Vælgerne stemmer på personlighed, troværdighed og lokale mærkesager

Af Emilie Kleding

To faktorer betyder allermest, når vælgerne den 18. november går ind i stemmeboksen: nemlig kandidaternes person og partiernes holdninger til det lokale.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Momentum. Hele 79 procent synes, at kandidaternes personlighed og troværdighed er vigtige eller meget vigtige for deres kryds til kommunalvalget. Skarpt efterfulgt af partiernes lokalpolitiske holdninger og mærkesager, som 76 procent markerer som vigtige.

Og netop de værdier kendetegner sådan set kommunalvalgene rigtigt godt, mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet og blandt andet forsker i kommunalvalg.

»Det giver fuldstændig mening, at troværdighed og personlighed scorer så højt – for kommunalpolitik er jo et meget tillidsbaseret mandat. Her stemmer man på nogen, som man føler, at man kan stole på; og det handler meget om relationer, og at man kender folk i lokalsamfundet. Så det er faktisk, som det skal være,« siger han og er heller ikke overrasket over, at de lokale mærkesager og lokalpolitiske holdninger topper listen:

»For det er i virkeligheden et af kendetegnene ved kommunalvalgene, og der vil altid være nogle meget konkrete sager, som bliver en del af valgkampen – og som betyder rigtig meget for nogle vælgere.«

En tidligere Momentum-gennemgang af de seneste fem valg viser, at tre ud af fire stemmer ved kommunalvalgene bliver sat ved en person fremfor et parti. Dermed ligger den personlige stemmeandel langt over andre valg.

Det giver pote at kæmpe for konkrete mærkesager

Næst på listen over, hvad vælgerne lægger vægt på, kommer da også kandidaternes egne mærkesager. Her svarer 69 procent af vælgerne, at det betyder noget for, hvor de sætter deres kryds.

For en femtedel af vælgerne er det endda holdningen til helt konkrete lokale sager, der kommer til at være afgørende for deres stemme, viser Momentums undersøgelse.

Samtidig viser en fælles rundspørge blandt genopstillede kommunalbestyrelsesmedlemmer, som Momentum og Danske Kommuner står bag, at 40 procent af kandidaterne har en enkeltstående lokal mærkesag, som de går til valg på. Det kan være alt fra at ville styrke by- og lokalområder, bosætningsstrategier, erhvervsudvikling og aktiviteter på ældreområdet til bygning af haller, skoler, børnehaver og plejehjem, opbakning eller modstand mod solceller og gratis kollektiv trafik, svarer kandidaterne.

Og det viser, at det alt sammen hænger sammen, mener Ulrik Kjær: At vælgerne går efter kandidater, der har noget konkret at kæmpe for lokalt – og at kandidaterne godt ved, at de har brug for den slags tydelige mærkesager.

»Kommunerne har fingrene nede i rigtig mange forskellige ting, og som vælger fokuserer man typisk på den lokale skole, hvis man har skolebørn. Parkeringsforhold, hvis man bor i byen. Lægedækning, hvis man bor i yderområderne. Det er jo stor forskel på, hvad folk oplever som vigtigst – og som vælger vil man naturligvis kigge efter kandidater, der kæmper for netop dét,« siger kommunalforskeren og understreger:

»Så jeg synes, det giver god mening, at kandidaterne markerer sig på mærkesager, og at vælgerne reagerer på det. Det er i virkeligheden sådan, kommunalpolitik fungerer bedst.«

Samtidig pointerer Ulrik Kjær, at valgkampene i kommunerne dog også kan være uforudsigelige. Nogle gange dukker en helt konkret sag op, som pludselig kommer til at fylde det hele.

»Altså en rundkørsel, en institutionslukning eller et lokalt byggeri, som eksploderer i offentligheden. Og andre gange overtager store dagsordener, så de lokale enkeltsager forsvinder i baggrunden. Det afhænger meget af timingen og af, hvad der ellers rører sig,« siger han.

Kommunalforsker: Husk, at valget først og fremmest handler om lokalpolitik

Men selvom det lokale vægter allerhøjest for vælgerne, så skiller dette valg sig alligevel lidt ud, bemærker Ulrik Kjær.

For hele 56 procent af vælgerne svarer faktisk også, at de nationale politiske holdninger er vigtige for deres kryds til kommunalvalget. Og med mange store reformer og temaer, der fylder i den landsdækkende debat – på eksempelvis ældre-, klima-, sundhed- og socialområdet – så er det måske ikke så mærkeligt, mener kommunalforskeren.

»Det fortæller os, at det nationale spiller en ret stor rolle for vælgerne – også lokalt – og hvis vi ikke havde stået midt i alle reformerne, ville jeg faktisk være en smule bekymret set med lokaldemokratiets briller. Men når man kigger på den politiske situation lige nu, så giver det god mening. For mange af de store nationale dagsordener og reformer påvirker jo kommunerne direkte,« siger Ulrik Kjær og kommer alligevel med en lille opfordring frem mod kommunalvalget:

»Så selv om det i denne tid måske ikke er så mærkeligt at tænke national- og lokalpolitik sammen, så er tallene en god påmindelse til os alle sammen om at huske, at kommunalvalg altså først og fremmest handler om det lokale.«