Manglen på billige boliger gør det svært at få hjemløse i egen bolig

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Niels Henning Bjørn, chefkonsulent i KL Analyse og Makro

Først et tag over hovedet - derefter hjælp til at klare psykiske problemer, misbrug og andre sociale udfordringer. Først i egen bolig – derefter hjælp til sociale udfordringer. Det er i korte træk hjemløsereformens bud på, hvordan antallet af hjemløse danskere nedbringes. Men tilgangen – som kaldes housing first – er udfordret af, at der flere steder i landet er for få boliger, der er til at betale for hjemløse borgere med lave indkomster.

I en ny rundspørge blandt landets kommuner, som Momentum har foretaget, svarer kommunerne, at kun 12 procent af de boliger, som boligorganisationerne sender videre til den kommunale boliganvisning, har en husleje på under 3.500 kroner om måneden – som er det, der i forbindelse med den nationale hjemløsereform, blev defineret som en billig bolig. Omkring halvdelen af de tilgængelige boliger koster mellem 3.500 kroner og 6.500 kroner om måneden, mens mere end en tredjedel af de boliger, som kommunerne kan anvise til hjemløse borgere, koster over 6.500 kroner om måneden. En husleje, som kan være mere end svær at betale for de hjemløse, som ofte vil skulle klare sig med en kontanthjælpsydelse.

Det er en udfordring, som de genkender i København.

»Det er en kæmpe udfordring for vores arbejde med at realisere hjemløsereformen. Vi har en lavet en plan for bekæmpelse af hjemløshed, og der er sat midler af til medarbejderressourcer, men det klart mest vanskelige er at få adgang til de billige boliger, som målgruppen kan betale,« siger Eva Stokbro Jensen.

Hun er centerchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, hvor man arbejder med at gennemføre hjemløsereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 2021. Reformen blev i sommeren 2022 omsat til en københavnsk strategi, som kommunen nu arbejder med.

Også i Aalborg genkender TinaMaria Larsen, centerchef i Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune, udfordringen med at skaffe egnede og billige boliger til kommunens hjemløse. Og det udfordrer arbejdet med at opfylde ambitionerne i hjemløsereformen.

»Udgangspunktet er housing first, så det allerførste, vi skal gøre, er at tilbyde hjemløse borgere en bolig. Men det kan vi jo ikke, hvis der ikke er egnede boliger til rådighed. Og det betyder også, at vi ikke kan bringe andre af reformens tiltag i spil som f.eks. bostøtteformer, fordi de tager udgangspunkt i, at den hjemløse borger flytter i egen bolig,« siger TinaMaria Larsen.

Må sende dyre boliger retur

På landsplan er antallet af almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kroner halveret fra 2021 til 2024. Nærmere bestemt er antallet faldet fra 41.000 til godt 20.000 boliger, og heraf er nogle boligerne placeret i et udsat boligområde.

Udfordringen med at skaffe billige boliger understreges af kommunernes svar i ny Momentum-rundspørge. Den viser, at kommunerne oplever, at det er cirka hver femte hjemløse borger, der siger nej til et boligtilbud. Det betyder, at kommunerne relativt ofte må sende en bolig retur til boligorganisationerne, uden at boligen er blevet anvist til en hjemløs borger.

Rundspørgen viser, at det især er de dyreste boliger, som ikke bliver brugt til at give en hjemløs borger en permanent bolig. For de dyreste boliger, der koster over 6.500 kroner om måneden, er det 41 procent, der ryger retur til boligorganisationernes ventelister. Boliger, der koster under 3.500 kroner om måneden, bliver kun i 15 procent af tilfældene returneret til boligorganisationerne.

Rundspørgens resultater matcher oplevelsen i Københavns Kommune ifølge centerchef Eva Stokbro Jensen. Ifølge den seneste status på kommunens arbejde med hjemløsereformen, har Socialforvaltningen i 2024 returneret 36 procent af de dyreste familieboliger, som de har modtaget fra boligorganisationerne – altså boliger med en husleje på mellem 7.000 kroner og 10.000 kroner. Det svarer til 65 boliger i dén prisklasse.

