidig svarer 59 procent, at de forventer at følge med i mediernes dækning af kommunalvalget på valgaftenen, og langt de fleste regner med at gøre det i selskab med andre. Og det er faktisk en vigtig del af valgritualet, som vi ikke må glemme, mener Kasper Møller Hansen.

»Det er jo en måde at være en del af noget større på, for nu har man sat sit kryds og vil gerne se, hvordan det går. Derudover er det bare en særlig aften med drama, spænding, sejre og nederlag. Man kommer tæt på beslutningerne, og medierne er gode til at formidle det, og på den måde har mange en fælles oplevelse af at følge med i demokratiet,« siger han og tilføjer, at dem, som allerede har traditionerne, nok skal stemme.

»Men udfordringen ligger jo i også at få andre grupper med – såsom de unge, danskere med indvandrerbaggrund og udenlandske statsborgere, som har stemmeret i Danmark. Helt lavpraktisk kan det for eksempel handle om at italesætte, hvordan man afgiver sin stemme, vise dem den skole, de skal stemme på – og ganske enkelt spørge: Skal vi følges?« foreslår valgforskeren.

Helt generelt opfordrer Kasper Møller Hansen til at overveje, om man kender nogen, som kunne være i risikozonen for at springe valget over:

»Det kan være naboen, vennen eller barnet, som er flyttet hjemmefra. En, som er blevet alene, eller en nytilkommen i kommunen. Uanset hvem, så ring og spørg, om I skal stemme sammen. Det er små greb, men det kan virkelig gøre en stor forskel for vores demokrati.«