Flere og flere vælgere bestemmer sig først i sidste øjeblik

Af Emilie Kleding

Den 18. november afgøres det, hvem der bliver valgt til kommunalbestyrelserne landet over. Og der er spænding helt frem til det sidste.

Flere og flere finder nemlig først ud af, hvad de vil stemme til kommunalvalget i løbet af den sidste uge. Det viser tal fra Syddansk Universitets kommunalvalgsundersøgelser, hvor man efter de seneste fem kommunalvalg via befolkningsundersøgelser har spurgt vælgerne om, hvornår de besluttede sig for partiet eller listen, de stemte på.

Mens 27 procent af vælgerne traf beslutningen i løbet af den sidste uge i 2009, så er tallet løbende steget til hele 42 procent i 2021. Heraf besluttede 14 procent sig først på valgdagen.

På Syddansk Universitet står professor og kommunalforsker Ulrik Kjær bag undersøgelserne, og da han først så udviklingen, kom den noget bag på ham:

»Det er sjældent, at vi ser så tydeligt et mønster – og her er det altså ret markant, hvor mange flere der venter til den sidste uge eller endda først træffer beslutningen nærmest helt inde i stemmeboksen. Det siger jo noget om, at mange gerne vil stemme, men er i tvivl om, hvem de skal pege på,« siger han.

Ifølge forskeren handler det primært om, at vælgerne generelt er blevet mindre politisk trofaste og mere tilbøjelige til at skifte mellem partier. Derfor er mange mere søgende, tager sig god tid og træffer først beslutningen på baggrund af det, de hører og ser tættere på valget.

»Og det gør uundgåeligt valgkampen mere intens. For det betyder jo, at flere vælgere er i spil, og at kandidaterne dermed kan hente meget i slutspurten,« konkluderer han.

Når det kommer til dette års kommunalvalg den 18. november, var kun 43 procent da også sikre på, hvad de ville stemme med under en måned til valget, mens 24 procent havde styr på partiet, men ikke var sikre på kandidaten. Det viser to repræsentative undersøgelser, som Voxmeter har gennemført for Momentum i løbet af efteråret. Den  seneste er fra slutningen af oktober. Og det kan få afgørende betydning for valgresultaterne, tror Ulrik Kjær:

»Det spændende er jo, at der ikke skal meget til for at rykke på mandaterne, hvis dem, der først bestemmer sig i slutspurten, stemmer anderledes end dem, som har besluttet sig tidligere. Så det kan virkelig få betydning.«

Synlighed betyder endnu mere i slutspurten

Netop på grund af vælgernes sene beslutninger bliver eksponering, klare og korte budskaber, lokale mærkesager og synlighed i ens eget nærområde også vigtigere i den sidste uge af valgkampen, mener Ulrik Kjær.

»For når folk beslutter sig i sidste øjeblik, er det ofte mere konkrete og synlige ting, der gør forskellen – og det taler for, at kandidater virkelig skal være aktive helt op til valgdagen,« siger han og tilføjer:

»Mange vælgere kigger også på personer fremfor partier – især hvis de har svært ved at se forskellene mellem partierne. Så hvis jeg var kandidat, ville jeg give fuld gas i slutspurten: ud på gader og stræder, møde vælgerne personligt og vise mit ansigt lokalt. Det er dér, man kan rykke noget.«

Den personlige stemme spiller da også en langt større rolle ved kommunalvalget end ved andre valg, viser Momentums opgørelser på baggrund af Danmarks Statistik. Og i Momentums seneste befolkningsundersøgelse fra oktober er kandidaternes politiske mærkesager og syn på en lokal sag de vigtigste grunde til at stemme personligt, svarer vælgerne. Samtidig er ønsket om, at en bestemt gruppe skal være repræsenteret i kommunalbestyrelsen, at man kender vedkommende, eller at kandidaten er fra ens egen del af kommunen, også nævnt som årsager.

»Så for de vælgere, som beslutter sig sent, og som måske ikke sætter sig og læser partiprogrammerne igennem – der kan den personlige stemme trække. Og så kan valgplakater, lokale optrædener og mødet med kandidaterne pludselig blive afgørende for deres stemme,« siger Ulrik Kjær.

Kommunalforsker: Jeg træffer også min beslutning sent

Når flere og flere vælgere beslutter sig i sidste øjeblik, kan det være nærliggende at spørge, om det – set med demokratiets briller – er et problem. »Ikke nødvendigvis,« svarer Ulrik Kjær:

»Så længe folk stemmer og føler sig informerede, er det jo fint. Men hvis nogle ender med at stemme ud fra enkelte indtryk i valgkampens sidste dage – såsom et opslag på sociale medier eller en tilfældig oplevelse – så bliver beslutningsgrundlaget lidt skrøbeligt,« siger han og forklarer, at så risikerer man, at stemmerne ikke afspejler det, politikerne har lavet gennem fire år, men bygger på noget ret kortsigtet.

»Det er ikke et problem for demokratiet som sådan, men det kan påvirke, hvad politikerne fokuserer på. Hvis det, der sker i de sidste dage, bliver afgørende, kan det skubbe opmærksomheden væk fra den kommunalpolitiske hverdag og de langsigtede beslutninger. Så det er værd at holde øje med, om den korte valgkamp får uforholdsmæssig stor indflydelse,« påpeger kommunalforskeren.

Derfor kunne kommunalpolitikerne med fordel vise mere af deres arbejde i løbet af valgperioden og løbende tage fat på de diskussioner, man ellers først hører i valgkampen, foreslår Ulrik Kjær. For det kunne netop gøre det nemmere for vælgerne at finde ud af, hvor de hører hjemme politisk – også før valgplakaterne kommer op.

»Men igen, det er folks valg. Og så længe man stemmer, synes jeg slet ikke, at det er forkert at beslutte sig sent. Det gør jeg faktisk også nogle gange selv,« siger han og uddyber:

»Jeg hører nok selv til dem, der tit træffer min endelige beslutning i den sidste uge. Jeg venter ikke helt til valgdagen, men typisk en uge før. For jeg vil da have hele valgkampen med.«