»Det er som udgangspunkt, fordi huslejen er for høj, at vi returnerer de boliger. Der kan også være tilfælde, hvor boligen ikke er egnet på grund af f.eks. indretningen, men det vil oftest være fordi, huslejen er for høj til, at det er realistisk, at vi kan anvise den til en hjemløs borger,« forklarer Eva Stokbro Jensen og fortsætter:

»Derudover begynder vi at se konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, der fik effekt fra den 1. juli 2025. Allerede nu har vi  måttet afvise borgere, som ellers tidligere levede op til kriterierne for at blive anvist en bolig, men som ikke længere har en økonomi, der gør det muligt.«

For få egnede boliger

Selvom Aalborg ikke har samme udfordringer som København i forhold til skyhøje boligpriser, så rækker mængden af aalborgensiske boliger, der kan betales af en kontanthjælpsmodtager, og som er egnede til målgruppen, ikke til efterspørgslen, forklarer hun.

For eksempel ligger nogle af de billiger boliger i områder, hvor der ikke umiddelbart kan anvises hjemløse til, fordi boligområderne er i kategorien udsatte boligområder eller i risiko for at blive det.

Desuden er mange af de boliger, som boligselskaberne leverer til den kommunale anvisning, slet og ret for dyre, fortæller TinaMaria Larsen.

»Sidste år fik vi omkring 80 boliger til under 4.500 kroner om måneden, som vi kunne anvise til hjemløse borgere. Det er simpelthen ikke nok til, at vi kan sikre alle hjemløse deres egen bolig, når huslejen oftest skal kunne betales på en kontanthjælpsindkomst,« siger hun.

Udover en for høj husleje kan der også være mere lavpraktiske problemer, der gør de anviste boliger uegnede, forklarer TinaMaria Larsen. Især geografien kan være en udfordring i en kommune af Aalborgs størrelse.

»For mange i målgruppen er det vigtigt, at boligen er nogenlunde tæt på midtbyen, fordi de gerne vil være tæt på deres netværk og omgangskreds. Så nogle gange oplever vi, at borgere takker nej på grund af beliggenheden,« siger hun.

Tilskudsordninger skal forbedres

I Københavns Kommune peger Eva Stokbro Jensen desuden på, at de midlertidige huslejetilskud i mange tilfælde ikke slår til.

»Når vi har fået borgeren i en bolig, kan vi arbejde med at forbedre deres økonomiske situation f.eks. ved at gå fra kontanthjælp til førtidspension, eller ved at de får et arbejde og en reel indkomst. Men for de allerdyreste boliger, vi har til rådighed, er det ikke realistisk, at borgeren selv kommer til at kunne betale huslejen, og så kan vi ikke bruge de midlertidige huslejetilskud,« siger Eva Stokbro Jensen.

Hun peger også på, at det statslige tilskud til permanent nedsættelse af huslejen i nybyggeri i en københavnsk kontekst er for lavt til, at det er effektivt.

»Selv med tilskuddet kan vi ikke få boligerne ned i en husleje, som målgruppen kan betale. Intentionen med tilskuddet var at få boliger til omkring 3.500 kroner om måneden, og det kan man slet ikke i København. Desuden er tilskuddet bundet til en bestemt bolig, og det er ikke nødvendigvis en god idé i forhold til naboskabet og den sociale sammenhæng i en boligafdeling, at en bestemt bolig bliver til en særbolig, hvor der altid flytter en hjemløs borger ind. Så der mangler både penge og fleksibilitet i det statslige tilskud til permanent huslejenedsættelse,« forklarer Eva Stokbro Jensen.

Heller ikke i Aalborg har den statslige pulje til midlertidigt huslejetilskud været nogen stor succes. TinaMaria Larsen fortæller, at de fleste boligorganisationer har opfattet det som en meget bureaukratisk model, der kræver for mange ressourcer, og at de derfor ikke har brugt den i stort omfang.

Til gengæld har Aalborg Kommune bærugt den såkaldte §34-ydelse, der er et huslejetilskud til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter. Det har i nogle tilfælde gjort det muligt at få en hjemløs borger ind i en bolig med økonomisk støtte til huslejen.

Men med den seneste reform af kontanthjælpssystemet er den særlige støtte til høje huslejeudgifter afskaffet. Og det øger presset på de billige boliger yderligere.

»Vi har nu nogle borgere, som har fået brug for en meget billig bolig, fordi vores muligheder for at kompensere for høje huslejer er væk. Så nu forsøger vi at støtte borgerne til at finde småjobs – måske bare nogle få timer om ugen – så deres rådighedsbeløb bliver lidt højere. Men for de dårligst stillede, så er det jo heller ikke en mulighed,« forklarer TinaMaria Larsen.

BL: Vi deler kommunernes ambition om flere billige boliger

I BL - Danmarks Almene Boliger, der varetager interesserne for de almene boligorganisationer, forklarer viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingey, , at boligorganisationerne leverer de boliger, som de har til rådighed.

