Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse på historisk lavt niveau

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Lasse Vej Toft, chefkonsulent, KL’s Analyse- og Makroenhed

De seneste år har flere og flere personer med ikke-vestlig baggrund hver morgen taget turen til et arbejde i stedet for til jobcentret.

En ny Momentum-analyse viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet til det hidtil laveste niveau. I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse, og det er et markant fald sammenlignet med 2004, som er så langt, statistikken rækker tilbage, og hvor andelen var hele 43 procent.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på offentlig forsørgelse, og det vækker glæde i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det er grundlæggende positivt, at der har været så god en udvikling de seneste par år. Det har der også været behov for, fordi ikke-vestlige indvandrere og indvandrere generelt er meget overpræsenteret i gruppen på offentlig forsørgelse,« siger Rasmus Brygger, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark betragteligt, og i kølvandet på det blev der indgået en ny trepartsaftale, hvor parterne forpligtede sig på at håndtere udfordringen, der blev indført en integrationsgrunduddannelse (IGU), og kommunerne ændrede deres indsats i en mere beskæftigelsesrettet retning. Samtidig har der været vækst i samfundet, og det er i det krydsfelt, at man skal finde forklaringerne på, at kurven har været nedadgående. Det mener Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden.

»Forklaringen er nok en sammensætning af forskellige faktorer. Der har være en forbedret konjunktur, og et større fokus i kommunerne på at hjælpe ikke-vestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at gøre indvandrerne klar til de danske arbejdspladser, og Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at kommunernes forstærkede indsats har virket.

»Kommunerne stod med en enorm udfordring, da tilstrømningen af flygtninge og indvandrere var særlig stor for 5-6 år siden, men vi har virkelig taget arbejdshandskerne på, og det er glædeligt, at vi nu kan se, at indsatsen har båret frugt. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt, men vi må godt glæde os over, at niveauet aldrig har været lavere,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening er man klar med roser til kommunerne.

»Virksomhederne har i høj grad været med til at løfte det, men kommunerne har også leveret et godt stykke arbejde i at ændre beskæftigelsesindsatsen og fortjener en stor del af rosen for, at det går bedre. De har virkelig rykket sig og skruet op for den indsats, som, vi ved, virker. Der er stadig mange ting, der kan gøres bedre, men det er bestemt gået i den rigtige retning,« siger Rasmus Brygger.

Flere i beskæftigelse

Momentums analyse viser også, at den lavere andel af offentligt forsørgede skyldes, at de har fået et arbejde. Andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige indvandrere er nemlig steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen på SU ligger stabilt på 8 procent ligesom andelen, der er selvstændige, på efterløn eller barsels-, og feriedagpenge har holdt sig på 19 procent.

Det skyldes blandt andet, at de nye indsatser, der er indført i jobcentrene, virker. Det mener forskningsleder Jacob Nielsen Arendt.

»Vi har lavet analyser, der peger på, at jobparathedsvurderinger, det tidlige og øgede fokus på praktik har været med til at få flere i job. Og samtidig trækker IGU’en jo i samme retning. Det er nogle rigtig positive tendenser« siger Jacob Nielsen Arendt.

Og selvom den økonomiske fremgang for mange virksomheder har stor betydning, så har de nye værktøjer været afgørende, mener Rasmus Brygger, Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det er klart, at væksten i økonomien har været med til at bære flygtninge ind på arbejdsmarkedet, men man må bare ikke tro, at det var sket af sig selv. De politiske initiativer, der er lavet på området, har virkelig været et nybrud og noget, som vi skal sikre, at vi arbejder videre på,« siger Rasmus Brygger.

En af kommunerne, hvor man er lykkedes med at få flyttet kommunens ikke-vestlige indvandrere fra offentlig forsørgelse til job, er Jammerbugt Kommune, hvor man ifølge borgmester Mogens Gade (V) har haft det som et strategisk fokus.

»Vi synes, det er vigtigt, at de her mennesker får en reel mulighed for at blive integreret i vores danske samfund, og hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de bliver uddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor tager vi dem i hånden og laver aftaler med uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne og sikrer, at de møder op, når de skal. Vi har konkrete aftaler med virksomheder om, at de skal tage fat i os, hvis der opstår udfordringer, og så rykker vi ud,« siger Mogens Gade.

Jammerbugt Kommune har blandt andet hjemtaget sprogskolen, så den i højere grad tænker beskæftigelse ind i undervisningen, og oprettet en heldagsskole, hvor man udover at undervise i dansk underviser i matematik, engelsk, IT og idræt og laver meget målrettede indsatser, hvor der arbejdes med dansk kultur, dansk samfundsforståelse og undervisning i det danske erhvervsliv, og hvad det vil sige at være på en dansk arbejdsplads.

For borgmester Mogens Gade handler indsatsen også om, at hvis indvandrerne bliver velintegrerede på arbejdspladserne, så kan de også blive en gevinst for hele lokalsamfundet.

»De kan blive dem, der betyder, at man pludselig kan stille med et 11-mandshold i den lokale fodboldklub, og på andre måder virkelig bliver en del af samfundet. Derfor er det også en del af vores landdistriktspolitik,« siger Mogens Gade.

Både kvinder og mænd kommer i job

I Jammerbugt har man også haft et særligt fokus på at få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Det går bedre, og det gør det faktisk også på landsplan.

Momentums analyse viser, at andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige kvinder er steget fra 33 procent i 2016 til 41 procent i 2019. For mændene er andelen steget fra 40 til 50 procent. Selvom der fortsat er forskel på kønnene, er det en god nyhed.

»At der faktisk også sker en øget beskæftigelse blandt kvinderne er meget positivt og går lidt imod det billede, man har haft de senere år. Der har været problemer med at skabe bevægelse i den lille gruppe af nytilkomne kvinder, men når man ser på den samlede gruppe, så sker der en positiv udvikling,« siger Jacob Nielsen Arendt, Rockwool Fonden.

I kommunerne har man et særligt fokus på indvandrerkvinderne, og derfor glæder det Thomas Kastrup-Larsen, at den generelle positive udvikling også gælder dem.

»Det er rigtig godt, at flere ikke-vestlige kvinder er kommet i arbejde, men når det fortsat er under halvdelen, der har et arbejde, er vi bestemt ikke færdige. I kommunerne har vi særligt fokus på netop kvinderne, fordi der er et stort potentiale i den gruppe, og særligt de nyankomne kvinder har et alt for stort gab til mændene. Derfor er det vigtigt, at vi generelt ikke har berøringsangst og sikrer, at de tilbud, kvinderne får, også har som mål, at de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Rasmus Brygger enig i, at kvinderne er et vigtigt indsatsområde både nu og i fremtiden. Samtidig mener han, at der skal gøres mere for den gruppe af ikke-vestlige indvandrere, der efter mange år i landet fortsat er på offentlig forsørgelse.

»Vi må erkende, at vi stadig er langt fra mål, fordi der er så stor forskel på indvandrere og danskere. Der er lavet rigtig mange initiativer over for de nytilkomne. Der er lavet en trepartsaftale, der er lavet en IGU, og der er generelt blevet vendt op og ned på den måde, man udfører indsatsen. Det er også det, vi kan se, nu bærer frugt. Det skal vi fortsætte med, men de næste år bør fokus være på den gruppe af indvandrere, der har været i landet længe uden at komme i arbejde,« siger Rasmus Brygger.