Inspirationskatalog Social bæredygtighed

Mål 11: Gribskov planlægger for fremtiden – og for alle

I Gribskov Kommune arbejder man bl.a. med Mål 11. Der planlægges bl.a. med henblik på, at der kommer mere affaldshåndtering i fremtiden og mere tilgængelighed for bl.a. kørestolsbrugere

Mere affald og mere tilgængelighed

I Gribskov Kommunes planafdeling har de fokus på den fysiske planlægning af Verdensmålsindsatsen. Her er Mål 11, Bæredygtige Byer og Lokalsamfund, et meget centralt mål. Bl.a. har kommunen inddraget i deres planlægning, at der skal være mere plads til affaldshåndtering og -sortering i fremtiden. Derudover har kommunen en tæt dialog med kommunens handicapområde om at styrke tilgængeligheden i plangrundlaget for bl.a. kørestolsbrugere.

 

Temaudvalg

I forbindelse med arbejdet med Verdensmålene har kommunalbestyrelsen nedsat et temaudvalg, der arbejder ud fra to spor. Det ene spor har fokus på at danne overblik over, hvordan der allerede arbejdes med Verdensmålene i kommunen, mens det andet spor særligt har fokus på arbejdet med Verdensmålene i kommunen fremadrettet.

 

Udfordr, skab sammenhæng og hav tværgående fokus

Et godt råd til andre kommuner, der skal til at arbejde med Verdensmålene, er at udfordre sig selv på, at selvom meget af det, man gør, allerede stemmer overens med den bæredygtige udvikling, så vil der højst sandsynligt stadigvæk være steder, hvor man kan gøre det endnu bedre. Et andet godt råd i forhold til arbejdet med Verdensmålene er, at man forsøger at have skabe sammenhæng på tværs og at have et tværgående fokus internt i organisationen – fordi Verdensmålene er tværgående i sig selv, og kan – og bør – ikke løses i ét kontor eller center. Disse råd er nu givet videre.

 

 

Vil du vide mere?

Læs om temaudvalgets arbejde her

Kontakt specialkonsulent Alice Margrethe Ballin på aball@gribskov.dk