»Som udgangspunkt er det hver fjerde ledige bolig, som vi leverer til den kommunale anvisning. Det betyder, at nogle af boligerne har en relativt lav husleje, mens andre har en relativt højere husleje. Nogle steder er der så lavet andre aftaler, hvor vi leverer mere end hver fjerde ledige bolig. Når vi kigger på, hvilke boliger, vi har leveret til kommunerne, så ligger huslejen på dem i samme leje, som den er i den almene sektor generelt. Så vi leverer hverken flere eller færre dyre boliger til kommunerne,« forklarer Solveig Råberg Tingey.

Hun peger på, at den almene sektor og kommunerne deler ambitionen om at tilvejebringe flere boliger med lav husleje.

»Det har været på dagsordenen i flere år nu, og det er noget, vi har fokus på i den almene sektor. Vi er udfordret af, at det er blevet dyrere at bygge nye boliger. Det betyder, at det er sværere at bygge nye boliger inden for de rammer, vi har,« siger hun.

Solveig Råberg Tingey efterspørger derfor, at der i højere grad bliver kigget på, hvordan den statslige pulje til permanent nedsættelse af huslejen i bestemte boliger kan justeres.

»Formålet var at sikre, at man kunne bygge nogle af de helt billige boliger, men de penge er ikke kommet ordentligt ud at arbejde endnu. Vi håber på, at den ordning kan justeres, så man kan søge et større beløb med en større fleksibilitet. For det nuværende støttebeløb er ofte ikke stort nok til, at man kan bygge boliger med huslejer ned til 3.500 kroner,« siger hun.

På den korte bane peger Solveig Råberg Tingey på, at stærkere samarbejder med kommunerne om udslusningsboliger, strategisk anvisning og udlejningsaftaler kan tage toppen af presset.

»Vi har allerede gode samarbejder i rigtig mange kommuner, og vi håber på at kunne få etableret endnu flere, så vi i endnu højere grad lokalt kan være med til at sikre, at vi får leveret boliger med hensyn til den sociale bæredygtighed i boligafdelingerne,« siger hun.

KL: Udvid støtteordninger og anvisningsret

I KL opfordrer formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, til, at der gøres en større indsats for at tilvejebringe flere billige egnede boliger, så hjemløsereformens ambitioner om at få hjemløse borgere hurtigt i egen bolig kan blive opfyldt.

»Vi bakker helt og holdent op om intentionerne i hjemløsereformen. For ingen har godt af at bo for længe på herberger og forsorgshjem. Men det kræver altså, at der er nok billige boliger, som den gruppe kan betale. Det er der ikke i dag, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre i fremtiden. Tværtimod bliver der færre og færre billige boliger,« siger Ulrik Wilbek.

Udviklingen får Ulrik Wilbek til at efterlyse, at den aftalte evaluering af forudsætningerne bag reformen, bliver sat i gang.

»Som et led i reformen har man sænket refusionen på kommunernes udgifter til borgere på herberg som et incitament til at boligplacere hurtigere. Men det er jo svært, når der mangler billige, egnede boliger. Så jeg mener, vi nu er nået til et punkt, hvor vi skal se på, om forudsætningerne holder, eller om det er nødvendigt at gøre mere.«

Han nævner en række tiltag, som kan afhjælpe manglen på billige boliger. Blandt andet bør der ses på, hvordan puljerne for nybyggeri af særligt billige boliger kan tilpasses, ligesom der bør justeres på tilskudsordningerne.

»Vi bliver nødt til at kigge på det statslige tilskud til permanent nedsættelse af huslejen i nybyggeri. Når både kommuner og BL melder, at tilskuddet ikke er stort nok til at bygge boliger, der rent faktisk kan betales af hjemløse borgere, så er det et tegn på, at ordningen ikke fungerer efter hensigten,« siger Ulrik Wilbek.

Han understreger desuden, at man bør gøre det muligt at nedsætte huslejen permanent i det eksisterende byggeri, så ældre boliger også kan komme i spil i den kommunale anvisning.

Og så mener han, at kommunerne bør være sikret adgang til en større andel af de billige boliger end det er tilfældet i dag.

»Der bliver færre boliger, og derfor er kommunerne helt afhængige af at kunne aftale sig til mere end hver fjerde bolig ved de almene boligselskaber. Derfor bør vi se på, om ikke kommunerne kan sikres flere af de billige boliger, når de bliver ledige,« siger Ulrik Wilbek.