Kvinder og mænd går til kommunalvalg med vidt forskellige prioriteter

Af Emilie Kleding

Ældrepleje eller erhvervsudvikling? Sundhed eller skat? Daginstitutioner eller trafikale forhold?

Alt efter om man spørger kvinder eller mænd, er der stor forskel på, hvilke emner der prioriteres højest til kommunalvalget. Det viser en repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Momentum. Og sammenligner man med enslydende Momentum-undersøgelser fra kommunalvalgene i 2013, 2017 og 2021, så er netop denne forskel mellem kønnene vokset valg for valg.

I 2013 prioriterede kvinder og mænd i store træk de samme emner, og et forholdsvis ens billede tegnede sig således på tværs af kønnene. Siden er mønsteret ændret markant, og forskellene er vokset på mange af områderne. Ikke mindst når det handler om sundhed og ældrepleje. Emner, som næsten halvdelen af kvinderne har prioriteret i deres top 3, mens det kun gælder for en tredjedel af mændene.

Samtidig lægger kvinderne i stigende grad vægt på daginstitutioner og sociale tilbud og service til udsatte grupper, mens flere mænd har fokus på skat, erhvervsudvikling, trafik og kollektiv transport samt kultur, sports- og fritidstilbud.

Og det viser tydeligt, hvordan kønnene vokser sig længere og længere væk fra hinanden, fortæller Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han har i mere end to årtier forsket i blandt andet holdningsdannelse og vælgeradfærd.

»Det er så tydeligt, at det næsten virker stereotypt. At når kvinder tænker på velfærd og omsorg, så prioriterer mænd erhvervsudvikling, skat og kultur, sports- og fritidstilbud, hvor sidstnævnte nok nærmere er et fokus på fodbold snarere end kultur, hvis vi skal være ærlige. Alt i alt er det ret slående at se,« siger Kasper Møller Hansen og kalder udviklingen for markant set med demokratiske øjne:

»For det betyder jo, at kvinderne tager en helt anden dagsorden med ind i stemmeboksen, end mændene gør; og at mændene har en helt anden forestilling om, hvordan kommunen skal udvikle sig, end kvinderne har. Og det får konsekvenser, når krydset om lidt skal sættes.«

Kvinder og mænd lever i højere grad forskellige liv

Det er ikke kun ved kommunalvalgene, at kønsforskellene vokser. En lignende udvikling ses ved de seneste folketingsvalg, påpeger Kasper Møller Hansen. Han mener, at årsagerne skal findes i samfundets strukturer.

Kvinder tager blandt andet længere uddannelser, flytter tidligere hjemmefra og søger i højere grad akademiske, offentlige og omsorgsrelaterede jobs. Derimod bliver mænd ofte længere i provinsen, tager kortere eller mere håndværksmæssige uddannelser og vælger private erhverv. Mænd og kvinder lever altså i dag meget forskellige liv – både geografisk, uddannelsesmæssigt og værdimæssigt.

»Det afspejler sig direkte i deres politiske prioriteringer, og det her er formentlig kun toppen af isbjerget. For jo yngre vælgerne er, jo tydeligere ser man, at kvinderne går én vej og mændene en anden,« siger han.

Derfor bliver politikerne nødt til at få helt forskellige dagsordener til at mødes. En udfordring, som kandidaterne til dette kommunalvalg nok allerede har stået over for i valgkampen, tror Kasper Møller Hansen.

»For hvordan taler man om skat og erhverv uden at virke kold? Og hvordan omtaler man omsorg og sundhed uden at tabe de vælgere, der prioriterer økonomien? Ideelt set skal kandidaterne kunne stå på to ben og rumme begge perspektiver uden at skubbe halvdelen af vælgerne væk,« siger han og tilføjer:

»Men det er bestemt ikke en nem opgave. Især ikke når man til samme vælgermøde skal diskutere med unge, velformulerede kvinder samt unge mænd, som måske føler sig truede i snakken om positiv særbehandling. En diskussion, der ofte ikke er plads til i offentligheden, og som man som kandidat pludselig skal facilitere.«

Professor opfordrer kommunalbestyrelser til at finde balancen

I værste fald kan afstanden mellem kønnene føre til en polarisering i samfundet, som også kan smitte af på kommunalbestyrelserne. Det kan gøre det sværere at lave kompromiser og brede forlig rundt om i landet, advarer Kasper Møller Hansen:

»Så den vigtigste opgave for de politikere, der snart går ind i kommunalbestyrelserne, er at være opmærksomme på, at forskellene findes og forsøge at balancere dagsordenerne og de forskellige perspektiver i diskussionerne.«

Helt umuligt ser det dog ikke ud, når det handler om at få mænd og kvinder til at mødes – i hvert fald på nogle kommunalpolitiske områder. I Momentums undersøgelse fra oktober i år er der nemlig også enighed at spore mellem kønnene.

Omkring hver tredje kvindelige og mandlige vælger prioriterer klima og miljø, mens godt hver fjerde vægter folkeskolen som et af de vigtigste emner på tværs af kønnene. Samtidig svarer nøjagtig 13 procent af både de mandlige og kvindelige vælgere, at beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik er afgørende for deres kryds til kommunalvalget.

»Og det er positivt, at der stadigvæk er områder, som samler folk, og nogle fællesnævnere, man kan tale til,« siger Kasper Møller Hansen.

Samtidig er den overordnede kommunale dagsorden ret stabil, siger han og henviser til Momentums befolkningsundersøgelse. Her ligger ældrepleje, sundhed, klima og miljø og folkeskolen øverst i vælgernes prioriteringer på tværs af køn – og sådan har det været i mange år.

»Så som samfund er vi faktisk rimelig konstante i det, vi mener, er det allervigtigste,« afslutter han.